Sygeplejersken
Sparede 100.000 på et år
Pia Derneke var langt henne i livet, før hun fik greb om sin privatøkonomi. Som ”pengeplejerske” hjælper hun nu andre kvinder med at gøre det samme – især sygeplejersker, som skal blive bedre til at drage omsorg for sig selv og deres penge.
Sygeplejersken 2023 nr. 3, s. 54-55
Af:
Helle Lindberg Emarati, journalist
1. Brug din fagforening
Tag kontakt til Dansk Sygeplejeråd
og din TR/FTR. Når du skal lønforhandle, er det vigtigt, at du kender både lønniveauet og lokalt forhandlede
tillæg. Det kan din fagforening hjælpe dig med.
2. Gør dit forarbejde
Undersøg fastholdelses- og
rekrutteringssituationen på arbejdspladsen. Ved du f.eks. allerede på forhånd, at de har svært ved at
fastholde medarbejdere, står du også stærkere.
3. Efterlad følelserne uden for døren
Når du skal forhandle
din løn, skal du ikke tale om, hvad du ”føler”, der er rimeligt. Hav i stedet argumenterne i orden. Formulér
en kombination af faglige og personlige kompetencer.
4. Stå fast på dit værd
Du skal på forhånd have
identificeret din ”smertegrænse” for den løn, du vil acceptere. Når du har gjort det, skal du stå fast.
5. Husk genforhandling
Når du har forhandlet din løn på
plads, skal du få en dato for genforhandling skrevet ind i din kontrakt. Beviser du dit værd, kan du
forhandle endnu mere hjem næste gang.
Pia Dernekes livsbane adskiller sig ikke fra så mange andres. Hun flyttede hjemmefra, tog sig en uddannelse og blev sygeplejerske. Flyttede sammen med en mand, fik barn og flyttede senere ud og boede alene med sin datter. Mødte en ny mand og levede i flere år i en sammenbragt familie, inden hun blev enlig på ny.
Først da – i en alder af 48 år – begyndte hun for første gang at interessere sig for sin privatøkonomi.
”Indtil jeg fik vendt min egen økonomi på hovedet, havde jeg fuldstændig lukket øjnene for det,” siger hun.
I dag er hun 54 år og kalder sig ”pengeplejerske” ved siden af sit job som sygeplejerske. Når Pia Derneke ikke passer patienter, inspirerer hun andre kvinder til at pleje deres økonomiske interesser via Instagram-profilen ’Pias Pengepung’. Hun holder også oplæg og tilbyder privat rådgivning. Men vejen dertil har været kringlet.
”I mit barndomshjem var penge ikke noget, man talte om. Vi talte om alt andet end penge, så det tog jeg med mig ind i voksenlivet,” siger hun.
Datter var bedre pengepasser
De lukkede øjne betød, at Pia Derneke ikke havde styr på sine penge. Kontoen gik ganske vist aldrig i minus, men hun havde heller ikke overblik over, hvor kronerne forsvandt hen. Som resultat havde hun et kronisk overforbrug på rejser, tøj, caféer, restauranter og impulskøb.
Samtidig havde hun fået et nyt job væk fra sygeplejen, hvor hun med ét var omgivet af kvinder, der talte meget om penge, pension og investeringer. Kollegaernes snak gjorde Pia Derneke pinligt bevidst om hendes egen privatøkonomi – eller mangel på samme.
”På det tidspunkt gik det faktisk op for mig, at selv min 15-årige datter havde en god opsparing, imens jeg ikke havde. Hun var kun et barn, men langt bedre til at passe på sine penge end mig,” siger Pia Derneke.
Først kom skammen. Så kom motivationen til at ændre på det. Med hjælp fra en økonomisk rådgiver granskede Pia Derneke sin økonomi fra top til bund. Hun meldte sig ind i Facebookgrupper, læste gode råd på nettet og udvekslede sparetips med andre. Skar ned på alt unødvendigt forbrug, lagde budgetter og begyndte at spare op.
Kvinder halter efter mænd
Der gik sport i det – så meget, at det på et år lykkedes Pia Derneke at reducere ca. 100.000 kr. på sit forbrug og få et helt andet overblik over sine penge.
”Jeg har indrettet min økonomi sådan, at jeg kan leve på en sten, hvis jeg skal. Men jeg mangler ikke noget, og jeg har frihed og mod til at leve næsten, som jeg ønsker,” siger Pia Derneke.
Med ’Pias Pengepung’ er det Pia Dernekes ambition at få kvinder til at interessere sig mere for deres privatøkonomi. Hun henvender sig især til sygeplejersker, som, hun mener, skal blive bedre til at tale med hinanden om økonomi og løn, selvom det kan føles tabubelagt.
”Sygepleje er et kvindedomineret fag, og som kvinder halter vi allerede bagefter mændene på det her punkt. Samtidig er sygeplejersker vant til at vise omsorg for andre, før vi viser omsorg for os selv. Det gælder også penge,” siger Pia Derneke.
Slut med de flinke piger
Sammen med interessen for privatøkonomi fik Pia Derneke også interesse for løn. Hun vendte tilbage til sygeplejen, og når hun sidenhen har skiftet job, har hun med hjælp fra Dansk Sygeplejeråd hver gang forhandlet ekstra penge eller tillæg til sig selv. Nu opfordrer hun andre sygeplejersker til at gøre det samme.
”Selvfølgelig skal vi arbejde sammen om at løfte grundlønnen for alle, men imens vi gør det, skal vi også forhandle løn på lokalniveau. Det ene udelukker ikke det andet,” siger Pia Derneke. Hun fortsætter:
”Desværre er vi sygeplejersker ofte de flinke piger, som ikke kræver vores ret. Vi skriver, at vi er mere værd på diverse platforme, og går til demonstrationer, men vi prøver alt for sjældent at forhandle vores egen løn. Det skal vi gøre op med,” siger Pia Derneke.
Hun råder derfor alle sygeplejersker til at bryde tabuer og tale med hinanden om løn og penge, så de bedre kan tage hånd om deres privatøkonomi og ”triagere de hårdest sårede poster” i budgettet. Frem for alt skal man ikke være bange for selv at tage lønforhandlingskasketten på.
”Du har intet at tabe. Det værste, du kan få, er jo et nej,” siger Pia Derneke.
Læs også
"Hvor skal pengene komme fra, hvis jeg bliver syg"