Hvem ejer rettighederne til opfindelsen?

Som offentligt ansat ved en forskningsinstitution eller et sygehus, tilhører dine idéer din arbejdsgiver.  

Sådan lyder det i ’Loven om opfindelser ved offentlige forskningsinstitutioner’. 

Det betyder, at et hospital, en region eller en forskningsinstitution kan kræve ejerskab over rettighederne til din opfindelse.

Derfor har alle danske forskningsinstitutioner såkaldte technology transfer-kontorer. Her forhandles og administreres deres patentporteføljer, herunder patenter på idéer, der opstår under klinikeres arbejde og forskningssamarbejder. 

Loven var en hindring

Her skal man melde sin opfindelse og forhandle eventuelle rettigheder. 

Loven er til for at sikre, at viden og opfindelser fra forskningsinstitutionerne kommer samfundet til gavn. Hvis en institution kræver rettighederne til et produkt eller en idé overdraget til sig, har den til gengæld pligt til at kommercialisere den.

Sygeplejerske, opfinder og iværksætter Marie Lommer Bagger mener dog, at loven i hendes tilfælde var en hindring.

Da hun valgte at gå fuldtid i sin virksomhed Measurelet, krævede hendes første potentielle investor f.eks., at hun løsrev sig fra Region Hovedstaden og fik patentet selv – ellers ville hun ikke investere.

”En investor vil selvfølgelig have garanti for, at den, som ejer patentet, er 100 pct. interesseret i, at produktet kommer på markedet, så hun kan få sine penge igen. Og det er jo ikke Region Hovedstadens formål at udvikle og producere toiletter,” siger Marie Lommer Bagger.

Det lykkedes hende at forhandle sig til en aftale, der overdrog patentet til Measurelet, mod at Region Hovedstaden får et på forhånd aftalt beløb, såfremt Measurelet bliver sat i produktion og begynder at generere omsætning. 

Men hun måtte forhandle i flere måneder. Udgangspunktet var, at hun skulle betale et beløb her og nu, på baggrund af technology transfer-kontorets værdiansættelse af Measurelet.

”Hvis jeg havde skrevet under på, at jeg stod i gæld med virksomheden, før Measurelet overhovedet var udviklet, var jeg jo prisgivet økonomisk, hvis det alligevel ikke lykkedes. Den chance tør de færreste tage. Det kan betyde, at mange gode idéer aldrig ser dagens lys,” siger hun.

Til gavn for samfundet

Rigshospitalets innovationschef, Henning Langberg, kender ikke Marie Lommer Baggers konkrete sag. Men han forstår godt, at man som kliniker kan føle sig intimideret, når man pludselig står i en forhandlingssituation og skal forhandle en stor kontrakt. 

Efter hans opfattelse er der generelt behov for mere oplysning omkring regler og rettigheder for medarbejdere, der innoverer:

”Systemet er ikke særligt transparent i dag – det kan godt være, at det opleves sådan for et technology transfer-kontor, men det er det ikke nødvendigvis for den enkelte medarbejder,” siger han. 

Han påpeger dog også, at man er nødt til at acceptere præmissen om, at idéerne tilhører forskningsinstitutionerne:

”Det kan synes uretfærdigt, at man ikke bare må gøre, hvad man vil med sin idé, når man nu selv har fået den. Men man har jo fået løn af offentlige midler, mens man fik den. Så loven er til for at sikre, at idéerne også genererer noget værdiskabelse den anden vej – til gavn for hele samfundet,” siger han. 

Krav på vederlag

Hvis du som ansat gør en opfindelse, der kan patenteres, går du dog ikke helt tomhændet fra bordet, såfremt institutionen kræver rettighederne overdraget. 

Hvis din idé eller opfindelse kommer så langt, at den bliver kommercialiseret, har du krav på et økonomisk vederlag. Typisk gælder det, at opfinderen har krav på 1/3 af de årlige indtægter, som patentet og opfindelsen genererer. 

Det samme gælder dog den modsatte vej.

Hvis forskningsinstitutionen afstår fra at kommercialisere din opfindelse, og du får rettighederne tilbage, så skal du stadigvæk betale forskningsinstitutionen en del af beløbet, hvis du selv lykkes med at tjene penge på den. 

Uanset hvilken situation man står i, når man har gjort en opfindelse, er det en kompleks proces, og der er meget, der kan gå galt. Det kan være fornuftigt at søge kompetent rådgivning, f.eks. hos en patentadvokat, der kan hjælpe dig til at forstå både lovgivning og dine rettigheder.