Zoomer ind på sygeplejerskers sundhed

Hvordan har du det? Det spørgsmål får 78.403 sygeplejersker nu lejlighed til at svare på. Dermed udbygges en stor kohorteundersøgelse, der siden 1993 har zoomet ind på sygeplejerskers helbred og arbejdsmiljø.
Mette Kildevæld Simonsen leder arbejdet med Den Danske Sygeplejerskekohorte som forsker ved Neurologisk Afdeling på Bispebjerg Hospital. I december udsendes der spørgsmål for fjerde gang.
Foto: Nikolai Linares

 

Hold øje med din digitale postkasse

 

Alle medlemmer af Dansk Sygeplejeråd vil få brev i den digitale postkasse på borger.dk i løbet af december 2020.

Afsender af brevet er Region Hovedstaden, for forskningsleder af Den Danske Sygeplejerskekohorte Mette Kildevæld Simonsen er ansat i Region Hovedstaden.

Brevet er en invitation til at besvare spørgsmål om helbred, arbejdsliv, søvn og trivsel fra Den Danske Sygeplejerskekohorte. Det tager ca. 20 minutter at svare, og oplysningerne behandles fortroligt. 

Spørgsmål til deltagelse i undersøgelsen kan sendes til Mette Kildevæld Simonsen på e-mail: mette.kildevaeld.simonsen@regionh.dk

Er sygeplejersker trygge ved deres arbejdsforhold under covid-19-pandemien? Skader det helbredet at have aften- eller nattevagter, når man er åbenlyst A-menneske?

Og kan det virkelig være rigtigt, at flertallet af sygeplejersker har smerter i muskler, led og skelet – også de nyuddannede – som undersøgelser i udlandet har vist?

Udfyld undersøgelsen på din pc

 

Spørgeskemaet udfyldes bedst på pc.

Hvis du har besvaret på mobil og oplever problemer, kan du med fordel skifte til en PC. Husk, at du ikke skal besvare spørgsmål om arbejdsforhold, hvis du ikke er erhvervsaktiv.

De spørgsmål der vedrører arbejdsforhold, er forbeholdt medlemmer, der har svaret at de er erhvervsaktive.

Den slags spørgsmål om sygeplejerskers arbejdsliv og helbred bliver det muligt at få svar på, når op mod 80.000 sygeplejersker i december logger på computeren og bruger en kaffekops tid på at svare i fjerde runde af den såkaldte sygeplejerskekohorte. 

”I 1993, 1999 og 2009 har medlemmer af Dansk Sygeplejeråd delt oplysninger om sig selv med forskerne, og det har ført til vigtig viden om sygeplejersker og kvinder generelt,” fortæller Mette Kildevæld Simonsen, som de seneste seks år har været forskningsleder for Den Danske Sygeplejerskekohorte.

”Der gemmer sig en guldgrube af viden i sådan en stor befolkningsundersøgelse, der løbende bliver ajourført. Nogle af de resultater, der har skabt opmærksomhed, er, at et alt for højt arbejdstempo øger risikoen for hjertesygdom med 50 pct. Vi har også vist, at der er øget risiko for brystkræft ved at ryge og drikke alkohol, også selv om man kun drikker fem genstande eller mere i weekenden,” siger Mette Kildevæld Simonsen, der er sygeplejerske, ph.d., forsker ved Neurologisk Afdeling på Bispebjerg Hospital og ekstern lektor ved Aarhus Universitet.

Undersøgelser i sygeplejerskekohorten

1993

  • 23.170 over 44 år fik spørgeskema. 86 pct. svarede.

1999

  • 31.642 over 44 år fik spørgeskema. 76 pct. svarede. 15.322 deltog i både 1993 og 1999.

2009

  • 12.955 over 44 år fik spørgeskema – alle tidligere deltagere fra 1993 og 1999. 86 pct. svarede.

2020

  • 78.403 medlemmer af Dansk Sygeplejeråd får tilsendt spørgeskema. 

Fordele og ulemper ved hormontilskud

Da kohorten blev etableret i 1993, var forskerne bag navnlig drevet af nysgerrighed efter at forstå konsekvenserne af at tage hormoner i overgangsalderen. Det gjorde 20-30 pct. af de danske kvinder mellem 55 og 65 år, og man ville gerne kende fordele og ulemper ved behandlingen af gener i klimakteriet.

Derfor stillede man i både 1993 og 1999 kun spørgsmål til kvindelige sygeplejersker over 44 år. 

Overlæge og gynækolog Erik Obel tog i 1989 initiativ til kohorten, og Dansk Sygeplejeråd gav i 1991 adgang til sit medlemsregister. Dansk Sygeplejeråds daværende forskningskonsulent, sygeplejerske Yrsa Andersen Hundrup, som døde i oktober 2020, var dybt engageret i etableringen.

Hun blev leder af kohorten og tog en ph.d.-grad om hormonbehandling. For efterfølgeren Mette Kildevæld Simonsen blev Yrsa Andersen Hundrup et forbillede, og hendes stringente fokus på kvalitet i det statistiske arbejde er stadig en rettesnor. 

”Vores arbejde som forskere er at lægge valide data frem, som andre så kan handle politisk på. Yrsa var virkelig en foregangskvinde. Hun insisterede på ordentlighed og ærlighed, både i forskningen og som person. Hun lærte mig, at vi skal være ekstremt grundige i vores undersøgelser,” siger Mette Kildevæld Simonsen.

For selv om der var kvinder, som tog datidens hormonbehandling og fik brystkræft, så behøvede hormonerne ikke at være årsagen. Andre forhold kunne spille ind, og det skulle tallene renses for. Det gjorde Yrsa Andersen Hundrup, hvorefter hun fandt, at hormonerne faktisk betød øget risiko for brystkræft.

Samtidig gav de ikke nogen beskyttende effekt mod hjertesygdom, som andre studier havde indikeret. Men de beskyttede mod knoglebrud relateret til osteoporose, så længe behandlingen stod på. 

Nyt: Unge og mandlige sygeplejersker

Her i 2020 sker der nybrud i indsamlingen af data. Nu er alle sygeplejersker for første gang med – også studerende og mandlige sygeplejersker. 

Mændene bliver stillet de samme spørgsmål som kvinderne, og de kommer til at hjælpe forskerne med at gøre os klogere på fertilitet, sædkvalitet, seksuelle problemer og kønssygdomme.

Når sygeplejerskekohorten ifølge Mette Kildevæld Simonsen er en guldgrube, skyldes det den høje kvalitet, hvormed sygeplejersker er i stand til at rapportere, samt naturligvis det store antal svarpersoner. 

”Sygeplejersker ved bare noget om sundhed. De er en rigtig god gruppe at spørge, fordi de ofte giver meget korrekte svar – helt ned til, at der er stor præcision, når vi spørger dem, hvor mange gram de vejede, da de blev født,” siger hun.

Men ligesom alle andre, der svarer på spørgsmål om vægt, motion og madvaner, har sygeplejersker en tendens til at gøre sig lidt mere sporty, sundere og lettere, end de faktisk er. Det korrigerer forskerne efterfølgende for i beregningerne. 

Kobles med andre registre

Guldgruben af viden bliver endnu mere værd, når man kobler sygeplejerskers data med andre stærke registre baseret på CPR-numre som Cancerregistret, Dødsårsagsregistret og registre over diagnoser og medicinordinationer. Disse koblinger gør det bl.a. muligt at få viden om årsager til sygdom.

På den måde har sygeplejerskekohorten vist, at rygestop blandt kræftoverlevere forlænger levetiden, at nattevagter kan øge risikoen for demens, og at der ikke er nogen sammenhæng mellem migræne og brystkræft.

Alle forskere, kandidat- og ph.d.-studerende i Danmark og udlandet har mulighed for at anvende kohorten.

Lige nu er otte forskningsprojekter i gang med afsæt i sygeplejerskernes svar. For to år siden var der 26, og når de nye data er i hus og valideret, vil forskningen igen blomstre op, mener Mette Kildevæld Simonsen. 

Bidrager til global viden om helbred

Svarene fra de danske sygeplejersker bidrager også til global viden om kvinders liv og helbred, fordi de indgår i store internationale studier.

Et eksempel er det internationale InterLACE-studie, der bygger på svar fra 229.054 kvinder i 10 lande. De har skabt ny viden om sammenhængen mellem fertilitet og udvikling af kroniske sygdomme.

Data fra kohorten bliver også anvendt af en gruppe på Københavns Universitet ledet af professor Zorana Andersen, der forsker i sundhedsskadelige påvirkninger af luft- og støjforurening. 

De første resultater af decembers spørgeundersøgelse i sygeplejerske-kohorten kommer allerede til næste år.

Hvis tilstrækkeligt mange deltager – dvs. mindst 60 pct. – er undersøgelsen repræsentativ. Men jo flere, der er med, desto bedre grundlag er der for forskningen. 

Mette Kildevæld Thomsen
Caption 
Forskning, der baserer sig på data fra kohorten, vil igen blomstre op med den nye undersøgelse, vurderer Mette Kildevæld Simonsen.
Attribution 
Foto: Nikolai Linares

Find publikationer og læs mere om kohorten og styregruppen 

Læs Test din viden (14/2020)

Forskere, der er interesserede i at anvende data fra kohorten, kan henvende sig til Mette Kildevæld Simonsen, mette.kildevaeld.simonsen@regionh.dk

Emneord: 
Sundhed
Sundhedspersonale