Sygeplejersken
Et godt bagland er afgørende
Et respiratorisk stop bliver lig med en arbejdsskade for Gry Johanne Sørensen. Hendes arbejdsskadesag er efter knap tre år i dag afsluttet, men det har ikke været uden kamp. En kamp hun ikke ville have haft overskud til uden hjælp. Og den hjælp synes hun, alle burde få.
Sygeplejersken 2022 nr. 3, s. 58-59
Af:
Diana Mammen, journalist
Dansk Sygeplejeråd har i 2021 behandlet 355 nye arbejdsskadesager. I 2020 var tallet 313 arbejdsskadesager, og i 2019 lød tallet på 200.
Dansk Sygeplejeråd bistår sygeplejer-sker, studerende og ledere med et stort antal anmeldte og verserende arbejdsskadesager. Tallet giver ikke et billede af samtlige arbejdsskader, men kun dem, hvor Dansk Sygeplejeråd er blevet kontaktet af medlemmer med et behov for bistand til deres sag
Kollegaen og lægen var blevet adviseret, men de var travlt beskæftiget på en firesengsstue. Derfor stod sygeplejerske Gry Johanne Sørensen alene med en dårlig patient på Lungemedicinsk Afdeling på Bispebjerg Hospital. Da han pludselig blev blå i hovedet, handlede hun instinktivt for at sikre sig, at han igen kunne trække vejret. Det indebar et uhensigtsmæssigt løft fra en for lav seng.
Da den dengang 27-årige sygeplejerske gik hjem fra vagt, kunne hun godt mærke, at hun havde ondt.
”Jeg har reddet en mands liv, og det straffer mig nu resten af mit liv,” siger Gry Johanne Sørensen, da hun forklarer, at netop det løft tilbage i december 2018 har givet hende varige mén i ryggen og siden hen været skyld i to diskusprolapser, så hun i dag er deltidssygemeldt.
Arbejdsskader kan aldrig undgås, for der vil opstå situationer, hvor man skal handle på akutte ting, siger Gry Johanne Sørensen, som i dag ikke ville have handlet anderledes i situationen. Men hun ville ønske, at hun efterfølgende ikke skulle kæmpe så hårdt for at få sin arbejdsskade anerkendt.
- Sørg altid for at skaden bliver anmeldt på din arbejdsplads. Kontakt din AMIR eller TR ved spørgsmål.
- Vær omhyggelig og detaljeret med at beskrive, hvad der er sket, og hvordan du er kommet til skade (alle gener skal oplyses) allerede i anmeldelsen og senere besvarelser af spørgeskemaer fra forsikringsselskabet og Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Hellere for mange detaljer end for få.
- Bliv undersøgt af en læge hurtigst muligt efter tilskadekomsten og bliv ved med gå til læge, hvis følgerne efter skaden ikke går væk. Lægelige oplysninger kan senere i forløbet være afgørende dokumentation på, at du kom til skade i arbejdet, og hvilken behandling du fik.
- Er der tale om vold eller trusler om vold, skal du inden for 72 timer sammen med din arbejdsgiver tage stilling til en eventuel politianmeldelse.
Imod et system
”Jeg er sur over, at jeg har en klokkeklar sag, men jeg følte, at jeg blev mistænkeliggjort gennem hele forløbet,” siger den i dag 30-årige sygeplejerske.
Under sin sag oplevede hun, at der var et skift i hjælpen fra forsikringsselskabet, dengang det blev klart, at hendes skade var større, end hvad et par behandlinger fysioterapi kunne klare:
”Forsikringsselskabet anerkender skaden, men de bliver ved med at lede efter ting i journaler og min skadesbeskrivelse, der kan bruges imod mig. De går fra at være en hjælp, til at jeg skal være obs på, hvilke ord jeg siger, fordi jeg føler, de kan og vil bruge alt imod mig.”
Det var da også en enkelt sætning fra Gry Johanne Sørensens fysioterapeut, der afgjorde udfaldet på arbejdsskadesagen. En sag, der får to afgørelser fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og ender i Ankestyrelsen, da forsikringsselskabet hver gang klager over afgørelsen.
Følelsen af at blive modarbejdet betød, at det var endnu vigtigere for Gry Johanne Sørensen at have et godt bagland til at hjælpe sig i mål med at få anerkendt sin skade.
Uvurderlig hjælp
Dansk Sygeplejeråd, en god ledelse og kollegaer har været afgørende for, at Gry Johanne Sørensen er kommet helskindet gennem den proces, det var at have en arbejdsskadesag kørende. For da det hele pludselig syntes uoverskueligt, og lysten til at give op meldte sig, ringede hun til Dansk Sygeplejeråd. En konsulent fra arbejdsskadeteamet rådgav i sagen og fulgte den til dørs.
Gry Johanne Sørensen fortæller også om stor villighed til at hjælpe fra sin ledelse, der sagde: ”Det er vores ansvar, lad os hjælpe dig så godt, vi kan.”
Det gjorde den ved at skrive flere afgørende udtalelser til sagen. Bl.a. at hun gik i holdningskorrigerende tøj, havde sygeperioder og skånejob.
Gry Johanne Sørensen sætter også stor pris på sine kolleger, der både hjalp med at dække vagter og under skånejob var gode til at huske hende på at arbejde korrekt:
”Dem, der ikke har et godt bagland, kommer til at være en torn i øjet på ledelse og kolleger, fordi de ikke kan lige så meget. Jeg ved, at der er mange skæbner som min, men hvor man risikerer at få det dårligere, fordi man ikke har den rette støtte i ryggen på jobbet, og derfor ender med at arbejde mere, end ens skade ellers tillader.”
Gry Johanne Sørensen mener, at sygeplejersker generelt er for gode af sig, når de ikke melder sig syge eller tager en ekstra vagt for at holde sundhedsvæsenet sammen. Hun synes ikke, man skal spille tapper. Det får man intet ud af, for hvis uheldet er ude, siger hun, så er man på egen hånd.