Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Hvem skal modtage Athena Prisen 2021?

Dansk Sygeplejeråd og Bauta Forsikring belønner sygeplejefaglige indsatser, der gør FN’s verdensmål til konkrete handlinger og mål i hverdagen. Frist for at indstille er den 25. september 2021 kl. 12.00.

Sygeplejersken 2021 nr. 9, s. 15

Logo Athena PrisenSygeplejersker, som sikrer trygge forløb og forebygger unødvendige genindlæggelser. Sygeplejersker, som opfinder nye metoder, der får stor betydning for patienternes hverdag.

Det er eksempler på initiativer, som Dansk Sygeplejeråd og Bauta Forsikring belønner med Athena Prisen 2021.

Prisen gives til to sygeplejefaglige indsatser, hvor et eller flere af FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling er omsat til lokale mål og handlinger i hverdagen.

Hvert initiativ modtager 50.000 kr., et diplom og en Athena-statuette. Pengene kan bruges til videreudvikling af idéen eller til formidling af resultaterne.

I 2020 modtog Anne-Mette Iversen fra Kræftafdelingen på Aarhus Universitetshospital prisen for udvikling af et elektronisk system, der ved hjælp af sensorer kan registrere personalets håndhygiejne og forhindre infektioner og virussmitte.

Trine Lund-Jacobsen fra Endokrinologisk Klinik PE på Rigshospitalet modtog prisen for udvikling af appen Bone@bc til kvinder med brystkræft. 

Læs, hvordan du indstiller, her