Et sundt arbejdsmiljø er løsningen

Magneteffekten: Et godt arbejdsmiljø er med til både at fastholde og tiltrække nye medarbejdere.

Illustration: iStock/Mathias N Justesen

”Lige nu har vi fire-fem sygeplejersker, der har henvendt sig til os, da de gerne vil arbejde hos os,” siger Bettina Lund-Nielsen.

Hun er chefsygeplejerske på Urinvejskirurgisk Sengeafsnit, Regionshospitalet Gødstrup. Et hospital, der ligesom alle andre hospitaler mærker manglen på sygeplejersker. Men sådan er det ikke hos Bettina Lund-Nielsen.

”Vi har aldrig stået uden ansøgere, og det er jo lidt paradoksalt i denne tid,” siger hun.
Fra maj 2021 til maj 2022 forlod 2.400 sygeplejersker hospitalerne på landsplan, og i 2022 mislykkedes 46 pct. af alle forsøg på at ansætte nye sygeplejersker.

Et robust arbejdsmiljø
Ifølge Bettina Lund-Nielsen skyldes succesen på Urinvejskirurgisk Sengeafsnit et stabilt og godt arbejdsmiljø.

”Vi har altid haft et godt arbejdsmiljø, hvor vi aldrig er røget ind i en nedadgående spiral. Vi prøver at passe på medarbejderne og være på forkant, for man kan sagtens have travlt, men man skal ikke stå på tæer hele tiden. En konstant travlhed kan ingen ikke holde til,” siger hun.

Netop rygtet om det gode arbejdsmiljø er med til at rekruttere nye sygeplejersker.

”Det er ikke stillingsopslag, der skaffer os nye sygeplejersker. Vi rekrutterer via mund-til-mund-metoden,” fortæller Bettina Lund-Nielsen.

Arbejdsmiljø er afgørende
At arbejdsmiljøet er alfa og omega for at holde på de erfarne medarbejdere og tiltrække nye er forskningsmæssigt solidt underbygget, fortæller bl.a.

Mickael Bech, professor i sundhedsledelse og politik på Syddansk Universitet. Han har siddet med i den Robusthedskommission, der den 11. september kom med en række anbefalinger til, hvordan man kan løse den nuværende rekrutterings- og fastholdelseskrise i sundhedsvæsenet.

”Gentagne studier viser, at de faktorer, der har mest betydning for rekruttering og fastholdelse, er arbejdsmiljøet. Og det handler bl.a. om, hvilke krav og balancer der er, i forhold til hvor travlt man har. Hvor godt er arbejdsklimaet, er der tætte relationer, en god ledelse, mulighed for at blive inddraget og hørt, udviklingsmuligheder i stillingen, mulighed for fleksibilitet og indflydelse på vagtplanlægning og dagligdagen,” siger han.

Lyt til medarbejderne
Ifølge Malene Friis Andersen, psykolog og arbejdsmiljøforsker, er netop ønsket om mere fleksibilitet i arbejdslivet en stigende megatrend i hele samfundet.

Men det er også et ønske, der ikke harmonerer med den hidtidige måde at vagtplanlægge på i sundhedsvæsenet, hvor mange sygeplejersker har skiftende vagter og ikke har krav på at kende vagtplanen mere end otte uger frem i tiden.

”Her kan sundhedsvæsenet blive nødt til at blive mere kreativt i forhold til fleksibilitet. F.eks. kan man måske møde mellem syv og otte – eller have 30 fastlagte timer og syv timer, man kan lægge, som man vil,” foreslår hun.

Mange jobskifter
Malene Friis Andersen har arbejdet med ledere og medarbejdere fra sundhedsvæsenet i mange år. Hun oplever, at arbejdsfællesskaberne i sundhedsvæsenet er blevet mere udfordret de senere år.

Det kunne have været undgået, hvis man havde lyttet mere til medarbejderne og ikke individualiseret problemerne som ved i stillingsannoncer bl.a. at søge ’robuste medarbejdere’. Man burde i stedet hellere have kigget på, hvordan rammerne i selve sundhedsvæsenet kunne gøres mere robuste.

”I dag er problemerne blevet så almene, at det ikke længere nytter at pege på det enkelte individ eller en gruppe som f.eks. de unge og sige, at de ikke er robuste. Nu er udfordringerne blevet så store, at man er tvunget til at gribe det mere organisatorisk og strukturelt an,” siger Malene Friis Andersen.

Hun peger også på andre store samfundstendenser, som accelererer presset på sundhedsvæsenet. En af dem er antallet af medarbejdere, der skifter job.

”Statistikkerne viser, at vi igen har slået rekord i antal jobskifte. En million danskere skiftede job både i 2021 og 2022. Det er 20 pct. flere jobskifter end før corona-krisen. Det betyder, at der er mange, der hele tiden skal onboardes, og det er en tidskrævende opgave for både ledere og kollegaer. Når arbejdsmiljøet så i forvejen er presset, er der færre, der orker at tage imod den nye, for hun smutter jo igen om et år. Det trækker veksler på arbejdsfællesskabet og forstærker den negative spiral,” siger Malene Friis Andersen.
Hun mener, at man bl.a. bør satse på at skabe gode introforløb, hvor der er sat reelle ressourcer af til at hjælpe de nye godt ombord.

”Forskning viser, at det er godt for alle. Ikke bare for de nyansatte men også for de erfarne. Når de nye bliver godt introduceret, kommer de hurtigere ind i sociale fællesskaber og den faglige opgaveløsning, og jo mindre belastet bliver de erfarne,” siger hun.

Ikke ét quick-fix
Sundhedsøkonom Mickael Bech er ligesom Malene Friis Andersen optaget af de forskellige forhold, der presser sundhedsvæsenet, bl.a. fordi der bliver flere ældre med somatiske og psykiske sygdomme samtidig med, at ungdomsårgangene frem mod 2030 bliver mindre.

”Der er ingen af forslagene fra Robusthedskommissionen, der i sig selv løser problemet. Der er ingen quick-fix-løsninger. Derfor er det vigtigt, at man får set på den samlede pallette,” siger Mickael Bech og fortsætter:

”Derfor kan vi heller ikke alene tale om fastholdelse og rekruttering. Selvfølgelig skal man blive ved med at arbejde med at skabe attraktive arbejdspladser. Men hvis det alene er det virkemiddel, der er fokus på, kommer vi 100 pct. til at mislykkes.”

For ifølge Mickael Bech nytter det ikke, at man opsuger mere af den samlede arbejdsstyrke til sundhedsvæsenet. I dag er 9 pct. af alle beskæftigede danskere ansat i sundhedsvæsenet, på plejehjem eller på institutioner for psykisk syge eller handicappede.

”Der er også behov for skolelærere og nogen til at sætte vindmøller op. Politikerne er nødt til at begynde at tale om prioriteringer, se på spild og på behandlinger med lav værdi eller andre typer af ydelser, hvor vi måske gør for meget, så man stadig har ressourcer til at tage sig af dem, der er mest syge,” siger han.

Det kan også medvirke til at skabe et arbejdsmiljø, hvor man kan fastholde og rekruttere sygeplejersker.

”Vi skal skabe rimelige arbejdsvilkår for medarbejderne i sundhedsvæsenet, så de ikke hele tiden har en stor pukkel og ventelister. For det er et stressparameter,” siger Mickael Bech.

Lyt til medarbejderne
Det er Bettina Lund-Nielsen fra Gødstrup enig i.

”Det er afgørende, at sygeplejerskerne har mulighed for at udføre en sygepleje, som de kan være bekendt. For det presser dem, hvis de ikke kan det. Man skal lytte til medarbejderne. Det er dem, der ved, hvilke patienter der ligger i sengene, og hvilke udfordringer der er i hverdagen. De er meget konstruktive,” siger hun og tilføjer:

”Hvis vi lytter, er det også billigere i længden. Jeg skal f.eks. ikke betale FEA-tillæg til nogen hos mig for at dække huller.”