Højtuddannede gør en forskel i klinikken

Klinisk sygeplejespecialist Mette Wagner i samtale med en af afsnittets tidligere patienter, der har overlevet hjertestop. Opkaldet er en del af et systematisk opfølgningsforløb for denne patientgruppe.

Foto: Marcus Emil Christensen

I Syddjurs Rusmiddelcenter har borgere med risikoadfærd mulighed for at blive screenet for HIV og hepatitis A og B og gratis vaccineret mod hepatitis-sygdommene.

På Afdeling for Hjertesygdomme i Hjertecentret på Rigshospitalet bliver patienter, der har overlevet hjertestop, tilknyttet en fast arytmisygeplejerske og screenet for kognitive udfordringer før udskrivelse for at vurdere, om der er behov for yderligere udredning og evt. en tværfaglig og kvalificeret genoptræningsplan.

Ovenstående er bare to eksempler på, hvordan sygeplejersker med en master, kandidat, ph.d. og andre videreuddannelser formår at afdække relevante problemstillinger og skabe ny viden og klinisk praksis, så patienter og borgere sikres den bedst mulige behandling.

Men ifølge regeringen og Danske Regioners akutplan fra februar i år bør ”udvikling, forskning og ph.d.-arbejde i en periode vige for det kliniske arbejde, hvor muligt”. Det skal være med til at sikre ”mere patientnært arbejde og bedre brug af personalegrupper,” lyder det i planen.

Mange sygeplejersker, der arbejder med forskning og udvikling, udgør dog allerede en del af det patient- og borgernære arbejde, også i Syddjurs Kommune, hvor sygeplejerske og kandidat i sygeplejevidenskab, Tine Louise Dideriksen, står bag det vaccinationsprogram, som rusmiddelcentret har tilbudt siden 2022.

Trives bedst i klinikken

Tine Louise Dideriksen blev sygeplejerske i 2009 og begyndte karrieren på en akutmodtagelse. Allerede her fattede hun faglig interesse for især de lidt mere ’skæve’ patienter.

”Jeg syntes, de interessante patienter var dem, der var indlagt til afrusning eller på anden måde ikke lige passede ind i de gængse kasser,” fortæller hun.

Hun uddannede sig først til klinisk vejleder og tog derefter en kandidat i sygeplejevidenskab, som hun blev færdig med i 2018.

Efter kandidaten søgte hun et barselsvikariat i netop Syddjurs Rusmiddelcenter. Da vikariatet udløb, blev hun engageret i et projekt på Aarhus Universitetshospital, der skulle undersøge, hvordan patienter, der er indlagt med et skadeligt forbrug af alkohol, kunne få bedre behandling. Hun fortsatte i en ph.d.-stilling om samme emne.

”Lige efter kandidaten havde jeg faktisk lidt svært ved at se mig tilbage i klinikken, men forskerverdenen var slet ikke mig. Jeg sagde op, og da jeg så, de søgte en ny sundhedsfaglig medarbejder i rusmiddelcentret, søgte jeg tilbage.”

Nye sundhedssamtaler og instrukser
I rusmiddelcentret erfarede Tine Louise Dideriksen hurtigt, at det sundhedsfaglige ikke var så højt prioriteret.

Hun skulle primært administrere medicin til borgere i afrusnings-, antabus- eller substitutionsbehandling, mens den sundhedsfaglige dialog med borgerne blev varetaget af lægen.

Sådan er det ikke længere takket være centrets visionære leder og læge, der kommer fast en gang om ugen, fortæller hun her to år efter, hun startede.

”Jeg er den eneste sygeplejerske, men jeg får lov til at bruge mine kompetencer og udvikle vores tilbud, så der er kommet meget mere fokus på det sundhedsfaglige i mødet med borgerne,” siger hun og henviser bl.a. til de sundhedssamtaler, hun har videreudviklet med udgangspunkt i de 12 sygeplejefaglige problemområder rettet mod borgere indskrevet i behandling.

”For mange handler det om, at de ikke føler sig mødt og forstået i almen praksis. Her kan samtalen skabe et overblik over aktuelle problematikker, hvorefter jeg kan etablere kontakt og formidle det til almen praksis. Jeg oplever stor samarbejdsvilje hele vejen rundt.”

Tine Louise Dideriksen har udarbejdet flere sundhedsfaglige vejledninger og instrukser, f.eks. om medicinhåndtering og relevant abstinensbehandling, så de lever op til kravene fra Styrelsen for Patientsikkerhed. I dag står hun også for den indledende vurdering af borgere, der henvender sig med ønske om at komme i substitutionsbehandling.

”Vurderer jeg, at behandling er relevant, sender jeg borgeren videre til lægen. På den måde sparer vi et møde med lægen. Tidligere skulle de først vurderes af lægen og så komme igen ugen efter for at blive startet op i behandling,” fortæller Tine Louise Dideriksen, der også er i gang med at undersøge muligheden for at tilføje specialuddannelsen i psykiatri på sit CV.

Evidensen manglede
Hjertecentret på Rigshospitalet har i godt 20 år ansat kandidater og andre sygeplejersker med videreuddannelse ud fra devisen om, at højtuddannede sygeplejersker skal være tæt på patienterne, så deres viden og kompetencer kan komme i spil.

I dag arbejder der knapt 400 sygeplejersker i Hjertecentrets i fem afdelinger. Blandt dem har 25 en kandidatuddannelse eller andre specialuddannelser, og de arbejder derfor ofte også som kliniske sygeplejespecialister med fokus på én patientgruppe. Blandt de kliniske sygeplejespecialister har 12 enten afsluttet eller er i gang med en ph.d.

Da intensivsygeplejerske Mette Wagner i 2015 kom til Afdeling for Hjertesygdomme i Hjertecentret på Rigshospitalet, havde hun også den sundhedsfaglige kandidatuddannelse med i rygsækken. Som klinisk sygeplejespecialist er hun tilknyttet patienter, der har overlevet hjertestop, og hun måtte hurtigt sande, at Rigshospitalets tilbud til denne patientgruppe ikke byggede på særlig meget evidens.

Det stod ikke skrevet i kortene, at hun skulle forske, men efter et par opfordringer fra Hjertecentrets forskningsleder, Selina Kikkenborg Berg, og chefsygeplejerske Pernille Preisler gik hun kort tid efter i gang med sin ph.d.

”Mange hjertestopoverlevere har det svært mentalt, og studier viser, at op mod 50 pct. får kognitive problemer. Men systemet, der redder livet efter overlevelse, fandtes ikke – patienterne faldt ned mellem to specialer – kardiologien og neurologien,” fortæller hun.
Mette Wagners ph.d.-studie har som omtalt i begyndelsen af denne artikel bl.a. resulteret i den såkaldte arytmifunktion, som er beskrevet detaljeret i Fag&Forskning nr. 4/2022.

Løfter kvaliteten
I Syddjurs Rusmiddelcenter har man endnu ikke målt på effekten af de nye tiltag. Men afdelingsleder Birthe Stensig Ipsen er ikke i tvivl om, at borgerne får bedre sundhedsfaglige tilbud i dag.

”Tine har generelt løftet den sundhedsfaglige kvalitet i vores tilbud og sikrer bl.a., at nyeste lovgivning og retningslinjer bliver implementeret i alt, hvad vi gør i praksis,” fortæller hun og tilføjer:

”Hun er også fantastisk god til at holde sig på den sundhedsfaglige bane og samarbejde med de socialfaglige medarbejdere og eksterne samarbejdspartnere. Det er meget vigtigt at adskille den sundhedsfaglige og den socialfaglige behandling. Borgerne har ofte mange og komplekse problemstillinger, og her er det sundhedsfaglige blik ekstra vigtigt, især med tanke på ulighed i sundhed.”

Gavner samfundsøkonomien
I Hjertecentret på Rigshospitalet kan chefsygeplejerske Pernille Preisler og forskningsleder Selina Kikkenborg Berg heller ikke forestille sig en hverdag uden kliniske sygeplejespecialister, ph.d.-studerende og andre sygeplejersker, der arbejder med udvikling og forskning.

Ingen sygeplejersker har sat deres projekter på pause, som akutplanen foreslår. De er allerede dybt involveret i den kliniske hverdag med både patienter og kolleger, og det skal de blive ved med, fastslår Selina Kikkenborg Berg.

”Vores kandidat- og ph.d.-uddannede sygeplejersker arbejder allerede i klinisk praksis. Man kan ikke pausere forskning og udvikling uden at tabe projekter og mange års arbejde på gulvet. Vores forskning øger kapacitet og kvalitet, og det er der brug for,” siger hun og fortsætter:

”Det er med til at sikre patienterne den bedste sygepleje og behandling, hvilket i sidste ende også gavner samfundsøkonomien. Vi er nødt til at have højtuddannet personale, forskning og udvikling, hvis vi vil have et sundhedsvæsen i verdensklasse.”

Læs om Mette Wagners ph.d.-studie i Fag&Forskning nr. 4/2022

Læs også "Mangler der viden, forsker vi selv" i dette nummer af Sygeplejersken