Sygeplejersken
"Hvor skal pengene komme fra, hvis jeg bliver syg"
Inflation og krise betyder, at fire ud af 10 danskere mærker et tydeligt pres på deres privatøkonomi. Rie Frederiksen er én af dem. Selvom hun arbejder på fuld tid som sygeplejerske og sparer, hvor hun kan, har hun svært ved at få pengene til at række.
Sygeplejersken 2023 nr. 3, s. 50-53
Af:
Helle Lindberg Emarati, journalist
Louise Aggerstrøm Hansen, privatøkonom og chefanalytiker i Danske Bank, giver her tre gode råd til, hvordan du kan få enderne til at mødes i din privatøkonomi:
1. Få fuldt overblik
Sæt dig ned, og få fuldstændig styr på
din økonomi. Mange af os har små eller større udgifter, som vi ikke er opmærksomme på eller har forholdt os
til.
”Hvis der ikke længere er nok penge tilbage på kontoen ved slutningen af måneden, er det klart, at du ikke kan fortsætte, som du plejer. Derfor handler det om at få fuldt overblik over dine penge og hvordan du bruger dem.”
2. Bliv bevidst – og prioritér
Når du har fået overblik
over din økonomi, kan du begynde at skrue på de forskellige poster, men det kræver, at du bliver helt
bevidst om dit forbrug.
”Det er helt fint, hvis det f.eks. er vigtigt for dig at handle økologisk, spille computer, selvom den bruger meget strøm eller have en bil. Så må du blot spare et andet sted. Pointen er, at du skal vide, hvordan du forbruger, og prioritere bevidst. Måske finder du endda steder, hvor du kan spare lidt, uden at det går alvorligt ud over din livskvalitet.”
3. Husk at tænke stort
Når du bruger kræfter på de små
ting, kan du nemt komme til at miste blikket for de store. Fortab dig ikke kun i mælkepriser og
kilowatt-timer. Der er ofte penge at hente på de lidt større poster.
”Du skal også huske at shoppe rundt, hvis køleskabet står af og du skal have nyt. Kan du spare 500-1.000 kr. på den slags poster, så svarer det til mange liter mælk på tilbud.”
Lyden af gøen akkompagnerer klokkens toner, når man ringer på hos Rie Frederiksen i Gilleleje, men velkomsten er varm og logrende. Udefra ser førstesalslejligheden lille ud, men indenfor er der både hyggeligt og lidt mere rummeligt end forventet.
Kvadratmeterne er ikke prangende, men store nok til to mennesker og en lille hund.
”Jeg er glad for at bo her, men huslejen sluger en stor del af min løn,” fortæller Rie Frederiksen, imens hun hælder varmt vand i de hvide kopper, hun har stillet frem på spisebordet ved siden af en håndfuld tebreve.
”På et tidspunkt rådede min bankrådgiver mig kraftigt til at købe i stedet for at leje, men da vi kiggede på tallene, kunne jeg kun få lov til at låne til et sommerhus. Mit rådighedsbeløb var ikke stort nok til mere,” siger Rie Frederiksen, imens hun sætter sig på én af de fire spisestole i det lille køkkenalrum.
Da hun ikke kunne låne i banken, blev hun boende i lejligheden sammen med sin 17-årige datter. Det betaler hun 11.460 kr. for om måneden – inklusive varme og el.
Indhug i opsparingen
Rie Frederiksen passer sit arbejde som sygeplejerske på Psykiatrisk Center Nordsjælland 37 timer om ugen. Lønnen hedder ca. 40.000 kr. om måneden, med omtrent 26.800 kr. udbetalt i januar.
Alligevel oplever hun, at pengene ikke slår til.
”Jeg har skåret alle steder, jeg synes, jeg kan skære, men jeg gør indhug i min opsparing hver eneste måned. Jeg klarer mig fint, fordi jeg har lidt at tære på, men de penge, jeg har lagt til side, holder jo ikke evigt,” siger Rie Frederiksen.
Derfor vil hun gerne spare endnu mere, end hun gør i forvejen. Hun forsøger ellers at være opfindsom. På stuebordet i sofahjørnet med den grå sofa ligger der f.eks. biblioteksbøger, som nu gør det ud for underholdning. På den måde kan hun spare penge på både bogkøb og strøm til tv’et.
”Jeg vil også gerne have en lavere husleje og er også skrevet op flere steder, men billige lejligheder hænger ikke ligefrem på træerne. Jeg skal jo nærmest til Lolland, hvis jeg skal leje billigt og så får jeg lidt langt til arbejde,” siger Rie Frederiksen.
Fire ud af 10 er presset
Hendes situation er ikke unik. Inflation og tilhørende krise har påvirket økonomien i mange danske hjem, og ikke kun hos de lavest lønnede i samfundet.
Ifølge en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd fra oktober sidste år mærker fire ud af 10 danskere et tydeligt pres på deres privatøkonomi. Selvom inflationen de seneste måneder er faldet igen, er der stadig langt ned til bedre tiders prisniveauer. En almindelig børnefamilie skal ifølge økonomernes beregninger således bruge 36.000 kr. mere i år for at købe de samme varer og tjenester som sidste år.
Som enlig mor kan Rie Frederiksen klart mærke, hvordan udviklingen har udhulet hendes økonomiske fundament. Derfor har hun spændt livremmen ind.
”Ferier, oplevelser, nyt tøj, nye møbler, selvom nogle trænger til at blive skiftet ud, alt slags fryns – det hele er skåret væk. Jeg cykler i stedet for at tage bilen, når jeg skal handle, og jeg køber f.eks. sjældent økologisk, selvom det var noget, jeg plejede at prioritere. Vi har ikke meget mad liggende i køleskabet mere, og vi spiser rub og stub,” siger hun.
Overvejer at tage til Norge
Rie Frederiksen understreger, at hun ikke mener, folk skal have ondt af hende. Men hun kan ikke lade være med at føle sig en smule afmægtig – og fortørnet.
”Jeg synes jo, at der er noget helt galt, når jeg som sygeplejerske på fuldtid ikke har plads til andet end overlevelse i mit budget, selvom jeg har gjort, hvad jeg kan for at spare. Jeg får intet sparet op, tværtimod,” siger Rie Frederiksen.
Hun vil dog ikke udelukkende give den økonomiske krise skylden.
”Inflationen har gjort det hele meget værre, men jeg mener, at udhulingen af lønnen begyndte for flere år siden. Før krisen havde jeg måske nok råd til at tage på ferie med min datter og kunne lægge penge til side, men jeg arbejdede også konstant for at få råderum til det,” siger Rie Frederiksen.
Hun tager ikke længere ekstra vagter på jobbet, for hun kan ikke holde til det. At arbejde så meget var for opslidende for krop og sind. Nu savner Rie Frederiksen i stedet gode råd til, hvordan hun ellers kan få enderne til at mødes. Hendes største frygt er, at hun bliver syg og uarbejdsdygtig.
”Hvis det sker, hvor skal pengene så komme fra? Så er jeg på den. Men om et års tid slipper min opsparing op, hvis det fortsætter sådan her. Så bliver jeg nødt til at træffe nogle valg. Måske ender jeg med at tage til Norge, hvor jeg kan oppebære en bedre løn. Måske søger jeg helt væk fra sygeplejen og finder mig et bedre lønnet arbejde,” siger hun.
Privatøkonom: Ring til dit teleselskab
Det kan være svært at spare yderligere, hvis man allerede synes, man har skåret ind til benet. Derfor har Rie Frederiksen givet tilladelse til, at privatøkonom og chefanalytiker hos Danske Bank, Louise Aggerstrøm Hansen, kaster et blik på hendes månedsbudget og giver nogle gode råd til, hvor hun kan spare.
Umiddelbart er der ingen poster, der stikker ud.
”Der er ikke noget ved Ries månedsbudget, der får mig til at tænke, at hér er det oplagt for hende at sætte ind. På den måde ser det jo fornuftigt ud. Alligevel kan der være steder, hvor hun måske kan skrue lidt,” siger Louise Aggerstrøm Hansen.
Hun peger på bl.a. tv-pakke, telefoni, internet og forsikringer som poster, hvor der måske kan være penge at hente.
”Jeg er selv sådan én, der ofte ringer til mit teleselskab for at høre, om de vil matche en pris, jeg har fundet et andet sted og beholde mig som kunde. Det samme gælder forsikringer og lignende. Der kan være adskillige tusinde kroner at spare, hvis man jævnligt afsøger markedet og bruger det til at forhandle en bedre aftale hjem for sig selv,” siger Louise Aggerstrøm Hansen.
Følg hver en krone
Det bedste råd, Louise Aggerstrøm Hansen kan give til Rie Frederiksen og andre i samme situation, er at gå sin økonomi og sit forbrug grundigt efter i sømmene.
”Det er f.eks. ikke fordi Ries elregning er alarmerende høj, men alligevel kan det være, hun kan have gavn af at undersøge præcis, hvad hun bruger strøm på. På den måde kan hun måske identificere energiforbrug, hun ikke er bevidst om. Det samme princip kan hun også bruge, når hun gennemgår alle sine andre poster,” siger Louise Aggerstrøm Hansen.
I det hele taget opfordrer hun til, at man gør sig selv pinligt bevidst om, hvad man bruger sine penge på, hvis man har brug for at spare. Derfor: Før nøje regnskab med hver krone og øre.
”Det er hårdt og tidskrævende, men det er omvendt også svært at identificere præcis, hvad du kan undvære, og hvad du vil prioritere at beholde, hvis du ikke har fuldstændig kontrol med dine penge,” siger Louise Aggerstrøm Hansen.
Læs også