Læserbrev: Studerende betræder en farlig vej

Under titlen ’Bekymrede sygeplejerske-studerende: Vi kan ikke redde patienternes liv, hvis de pludselig får et ildebefindende’ i Politiken den 10. januar bringer to sygeplejestuderende kvaliteten af sygeplejerskeuddannelsen op til debat. Debatten er efterfølgende taget op i Sygeplejersken nr. 2/2021.

Min første tanke da jeg læste overskriften var, at de to studerende giver udtryk for det praksischok, som mange studerende inden for de humanistiske fag rammes af.

Jeg husker det selv fra min første tid som ung sygeplejerske. Jeg oplevede, ligesom de to unge debattører, at jeg ikke var godt nok rustet til at varetage håndværket i sygeplejen. 

I mit over 30-årige virke som sygeplejerske har jeg aldrig tænkt, at nyuddannede sygeplejersker pr. automatik skulle kunne gå fra novice til ekspert. 

Jeg ville på den anden side lyve, hvis jeg ikke skrev, at der er nogle helt andre forventninger.

Disse forventninger er et resultat af den teoretiske dannelse, de studerende gennemgår på uddannelsen.

De skal kunne begå sig ift. f.eks. omsorgsetiske refleksioner, regler om aktindsigt, pædagogisk forståelse og kommunikative overvejelser.

Områder beslægtet med den teori, de lærer i studietiden.

Det er min erfaring, at praktisk håndelag er det mindste og læres hurtigt.

Min bekymring voksede derfor, da jeg læste de to studerende udtrykke, at ”sygeplejerskeuddannelsen er blevet alt for teoretisk”.

I min optik betræder de to studerende en farlig vej.

Deres opråb giver et billede af, at hvis man bare kan sit praktiske håndværk, så er man en dygtig sygeplejerske.

Jeg tænker, at deres intention vel ikke kan være, at vi skal tilbage til en position som lægens assistent?

Det vil være en alt for høj pris at betale, og det tjener langt fra patienternes bedste.

Den helhedsorienterede tilgang til patienten vil lide et knæk, hvis vi bevæger os i retning af mere håndværk og mindre teori.