Sygeplejersken
Intensiv undervisning letter dokumentationen
Massiv uddannelse og ensretning for alle medarbejdere kan gøre det lettere for sygeplejersker at dokumentere deres arbejde i Sundhedsplatformen – især på ambulante afdelinger og dagafsnit med korte patientforløb.
Sygeplejersken 2023 nr. 1, s. 28-29
Af:
Helle Lindberg Emarati, journalist
Det er let og overskueligt at dokumentere sygeplejefagligt i Sundhedsplatformen – hvis altså dokumentationen ensrettes og sygeplejerskerne via dedikeret uddannelse bliver klædt ordentligt på til at bruge systemet.
Det mener Anna Friis, der er sygeplejerske på Sengeafsnit for Mave/Tarm/Lever på Rigshospitalet, hvor de har patienter i både korte og længere forløb. Hun er tilfreds med sine muligheder for at dokumentere sygeplejefagligt i det digitale journalsystem, fordi hun ved, hvordan hun skal gøre det.
”Når jeg går ind i en patientjournal, kan jeg hurtigt få overblik og dokumentere, hvad jeg har brug for at kunne dokumentere. Jeg kan med få klik registrere, om jeg har lavet forbindingsskift, at jeg har lagt et kateter, hvor meget væske, jeg har tømt fra en patients stomi og så videre,” fortæller hun.
Foto: Nikolai Linares
Ensretning er afgørende
Anna Friis lægger stor vægt på, at man på hendes afdeling på Rigshospitalet har brugt rigtig meget tid på standardisering af den sygeplejefaglige dokumentation, og på at undervise sygeplejerskerne i, hvordan de skal bruge systemet. Som resultat dokumenterer alle nu på samme måde.
”I funktionen ’Vurderingsskema’ klikker vi af, hvad vi har gjort og observeret ved patienten den dag og markerer det med gult, hvis det er vigtigt, at den næste sygeplejerske ser det. Vi er fri for at skrive en masse frihåndsnotater om, hvor meget patienten har spist, at de er gået 50 meter – ting, som hurtigt kan blive til fyld, hvis det f.eks. skrives som et notat i lægejournalen,” siger Anna Friis og fortsætter:
”Det er virkelig vigtigt, at der er en form for ensretning, og at sygeplejerskerne får undervisning i, hvordan de skal dokumentere i Sundhedsplatformen. Ellers gør vi det jo alle sammen på hver vores måde.”
Sundhedsplatformen er foreløbig det eneste journalsystem, Anna Friis har arbejdet med som sygeplejerske. Hun var stadig under uddannelse, da det blev implementeret. Hun mener dog, at Sundhedsplatformen er bedre end sit rygte.
”Jeg ved godt, det har været meget udskældt, og de sygeplejersker, der har været særligt trætte af det, er nok også dem, der har været vant til at arbejde i nogle andre systemer – men min egen oplevelse er, at det er nemt at arbejde med. Jeg tror, at de problemer, der er, er afdelingsspecifikke,” siger Anna Friis.
Forsker: Fint system til korte forløb
Susanne Friis Søndergaard, der er forskningssygeplejerske ved VIA, Forskningscenter for Sundhed og Velfærdsteknologi, og ved Center for Forskning i Klinisk Sygepleje, Hospitalsenhed Midt, er som udgangspunkt kritisk over for dokumentationsmulighederne i Sundhedsplatformen. Hun peger dog på, at journalsystemet kan fungere udmærket på nogle afdelinger, så længe der også følger uddannelse med.
”Der er f.eks. belæg for at sige, at Sundhedsplatformen er ganske vellykket på dagafsnit og ved ambulante forløb – det vil sige korte patientforløb. Her giver det faktisk ret god mening, at man hurtigt kan gå ind og klikke felter af og ikke har behov for at skrive fritekstnotater,” siger hun.
Ifølge Susanne Friis Søndergaard opstår problemerne med dokumentation typisk, så snart patientforløbene bliver lange og komplicerede.
”Og det er jo desværre næsten kun de forløb, vi har på hospitalerne i dag. Det er multisyge, komplekse patienter, som har mange kontaktpunkter forskellige steder i sundhedsvæsnet,” siger hun.
Foto: Claus Bech
Opfinder systemer i systemet
At det netop giver udfordringer med den sygeplejefaglige dokumentation, når ensretningen og uddannelsen i brugen af Sundhedsplatformen halter, kan Thomas Markvart Sørensen skrive under på.
Han er sygeplejerske i Region Hovedstadens Psykiatri, og selvom han efterhånden har lært den elektroniske journal bedre at kende, er han stadig ikke begejstret.
”Den undervisning, vi har fået i brugen af Sundhedsplatformen, har ganske enkelt været for dårlig. Det betyder, at sygeplejersker går rundt og opfinder deres egne systemer i systemet,” siger Thomas Markvart Sørensen og fortsætter:
”Vi fik jo at vide i starten, da det blev implementeret, at vi i bund og grund ikke skulle skrive noget – vi skulle bare vinge af i nogle bokse. Det fungerede ikke, for vi bliver som sygeplejersker i psykiatrien nødt til at kunne skrive noget fritekst, så nu er vi gået tilbage til at skrive noter i systemet,” siger han.
”Vi risikerer at overse noget vigtigt”
Thomas Markvart Sørensen fortæller, at noterne kan hedde noget forskelligt, alt efter hvilken sygeplejerske, der har skrevet dem, eller hvilken afdeling, man arbejder på.
”Da jeg f.eks. var på et psykiatrisk ambulatorium, kaldte vi dem for konsultationsnoter. Det måtte vi ikke, for vi var jo ikke læger. Så blev vi nødt til at kalde dem noget andet, men ingen fortalte os, hvad de så skulle hedde – med det resultat, at de nu kan hedde alt muligt, fordi alle kalder dem noget forskelligt” siger han.
”Det betyder også, at vi risikerer at overse noget vigtigt – f.eks. hvis personalet dér, hvor patienten har været indlagt før, dokumenterer anderledes, end vi selv gør, eller skriver tingene ind i et felt, hvor de ’forsvinder’ bagefter,” siger Thomas Markvart Sørensen.