Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Markant færre vil være sygeplejerske

Markant færre har ønsket sygeplejerskeuddannelsen som deres 1. prioritet end sidste år. Det viser nye tal for årets studievalg. Resultatet er en bombe under et i forvejen sønderskudt sundhedsvæsen og et kraftigt signal til politikerne, mener Dansk Sygeplejeråd.

Sygeplejersken 2022 nr. 9, s. 7

Af:

Mai Ludvigsen, journalist

sy9-2022_akt_uddannelseMed i alt 3.373 1. prioritetsansøgninger er der 28 pct. færre, der har søgt ind på uddannelsen til sygeplejerske sammenlignet med sidste år. Det viser tal fra Undervisnings- og Forskningsministeriet, efter der den 5. juli kl. 12, var sidste frist for at søge ind på en videregående uddannelse. 

Dorthe Boe Danbjørg, næstforkvinde i Dansk Sygeplejeråd, kalder tallene for en katastrofe:

”Vi står i en situation, hvor store dele af sundhedsvæsenet er i knæ, fordi der mangler sygeplejersker. Hvis man havde tænkt, at man kunne løse udfordringerne ved at uddanne flere, så er den dør nu også smækket i. Det er dybt alvorligt, og politikerne bliver simpelthen nødt til at gøre det mere attraktivt at arbejde som sygeplejerske,” siger hun.

Tidligere har der samlet set været flere ansøgere end studiepladser på sygeplejerskeuddannelsen, men siden 2015 er antallet af 1. prioritetsansøgninger faldet støt. Det ekstra store fald i år betyder, at der med stor sandsynlighed vil være flere studiepladser end studerende og ikke mindst uden for de store byer, vil der være mange tomme pladser.

Virkeligheden skræmmer

Også de andre velfærdsuddannelser lider under manglende søgning. Samlet set er antallet af 1. prioritetsansøgninger til de fire store velfærdsuddannelser faldet med 19 pct. Det største fald er på sygeplejerskeuddannelsen, mens det er 19 pct. på pædagoguddannelsen, 17 pct. på socialrådgiveruddannelsen og 12 pct. på læreruddannelsen.  

Ifølge Charlotte Gøtstad Sørensen, der er forperson for SLS (Sygeplejestuderendes Landssammenslutning), skal det store fald på sygeplejerskeuddannelsen ses som en reaktion på virkeligheden i sundhedsvæsenet. En virkelighed som de unge orienterer sig i, når de vælger uddannelse:

”Mange er bekymrede over arbejdsvilkårene og for, om det kræver, at de opbygger en personlig robusthed for at kunne arbejde i det pressede sundhedsvæsnet. De ønsker et arbejdsliv, hvor man kan få hverdagen til at hænge sammen, også økonomisk. Det får desværre alt for mange til at vælge sygeplejerskeuddannelsen fra,” siger Charlotte Gøtstad Sørensen.

Det skal gøres mere attraktivt 

Både Charlotte Gøtstad Sørensen og Dorthe Boe Danbjørg efterlyser tiltag, der giver flere unge lyst til at søge ind på uddannelsen. Og det er grundlæggende det samme, som får erfarne sygeplejersker til at forlade faget, som får de unge til at vælge uddannelsen fra. Det handler om arbejdsvilkår og anerkendelse – ikke mindst lønmæssigt.

Dorthe Boe Danbjørg siger:

"Man finder ikke noget mere meningsgivende og med større mulighed for at gøre en konkret forskel for andre mennesker hver eneste dag. Men arbejdet bærer altså ikke lønnen i sig selv, og især ikke, når vilkårene bliver sådan, at man ikke længere har mulighed for at gøre den forskel, man er uddannet til. Skal vores sundhedsvæsen have nogen som helst chance for at hænge sammen i fremtiden, må politikerne sikre bedre løn og arbejdsvilkår, og det haster.”

Læs Grete Christensens leder i dette nummer af Sygeplejersken