Regioner tilpasser Sundhedsplatformen til sygeplejen

I regionerne afviser man, at udfordringer med den sygeplejefaglige dokumentation i Sundhedsplatformen i sig selv har ført til patientfarlige utilsigtede hændelser – men anerkender, at der er plads til forbedringer.

”Jeg vil ikke anfægte sygeplejerskernes oplevelse overhovedet. Vi har vidst i et stykke tid, at der er et behov for at tilpasse de skærmbilleder og dokumentationsmuligheder, sygeplejerskerne ser i Sundhedsplatformen,” siger Kim Veber Carlsen.

Han er enhedschef i Center for IT og Medicoteknologi (CIMT) i Region H med det it-mæssige ansvar for den kliniske dokumentation. Enheden har for nylig igangsat et stort initiativ om re-implementering, der skal imødekomme sygeplejerskernes behov for tilpasset dokumentation i Sundhedsplatformen ”helt ned på speciale- og afdelingsniveau,” som Kim Veber Carlsen udtrykker det.

”Når virkeligheden er, at sygeplejersker arbejder relativt forskelligt og har forskellige dokumentationsbehov, så bliver vi selvfølgelig også nødt til at indrette og tilpasse Sundhedsplatformen efter det,” siger han.

Hvorfor først nu?
”Vi ville ønske, at vi kunne have gjort det allerede for flere år siden, men virkeligheden er sådan, at vi først nu er nået til et punkt, hvor det rent teknisk kan lade sig gøre,” siger Kim Veber Carlsen.

Det skal være let at dokumentere rigtigt

Ifølge enhedschefen vil man i løbet af små 2 år have tilpasset Sundhedsplatformen på samtlige 234 afdelinger i alle specialer i Region Hovedstaden og Region Sjælland. Udrulningen på de første ca. 20 afdelinger forventes at være gennemført i marts.

”Sygeplejerskerne vil efterfølgende opleve, at de på afdelingerne selv har designet deres skærmbilleder og via en fokuseret lokal implementeringsindsats kan dokumentere på samme måde – fremfor situationen, som den er nu, hvor nogle sygeplejersker oplever, at de ikke ved, hvordan de skal dokumentere, og at der mangler standardisering,” siger Kim Veber Carlsen.

Ambitionen er, at sygeplejerskerne ikke nødvendigvis skal kunne dokumentere mere i Sundhedsplatformen – men at det skal være lettere for dem at dokumentere det rigtige.

”Om løsningen er mere prosa og fritekst, eller om løsningen er et bedre overblik og lettere måder at dokumentere på, er ikke nødvendigvis hinandens modsætninger. Det væsentlige er, at sygeplejerskerne på de enkelte afdelinger oplever, at de kan dokumentere dét, de mener er væsentligt at dokumentere, uden at skulle bruge for meget tid på det,” siger Kim Veber Carlsen. 

Men I anerkender, at der er nogle sygeplejersker, der oplever, at de ikke kan dokumentere sygeplejefagligt med f.eks. fritekst i Sundhedsplatformen?
”Altså, der er jo en grund til, at vi ser et behov for tilpasning. Det er jo fordi, der sidder nogle sygeplejersker, som oplever udfordringer. Det er også derfor, vi sadler om nu,” siger Kim Veber Carlsen.

Sygeplejersker skal uddannes bedre

I re-implementeringen vil man også have fornyet fokus på at uddanne sygeplejerskerne. Det fortæller Gitte Fangel, der er sygeplejefaglig vicedirektør på Holbæk Sygehus samt overordnet ansvarlig på tværs af regionernes hospitaler for arbejdet med at forbedre it-understøttelsen.

”Der er allerede gode muligheder for sygeplejefaglig dokumentation i Sundhedsplatformen – f.eks. funktionen ’Patientplaner,’ som vi desværre ikke har fået implementeret særlig godt. Den proces, som er i gang nu, er derfor også en lejlighed til lokalt at kigge på den implementering igen,” siger Gitte Fangel. 

Ifølge hende handler det i høj grad også om at træne sygeplejerskerne i, hvordan de bruger de dokumentationsmuligheder, som Sundhedsplatformen tilbyder.

”Jeg vil netop mene, at sygeplejeprocessen er kernen i den måde, Sundhedsplatformen er bygget op på, men jeg anerkender absolut, at det kan være svært at se, hvis man ikke ved, hvordan man skal bruge det,” siger Gitte Fangel.

En del af kritikken er, at Sundhedsplatformen netop ikke er bygget op om sygeplejeprocessen, men efter en biomedicinsk model – ordinationer, diagnoser osv. Hvad tænker du om det?
”Jeg tænker, at vi så simpelthen ikke har formået at undervise godt nok i, hvordan man kan dokumentere sygeplejefagligt i Sundhedsplatformen,” siger Gitte Fangel.

Nervøs for patientklager

At de forskellige afdelinger og specialer nu bliver taget med på råd i forhold til, hvad de har behov for at dokumentere, og hvordan det skal gøres, er essentielt for re-implementeringen.

Det fortæller Lene Kim Strandbygaard, tidligere sygeplejerske og nu programleder for re-implementeringen af Sundhedsplatformen, der over de næste ca. 2 år tilpasser og forbedrer it-understøttelsen på samtlige afdelinger i de to regioner.

”Vi bliver nødt til at erkende, at vi taler om en meget stor klinisk database. Sundhedsplatformen er et virkelig komplekst system. Hvis man på afdelingsniveau ikke har gennemarbejdet, hvad der er relevant at dokumentere for lige præcis deres patientforløb, så dokumenterer sygeplejerskerne efter bedste skøn – og nogle gange også for meget,” siger hun.

Er det ikke netop et fagligt skøn fra sygeplejerskerne selv, om de dokumenterer ”for meget”?
”Jo, netop, og det er også derfor, at afdelingerne nu skal tages med på råd – men vi sygeplejersker har også bare en kultur for, at vi gerne vil dokumentere sindssygt meget. Det bunder f.eks. i nervøsitet for patientklager og usikkerhed, så det bliver vi også nødt til at have med i dialogen med afdelingerne,” siger Lene Kim Strandbygaard. 

Sygeplejersken har forsøgt at få aktindsigt i antallet af patientfarlige utilsigtede hændelser i Region Hovedstaden og Region Sjælland, der skyldes Sundhedsplatformen siden systemets implementering. Vi fik afslag med begrundelse om, at det af tekniske årsager ikke er muligt at lave det ønskede udtræk.