Patienterne betaler prisen, når sygeplejersker ikke kan dokumentere deres arbejde

Sundhedsplatformen er ikke udviklet til at kunne håndtere sygeplejefaglig dokumentation. Det betyder, at vigtige sygeplejefaglige observationer går tabt i systemet – og at patienterne risikerer at blive udsat for livsfarlige utilsigtede hændelser.
Illustration: Thomas Thorhauge
Hvad er Sundhedsplatformen?
  • Sundhedsplatformen er en elektronisk patientjournal, hvor bl.a. læger og sygeplejersker skal dokumentere deres arbejde. 
  • Patienter kan logge på systemet med NemID/MitID via internettet og følge deres egen behandling.
  • Systemet er leveret af den amerikanske firma Epic og blev for første gang indført på Herlev og Gentofte Hospital den 21. maj 2016. 
  • I 2016-2017 blev det implementeret på alle hospitaler i Region Hovedstaden og Region Sjælland. 
  • I landets øvrige regioner benyttes EPJ journalsystemet leveret af det danske firma Systematic.

Der er en orange patient på tavlen, da Katrine Louise Vilien en aften møder ind som ansvarshavende sygeplejerske. Som de andre sygeplejersker på akutmodtagelsen ved hun, at en orange triagefarve betyder ”haster”, og at patienten skal tilses af en læge inden for et kvarter.

”I den mundtlige overlevering fra den afgående ansvarshavende, får jeg at vide, at der er tilkaldt en læge, men at lægen har travlt og kommer så hurtigt som muligt. Bagefter går jeg ind og kigger i patientens journal i Sundhedsplatformen,” fortæller Katrine Louise Vilien.

Her kan hun se, at patienten er blevet triageret ved ankomst, har fået målt sine vitale parametre og er blevet symptomvurderet. Alle de rigtige felter er klikket af i journalsystemet.

”Patienten ser fin ud på tallene og de målinger, der er blevet registreret. Det eneste, der bonner ud er, at vedkommende har lidt ondt og kaster op. Det kan godt udløse en orange triagevurdering, men er ikke nødvendigvis livstruende,” forklarer Katrine Louise Vilien.

Et udskældt problembarn
  • Sundhedsplatformen har været stærkt kritiseret siden dens implementering. Systemet er af læger og fagfolk bl.a. blevet kritiseret for at være for kompliceret og ulogisk at bruge, for tidskrævende og så ineffektivt, at personalet nogle steder er gået tilbage til at bruge pen og papir i dokumentationen.
  • Over 3.400 patienter i hovedstaden og på Sjælland fik desuden i 2020 og 2021 enten dobbeltordinationer eller forkerte medicindoseringer på grund af fejlvisninger i Det Fælles Medicinkort i Sundhedsplatformen. Fejlene og håndteringen af dem udløste alvorlig kritik fra Datatilsynet.
  • Hospitaler har i 39 tilfælde brudt loven om maksimal ventetid for patienter pga. Sundhedsplatformen.
  • Kilder: Politiken og Dagens Medicin

Hvad der til gengæld ikke er registreret i Sundhedsplatformen er sygeplejefaglige observationer fra triageringen.

”Alt dét, som tallene ikke viser – at patienten er dårlig og ser skidt tilpas ud, og har det værre, end målingerne faktisk indikerer – kan jeg ikke se i Sundhedsplatformen. Derfor er der heller ingen alarmklokker, der ringer hos mig. Lægen er jo tilkaldt,” siger Katrine Louise Vilien.

Et kvarter senere bliver hun ringet op af en kollega, der står ved patienten: Der er noget galt. Katrine Louise Vilien kan høre, at patienten hyperventilerer i baggrunden.

”Jeg skynder mig at løbe derned, men det er for sent,” fortæller Katrine Louise Vilien. 

”Det ender med, at patienten dør mellem hænderne på os.”

Sygeplejen er usynlig i systemet

Katrine Louise Vilien er en af de cirka 15.000 sygeplejersker i Region Hovedstaden og Sjælland, der bruger Sundhedsplatformen i deres arbejde. Hun er ikke længere på akutmodtagelsen, hvor patientens død endte med at blive registreret som en utilsigtet hændelse. Nu er hun forløbskoordinator og administrativ sygeplejerske på Afdeling for Blodsygdomme på Rigshospitalet. Indimellem tager hun stadig vagter på sengeafsnit for at få ekstra penge i lønningsposen.

Og Sundhedsplatformen? Den har hun ikke meget til overs for, når det kommer til dokumentation af sygeplejerskers arbejde og observationer.

"Sundhedsplatformen har forringet kvaliteten af den sygepleje, vi udfører," siger sygeplejerske Katrine Louise Vilien
"Sundhedsplatformen har forringet kvaliteten af den sygepleje, vi udfører," siger sygeplejerske Katrine Louise Vilien
Foto: Nikolai Linares
”Den sygplejefaglige dokumentation er væk i Sundhedsplatformen. Det var derfor, patienten på akutmodtagelsen døde. Der er selvfølgelig ingen, der med sikkerhed kan sige, om udfaldet kunne have været anderledes, men vi kan i hvert fald ikke dokumentere, at vi i situationen har gjort vores bedste,” siger Katrine Louise Vilien.

Som sygeplejerske inden for hæmatologien ser hun ofte patienter i lange og komplekse forløb. Hun oplever, at hun i Sundhedsplatformen ikke kan dokumentere sine faglige observationer om patienternes fysiske og mentale tilstand.

”Vi har patienter med leukæmi og knoglemarvskræft. Det er patienter, hvor den ene dag kan være god, og den næste dag kan være dårlig, både fysisk og mentalt. Men hvis jeg f.eks. i Sundhedsplatformen klikker mig ind i den underfane, der hedder ’Psykisk’, så er jeg pludselig ovre i psykiatrien og kan kun klikke af, om patienten er skizofren, maniodepressiv osv. – ikke, at patienten har en dårlig dag og har brug for ekstra opmærksomhed eller ro,” forklarer Katrine Louise Vilien.

Alt dét, som hun kalder ”prosa” – professionelle beskrivelser af planlagt og udført sygepleje, eller af den sygeplejefaglige observation og dokumentation – er der ikke plads til.

”Jeg kan sagtens registrere, at jeg én gang i timen går ind og måler en patients blodtryk. Det kan jeg gøre med nogle klik. Men en sygeplejerskes arbejde handler rigtig meget om faglig intuition: Hvad du ser, hører, lugter, føler og mærker ved patienten,” siger Katrine Louise Vilien.

Hun fortæller, at hun ganske vist godt kan finde et notatfelt og skrive fritekst, men at det ikke gør nogen forskel – for der er ingen, der kan finde det.

”Hvis blodtryksmålingerne er fine, men jeg i mine observationer fornemmer, at patienten faktisk er på vej i sepsis, så kan den sygeplejerske, der kommer efter mig, ikke bare hurtigt gå ind og finde dem i Sundhedsplatformen. Hun kan se, at jeg har lavet nogle ekstra blodtryksmålinger – men hun kan ikke finde mine notater, hvis hun ikke ved, hvor hun skal lede,” siger Katrine Louise Vilien.

Et amerikansk faktureringssystem

Katrine Louise Viliens kritik af Sundhedsplatformen er ikke unik. I maj 2021 offentliggjorde Region Hovedstaden og Region Sjælland en tværgående undersøgelse af tilfredsheden med Sundhedsplatformen blandt sundhedsmedarbejderne. 

Selvom der kunne spores en lille fremgang på 0,3 procentpoint i den samlede brugertilfredshed i forhold til i 2019, var det stadig under halvdelen af de adspurgte medarbejdere, der var tilfredse med det udskældte elektroniske journalsystem. 

Den mest kritiske faggruppe var lægerne, dernæst sygeplejerskerne. Undersøgelsen viste, at medarbejderne savnede bedre overblik over patienter og patientforløb i Sundhedsplatformen. De efterlyste også forbedrede muligheder for klinisk dokumentation.

"Problemet er, at vi forventer os noget af Sundhedsplatformen, som det slet ikke er designet til at kunne levere," siger forskningssygeplejerske susanne Friis Søndergaard
"Problemet er, at vi forventer os noget af Sundhedsplatformen, som det slet ikke er designet til at kunne levere," siger forskningssygeplejerske susanne Friis Søndergaard
Foto: Lars Horn
Resultaterne af undersøgelsen kommer ikke bag på Susanne Friis Søndergaard. Hun er forskningssygeplejerske ved VIA, Forskningscenter for Sundheds og Velfærdsteknologi, og ved Center for Forskning i Klinisk Sygepleje, Hospitalsenhed Midt, og som har forsket i digital journalisering. 

Hun peger på, at softwaren i Sundhedsplatformen, der er leveret af det amerikanske firma Epic, er udviklet til et amerikansk sundhedssystem med brugerbetaling – ikke et dansk sundhedssystem. Det betyder, at systemet grundlæggende er et faktureringssystem, hvor der ikke er indtænkt plads til flerfaglig dokumentation. 

”Dokumentationsmulighederne i Sundhedsplatformen er baseret på en biomedicinsk tænkning om, at al diagnosticering og behandling er ydelser, der skal faktureres til patienterne eller deres forsikringsselskaber. Derfor er systemet ikke gearet til f.eks. sygeplejefaglig dokumentation, fordi sygeplejen i den biomedicinske tænkning bare understøtter de ydelser, som lægen ordinerer,” siger Susanne Friis Søndergaard.

Derfor er hun ikke overrasket over, at sundhedsmedarbejderne i Region Sjælland og Region Hovedstaden ikke er tilfredse med mulighederne for klinisk dokumentation i systemet.

”Hvis du bruger et system til noget andet end dét, det er designet til, så får du ikke særligt gode resultater,” siger Susanne Friis Søndergaard og fortsætter: 

”Derfor mener jeg heller ikke, at det er Epic, der bærer ansvaret. De har bare leveret det system, de har lovet. Sagen er, at vi forventer os noget af Sundhedsplatformen, som det slet ikke er designet til at kunne levere.”

sy01-2023_tema_3

Patienterne bliver sorteper

Susanne Friis Søndergaard placerer i stedet ansvaret for dokumentationsproblemerne i Sundhedsplatformen hos dem, der har indkøbt systemet.

”Problemet er, at det er politikere og embedsmænd, der træffer beslutningerne – måske ikke alene, men i hvert fald ikke i samråd med sygeplejerskerne, lægerne og de andre faggrupper, der skal arbejde med systemerne hver eneste dag. Når disse faggrupper så påpeger problemerne, er de desværre enormt svære og tidskrævende at få rettet op på, enten pga. noget strukturelt, noget teknisk eller økonomi,” siger Susanne Friis Søndergaard.

Forskningssygeplejersken er heller ikke i tvivl om, hvem der i sidste ende betaler prisen.

”Det er patienterne, der bliver sorteper i det her. Vi ved, at det har stor betydning for patienternes sikkerhed og kontinuiteten i behandlingen og plejen, at den sygeplejefaglige dokumentation er tilstrækkelig. Typisk er det jo minimum tre forskellige sygeplejersker, der skal passe en patient i løbet af et døgn. Hvis den ene ikke ved, hvad den anden har set og hørt, eller hvorfor hun har gjort, som hun har gjort, er det et stort problem,” siger Susanne Friis og fortsætter:

”På grund problematiske politiske beslutninger risikerer patienterne altså at blive udsat for utilsigtede hændelser – hændelser, der i værste fald kan være livsfarlige.”

De IT-ansvarlige for Sundhedsplatformen erkender, at der er udfordringer, og at der arbejdes på at forbedre systemet.

”Jeg vil ikke anfægte sygeplejerskernes oplevelse overhovedet. Vi har vidst i et stykke tid, at der er et behov for at tilpasse de skærmbilleder og dokumentationsmuligheder, sygeplejerskerne ser i Sundhedsplatformen,” siger Kim Veber Carlsen, enhedschef i Center for IT og Medicoteknologi (CIMT), der understøtter, supporterer og udvikler Sundhedsplatformen i Region Hovedstaden og Sjælland (læs s. 30).

2023-01-12_12-31-56

Forringer sygeplejekvaliteten

Det er dog potentielt ikke kun patienterne, der kan risikere at lide under manglerne i Sundhedsplatformen. Også sygeplejerskerne påvirkes på trivsel og arbejdsglæde, når dokumentationssystemet ikke understøtter deres kliniske praksis.

”Man ved fra forskningen, at sygeplejersker simpelthen får stress af at arbejde i afdelinger, hvor de ikke kan få lov til at afrapportere og dokumentere de ting, de mener, er væsentlige. Især unge, nyuddannede sygeplejersker vil f.eks. også opleve at blive usikre og komme til at begå fejl, fordi de ikke modtager de sygeplejefaglige informationer, de har brug for,” siger Susanne Friis Søndergaard.

Tilbage på Afdeling for blodsygdomme på Rigshospitalet er Katrine Louise Vilien også bekymret på de unge sygeplejerskers vegne.

”Da jeg var ung og uerfaren sygeplejerske, lærte jeg rigtig meget af at læse andre sygeplejerskers observationer og notater. Hvordan skal mine yngre kollegaer få mulighed for det samme? Jeg har ikke tid til at følges rundt med dem, og de kan heller ikke se i journalen, hvad jeg har foretaget mig,” siger Katrine Louise Vilien.

Hun mener, at det vil føre til mærkbare konsekvenser for sygeplejefaget, hvis der ikke bliver rettet op på problemerne med sygeplejefaglig dokumentation i Sundhedsplatformen.

”Det er det dårligste system nogensinde, hvis du spørger mig. Det har forringet kvaliteten af den sygepleje, vi udfører. Nordens sygeplejersker har tidligere været verdenskendte for god dokumentation, selvstændigt virke og stærke kompetencer. Nu ser jeg det smuldre mellem hænderne på os,” siger Katrine Louise Vilien. 

sy01-2023_tema_kassefoto

Tema: Sygeplejen i Sundhedsplatformen

Sygeplejersker kan ikke dokumentere deres sygeplejefaglige observationer tilstrækkeligt i Sundhedsplatformen. I værste fald kan det have betydning for patienternes sikkerhed. Sygeplejerske Katrine Louise Vilien var vidne til, at en patient døde som konsekvens af udfordringerne med at dokumentere i det stærkt udskældte journalsystem.

Læs i dette tema:

 

Emneord: 
Dokumentation