Sygeplejersken
Testen (14/2022): Forskningsformidling er big business
Private firmaer tjener formuer på at formidle sundhedsvidenskabelig forskning.
Sygeplejersken 2022 nr. 14, s. 43
Af:
Henrik Boesen, journalist
A. 100 mia. kr. årligt.
B. 200 mia. kr. årligt.
C. 300 mia. kr. årligt.
A. Fagfællebedømmelse af videnskabelige artikler foregår uden honorering.
B. Forlagene ejer alle rettigheder til de publicerede artikler.
C. Danske forsknings- og uddannelsesinstitutioner skal betale for at få adgang til artikler
A. Forfatteren lægger artiklen på sin egen hjemmeside.
B. Forfatteren kan ansøge forlaget, om de vil gøre det gratis.
C. Forfatteren betaler forlaget for, at andre kan få gratis adgang til artiklen.
A. Jo højere impact factor, jo mere eftertragtet er tidsskriftet at publicere i.
B. Høj impact factor er et andet udtryk for et højt lixtal.
C. Høj impact factor kan omsættes til højere aflønning.
A.”H” står for ”Hold” – et indeks over endnu upublicerede artikler.
B. Et gennemsnit af, hvor mange videnskabelige artikler en forsker har publiceret i videnskabelige tidsskrifter.
C. ”H” står for ”Health” – og er en klassificering af sundhedsvidenskabelige artikler.
A. Bl.a. ved lektorbedømmelser.
B. Ved indeksering af artikeltype.
C. Intern forskerjargon uden reel betydning.
A. Tidsskrifter, som ulovligt publicerer artikler hugget fra andre tidsskrifter.
B. Tidsskrifter, som ikke bliver indekseret i internationale databaser.
C. Tidsskrifter, som det er ekstra dyrt at publicere artikler i, fordi de er de mest eftertragtede.
A. Problemstillingen ligger uden for DSR’s interessefelt.
B. DSR ser en fordel i at anvende H-indekset som lønfremmende faktor.
C. Området er problemfyldt, og DSR’s seneste forskningsudspil adresserer problemerne.
Læs eller genlæs temaet om forskningsformidling i Sygeplejersken nr. 13/2022