Stolt ... Entusiastisk ... SYGEPLEJERSKE!

 Udpræget stolthed over at udføre sygepleje kombineret med stor entusiasme er en af de foreløbige konklusioner, som styregruppen bag Den Danske Sygeplejerskekohorte har udledt på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse. 

85,1 pct. af de adspurgte sygeplejersker svarede, at de ofte/meget ofte/altid er stolte af det arbejde, de udfører, og lidt færre, 83 pct. udtrykte ofte/meget ofte/altid entusiasme i forhold til det udførte arbejde. 7 ud af 10 sygeplejersker udtrykte, at de ofte/meget ofte/altid havde lyst til at gå på arbejde.

”Det kommer bag på mig, at vi under det største pres på sundhedsvæsenet i nyere tid (december 2020-marts 2021) er stolte af og entusiastiske omkring vores arbejde. Vi sendte jo spørgeskemaerne ud, da coronapandemien var på sit højeste. Men denne undersøgelse viser også, at sygeplejerskernes arbejdstempo er højere end i de foregående undersøgelser, og at der er lidt mindre indflydelse på tilrettelæggelsen af eget arbejde,” siger Mette Kildevæld, sygeplejerske, ph.d., seniorforsker ved Neurologisk afdeling, Bispebjerg og Frederiksberg Hospital og forskningsleder af Den Danske Sygeplejerskekohorte.

Færre svarede på spørgsmålene

Flere end 80.000 sygeplejersker, alle medlemmer af Dansk Sygeplejeråd, modtog i december 2020 et omfattende spørgeskema fra Den Danske Sygeplejerskekohorte med temaet helbred og livssituation.

Den 1. marts sidste år stoppede indsamlingen af svar, og 36.658 sygeplejersker svarede (46 pct.), heraf 1.253 mænd (3,4 pct.).

Svarprocenten er dermed lavere end ved de foregående tre undersøgelser, hvoraf de første fandt sted i 1993. Svarprocenterne har tidligere ligget på mellem 73 og 86 pct. 

Årsagen til den lavere svarprocent er, at det er første gang, spørgeskemaet blev udsendt via e-boks.

”Det betyder, at svarprocenten daler. Men vi er vældig godt tilfredse med svarprocenten. Det er også første gang, vi sender til sygeplejersker under 45 år,” siger Mette Kildevæld.

Svar skal tolkes og bearbejdes

De mange svar på spørgsmålene venter nu på at blive tolket og bearbejdet af kandidatstuderende. De præcise emner for de specialestuderende er endnu ikke færdigformulerede, men vil forventeligt dreje sig om følgende overordnede områder:

• Sammenhæng mellem tidspunkt for første menstruation og mental sundhed
• Sammenhæng mellem livsstil og risikoen for udvikling af stress
• Mænds seksuelle sundhed og evne til reproduktion
• Alder og kohorteeffekter i forhold til arbejdsbetinget stress, og om de effekter modificeres af arbejdstider og efteruddannelse

”Vi vil gerne vide mere om sygeplejerskers arbejdsmiljø, og hvordan stress-niveau påvirkes af alder, uddannelse og arbejdstider (vagter). Derudover vil vi gerne undersøge, om den livsstil, man har, kan påvirke stressniveauet,” forklarer Mette Kildevæld. Hun tilføjer:

”Flere studier har vist en sammenhæng mellem tidspunkt for den første menstruation og den mentale sundhed. Vi vil gerne se, om sygeplejersker, som tidligt får deres første menstruation, har et dårligere mentalt helbred end de, som får deres første menstruation som gennemsnittet.

Mænd glade for at kunne deltage

For første gang i kohortens historie fik mandlige sygeplejersker denne gang lejlighed til at deltage i en undersøgelse. Spørgsmålene specielt til de mandlige sygeplejersker drejede sig om seksuel sundhed og om fertilitet i forhold til en partner.

”Vi har et samarbejde med en forskergruppe på Rigshospitalet, Afdeling for Vækst og Reproduktion, ledet af professor Anders Juul. Det er denne forskergruppe, der vil undersøge og følge mænds fertilitet og seksuelle sundhed,” forklarer Mette Kildevæld om baggrunden for, at mandlige sygeplejersker denne gang er inkluderet i undersøgelsen. Hun tilføjer, at ved at dømme ud fra flere tilbagemeldinger fra mændene i undersøgelsen, var de glade for at kunne deltage.

Søger fondsmidler 

Om det videre arbejde med de indhøstede data siger Mette Kildevæld:

”Vi søger hele tiden fondsmidler til ph.d.-studerende og til forskere, som ønsker at arbejde med data. Fondsmidler er afgørende for, at vi kan afsætte tid til forskning. Vi har gode internationale samarbejdspartnere omkring kohortens data, og data bliver anvendt bl.a. til forskning generelt om kvinders helbred samt luft- og støjforurening. Det gør vi bl.a. i sammenlægning af data med andre internationale kohorter.”