"Kan man flyve til månen, så kan jeg også bygge det her toilet"

Tænk, hvis vi havde et toilet, der selv kunne lave patienternes væskeregnskab?

Den tanke havde sygeplejerske Marie Lommer Bagger ofte tænkt. På Gastroenterologisk Klinik på Rigshospitalet var hun og hendes kolleger frustrerede over væskeskemaer, der blev glemt.

Over at gætte sig til indholdet i patienternes glas på øjemål, og over at se patienter, der med sænket pande bar fyldte bækkener fra stue til skyllerum.

I dag, fem år senere, møder Sygeplejersken hende på Gentofte Hospitals hjerteafdeling, hvor hun viser det første Measurelet toilet frem. Hendes opfindelse.

På det lille hvidklinkede badeværelse med sterile handsker og spritdispensere på væggen ligner det ved første øjekast ethvert andet hospitalstoilet.

Men ved nærmere eftersyn er noget alligevel anderledes. Da toiletbrættet bliver slået op, lyser et LED-display ovenpå cisternen pludselig op. ”KLAR TIL AT SKYLLE”, står der.

”Ja, det er lidt robot-agtigt,” griner Marie Lommer Bagger.

Sygeplejefokuseret innovation

Toilettet blev installeret på hjerteafdelingen i slutningen af 2021. Siden har et sygeplejefagligt forskerteam foretaget evalueringer og tests, bl.a. af toilettets robusthed og brugervenlighed.

I en let bevægelse fører Marie Lommer Bagger håndleddet op til siden af toilettet: 

”Patienten scanner sit armbånd her, går på toilettet og skyller ud. Så foretager toilettet selv en volumenmåling af patientens udskillelser og sender data direkte videre til personalet,” forklarer hun. 

Hjertepatienter ophober ofte væske i kroppen pga. hjerteinsufficiens, som bl.a. behandles med væskerestriktion. Sygeplejerskerne skal føre tidskrævende regnskab med patienternes væskebalance, og patienternes udskillelser skal måles og vejes manuelt. Alt det undgås, når Measurelet kontrollerer væskeregnskabet digitalt.

Pernille Jensen har som oversygeplejerske på hjerteafdelingen været med til at teste implementeringen af Measurelet. Ud over at toilettets registrering af væskeregnskabet letter sygeplejerskernes arbejde betragteligt, er hun begejstret, fordi det traditionelt primært er læger, der står for forskningsprojekter i sundhedsregi:

”Som sygeplejerske har Marie en helt anden tilgang og indsigt i vores hverdag. Det er forfriskende med et innovationsprojekt, der udelukkende fokuserer på at lette sygeplejerskernes arbejde.” 

Stort potentiale

Marie Lommer Baggers iværksætterrejse startede i 2017, da Region Hovedstaden afholdt en innovationskonkurrence. Hun tilmeldte sin idé sammen med en kollega – og vandt.

”Vi anede ikke, om det kunne lade sig gøre, eller hvordan vi kom i mål. Alligevel havde jeg fra starten en fornemmelse af, at vi havde fat i noget, som kunne blive stort,” fortæller Marie Lommer Bagger i dag. 

Det blev det. Det er nemlig ikke kun på hjerteafdelingen, at Measurelet kan gøre gavn. Potentialet er langt større, forklarer professor i klinisk sygepleje, Hanne Konradsen, der har været forskningsansvarlig for Herlev og Gentofte Hospitals innovationssamarbejde med Measurelet:

”Vi ved, at over halvdelen af patienterne på tværs af alle specialer får et væskeskema. Så en opfindelse, der kan forbedre plejen med en mere nøjagtig måling af væskeregnskabet, er utroligt interessant i et større perspektiv.” 

For få iværksætter-sygeplejersker

Ideelt set skulle sygeplejersker langt oftere innovere og opfinde produkter, der ligesom Measurelet kan skaleres ud til et nationalt eller internationalt marked, mener Line Rasmussen.

Hun er sygeplejerske og i dag projektkoordinator i Health Tech Hub Copenhagen; en medlemsbaseret vækstgenerator for virksomheder inden for sundhedsinnovation.

”Til min store ærgrelse ender sygeplejersker ofte med at opfinde små, praktiske enheder, der kan forbedre deres daglige arbejdsgang. De er ikke så gode til at tænke stort og lave en egentlig forretning ud af det, og det er en skam,” siger hun. 

Hun mener, at sygeplejerskerne er de fødte iværksættere, der ser problemer og mulige løsninger i første parket: 

”Men travlhed og ressourcemangel på de fleste afdelinger kan medvirke til, at der sjældent er tid til eller blik for de større innovationspotentialer – hverken blandt kollegaer eller ledelse.”

Marie Lommer Bagger supplerer:

”Jeg tror også, det handler om, at sygeplejersker ikke står øverst i det sundhedsfaglige hierarki. Vi er vant til at arbejde under andre, så mange har svært ved at turde gribe stafetten og insistere på at gå forrest.”

Faglig og kønnet barriere

Men det bør de, slår Marie Lommer Bagger fast. 

I udviklingen af Measurelet har hun fået hjælp og sparring fra mange forskellige fagspecialister, bl.a. ingeniører, produkt- og softwareudviklere. Men hun er overbevist om, at hendes sygeplejefaglige baggrund har været den drivende faktor i virksomhedens succes.

”Mine 13 års indgående kendskab til sundhedsvæsenet kan en ingeniør aldrig læse sig til. Jeg har en kæmpe fordel. Problemet er, at den fordel ser investorer ikke nødvendigvis. De ser en kvindelig sygeplejerske og tænker, hvad ved hun om iværksætteri? Det er også et spørgsmål om køn,” siger hun.

En ny analyse fra Unconventional Ventures viser, at kun 1,5 pct. af den samlede danske investeringskapital i 2021 gik til startups ledet af kvinder.

Et studie fra Harvard Business School og Columbia University fra 2018 viste, at mens investorer oftest stiller mandlige iværksættere spørgsmål om vækst, potentiale og promovering, skal kvindelige iværksættere oftere forholde sig til spørgsmål om sikkerhed, agtpågivenhed og risiko.

Behov for nytænkning

Idéer som Marie Lommer Baggers er i høj kurs i et sundhedsvæsen, der er udfordret af flere patienter og pressede ressourcer. Der er brug for nytænkning og innovative løsninger, der kan bidrage til bedre behandlingsmuligheder og mere sundhed for pengene, forklarer Rigshospitalets innovationschef, Henning Langberg: 

”Der er særligt behov for løsninger, som er mindre arbejdskrævende for personalet og mere håndterbare for patienterne selv. Vi ser et stadigt større fokus på at inddrage det kliniske personale i udviklingen af løsninger, netop fordi de har blik for, hvad der kan lade sig gøre,” siger han. 

Som gevinst i innovationskonkurrencen fik Marie Lommer Bagger og hendes kollega fem måneder til at videreudvikle idéen. Derefter valgte kollegaen at vende tilbage til sygeplejen, mens Marie Lommer Bagger gik ind i Measurelet på fuld tid.

”Jeg havde det bare sådan: hvis man kan flyve til månen, så kan jeg også bygge det her toilet,” fortæller hun. 

Kamp om patentet

Den målrettethed fik Marie Lommer Bagger brug for fra starten. 

Hun husker et forhandlingsmøde i 2017, hvor hun sad i et lokale sammen med en række mænd, der repræsenterede Københavns Universitet, Region Hovedstaden og Rigshospitalet. 

Foran hende lå et 38 sider langt juridisk dokument på engelsk, der skulle blive afgørende for Measurelets fremtid. På højkant var retten til patentet, for ifølge opfinderloven tilhører en idé nemlig den arbejdsplads, den er født på. Fordi Measurelet opstod som produkt af Region Hovedstadens konkurrence, ejede regionen 2/3 af opfindelsen. 

”De sad dér i jakkesæt, og så var der lille mig. En sygeplejerske, der dårligt vidste hvad et patent var. Det var så unfair,” siger hun i dag.

Marie Lommer Bagger landede ”en fin aftale” og fik patentet. Men hun er kritisk over for processen, hvilket ifølge Henning Langberg er forståeligt: 

”Som kliniker er du ikke klædt på til den slags forhandlinger, så man har naturligvis brug for hjælp til at forstå, hvad der foregår. På Rigshospitalet har vi forsøgt at gøre processen så transparent som muligt, og min oplevelse er, at der generelt er større opmærksom på det i dag,” siger han. 

Tilbage til tegnebrættet

I dag har de fleste regioner, hospitaler og forskningsinstitutioner innovationsafdelinger, hvor f.eks. ansatte kan henvende sig med deres idéer. 

”Men uanset hvor god idéen er, er der lang vej til et færdigt produkt. Særligt i sundhedsverdenen, hvor der stilles høje krav til test og sikkerhed, før et produkt kan godkendes til brug og anvendes i driften,” siger Henning Langberg.

Det kræver en lang række tests og kliniske studier at opnå de relevante godkendelser. F.eks. CE- eller FDA-mærkninger i hhv. Europa og USA, der er forbrugernes garanti for, at et produkt er sikkert at anvende. 

Dertil kommer de bump på vejen, der dukker op undervejs, forklarer Marie Lommer Bagger og peger på en flad touch screen, der fungerer som toilettets skylle-knap: 

”Først forstod patienterne ikke, hvordan de skyllede ud. Man er vant til fysisk feedback, når man skyller ud i et toilet – at hive i eller trykke på noget. Så vi har måttet ændre softwaren, så det siger ”bip”, når man trykker på knappen,” forklarer hun. 

Der skal hele tiden tænkes i adfærdsdesign, brugervenlighed og på, hvilke begrænsninger, teknologien har – og så er det tilbage til tegnebrættet. 

Drømme afhænger af penge

Derfor er passion og udholdenhed de vigtigste forudsætninger for at lykkes som opfinder og iværksætter, siger Marie Lommer Bagger.

Forud for hendes succes er gået år med uvished, hvor det ikke altid var garanteret, at hun kunne udbetale løn til sig selv den kommende måned. Man er hele tiden afhængig af den næste investering. 

Measurelet er i dag CE-godkendt, har seks fuldtidsansatte og fik sidste år en investering på 21 mio. kr. Evalueringsresultaterne fra Gentofte Hjerteafdeling forventes klar i foråret 2023, hvorefter en plan for markedsføring af toilettet er på vej.  

På længere sigt har Marie Lommer Bagger en ambition om at føje flere funktioner til Measurelet. F.eks. information om patientens afføringsmønster og urinflow, test for urinvejsinfektioner og virus eller advarsler, hvis patienten har ændret urin- og afføringsmønster. 

Det ville give sundhedspersonalet langt bedre mulighed for at forebygge og opdage skjulte symptomer og sygdom, og spare patienterne for langstrakte sygdomsforløb og hospitalsafdelingerne for lange, bekostelige indlæggelser. 

Men der skal prioriteres, pointerer Marie Lommer Bagger:

”I den her verden er det altid pengene, der bestemmer. Uanset vores drømme og ambitioner, er vi begrænset af løsningernes markedspotentiale. Hvis ingen vil investere i dem, så overlever virksomheden ikke.”