Inden for de seneste fem år har henved 2.000 sygeplejersker fra Iran søgt om dansk
autorisation. Lidt over halvdelen har fået deres uddannelse godkendt til afprøvning i Danmark, hvilket er
første trin i en langvarig proces. Yderligere ca. 770 venter på godkendelse af deres uddannelse.
I slutningen af maj mødtes Dansk Sygeplejeråds 1.-næstforperson, Harun Demirtas, med en gruppe af
de iranske sygeplejersker, der har fået lov at komme til Danmark og dermed befinder sig på andet trin i
processen. Og han havde inviteret regionsformand i Region Hovedstaden, Lars Gaardhøj, med for at høre om
deres udfordringer.
Selvom iranske sygeplejersker har taget en fireårig uddannelse og derefter to års obligatorisk
praktik i hjemlandet, er det nemlig ikke nok at få uddannelsen godkendt til afprøvning i Danmark. De skal
også bestå en danskprøve med karaktererne 10 i mundtlig kommunikation og 7 i læseforståelse og skriftlig
fremstilling. Endelig skal de opnå godkendelse af en seks måneders evalueringsansættelse, før de kan søge om
dansk autorisation.
”Det er virkelig hårdt og stressende,” lød det samstemmende fra de iranske sygeplejersker. De føler
sig pressede på tid, fordi deres opholdstilladelse i Danmark er på maksimum tre år, og nogle gange sinker
den iranske godkendelsesproces deres udrejse med op til et år. Desuden er de presset økonomisk, da det er et
krav, at de forsørger sig selv, mens de har opholdstilladelse i Danmark.
Den store søgning har desuden betydet, at der er opstået en kæmpe sagspukkel ved Styrelsen for
Patientsikkerhed og dermed også lange ventetider. I nogle tilfælde må de iranske sygeplejersker rejse
tilbage til Iran, mens de venter på en afgørelse.
Flere af de iranske sygeplejersker ønskede derfor længere opholdstilladelse i Danmark end de
nuværende tre år for at mindske tidspresset.
Harun Demirtas og Lars Gaardhøj lyttede opmærksomt til anbefalingerne og lovede at tage dem med
tilbage til deres politiske bagland.
Den 19. juni træder en ny bekendtgørelse om autorisation af udenlandske sygeplejersker i kraft, og
netop i disse uger afgiver parterne høringssvar.
Sundhedsministeren har allerede meddelt, at der vil ske en ændring af sprogkravene for
sygeplejersker fra såkaldte tredjelande.
I løbet af de seneste fem år har Styrelsen for Patientsikkerhed udstedt ni autorisationer til
sygeplejersker uddannet i Iran.
Vil gerne på intensivafdeling
Maryam Yazdanian
iransk sygeplejerske, går
på sprogskole
Hvad er din baggrund?
Jeg er uddannet sygeplejerske, fordi jeg godt
kan lide at hjælpe og passe andre mennesker. Jeg arbejdede 16 år som sygeplejerske i Iran. Jeg var på en
børneafdeling i syv år, tre år på en intensivafdeling og til sidst seks år på en akutafdeling.
Hvorfor kom du til Danmark?
Jeg kom for syv måneder siden med min
mand og søn på ni år. Jeg holder af mit hjemland, men lige nu er sikkerheden ikke god, og jeg bryder mig
ikke om styret. Jeg valgte Danmark, fordi jeg tror, det er et godt land for familier.
Hvad drømmer du om?
Jeg håber at opnå autorisation og få lov at
arbejde som sygeplejerske i Danmark. Jeg vil gerne arbejde på en intensivafdeling. Men det er meget svært at
flytte til et nyt land, for sproget og kulturen er så anderledes. De seneste fem måneder har jeg gået på
sprogskole. Ved siden af arbejder jeg som ufaglært på plejehjemmet Rygårdcentret i Hellerup for at tjene
penge. Jeg arbejder to dage om ugen og regner med at fortsætte på plejehjemmet, indtil jeg kan gå til
sprogprøven i november, hvor jeg forhåbentlig består med karaktererne 10 i mundtlig kommunikation og 7 i
læseforståelse og skriftlig fremstilling. Derefter skal jeg have en evalueringsansættelse i seks måneder,
før jeg kan søge om autorisation.
Foto: Claus Bech
Systemet skal ændres
Fatima Alinasab
iransk sygeplejerske, har
fået autorisation
Hvad er din baggrund?
Jeg er uddannet sygeplejerske og arbejdede i
Iran i 14,5 år.
Hvorfor kom du til Danmark?
Jeg kom til Danmark for 3,5 år siden
sammen med min mand, fordi vi ikke brød os om styret og kvindesynet i Iran.
Vi ankom i november måned, og det tog lang tid at få et cpr-nummer. Da jeg skulle begynde på
sprogskole, holdt skolen juleferie, så jeg først kunne begynde midt i januar. Der var ingen, som hjalp mig,
så det var virkelig hårdt både økonomisk og mentalt.
Dansk er et svært sprog, og jeg måtte kæmpe for at lære det danske sundhedssystem,
sygeplejeopgaverne og it-systemerne at kende.
Samtidig var det et stort pres, at jeg skulle bestå sprogprøven med de høje karakterkrav inden for
den korte tid, hvor jeg havde opholdstilladelse.
Hvad drømmer du om?
Jeg forsøger at hjælpe andre iranske
sygeplejersker, der kommer til Danmark, så de ikke skal have det så hårdt, som jeg havde.
Danmark kan få rigtig mange dygtige sygeplejersker, men autorisations-systemet skal ændres. Det
arbejder jeg for, mens jeg passer mit job på Rigshospitalet, hvor jeg arbejder med dialyse-behandling.
Foto: Claus Bech
Jeg kæmper for min søn
Maryam Baratvand
iransk sygeplejerske,
i evalueringsansættelse
Hvad er din baggrund?
Jeg er uddannet sygeplejerske og har arbejdet
10 år med hjerte- og hjerne-angiografi i Iran.
Hvorfor kom du til Danmark?
Min søster er uddannet ingeniør og kom
til Danmark for 10 år siden. Hun fortalte om livet i Danmark, så jeg rejste hertil for 2,5 år siden sammen
med min mand og vores søn. Senest har min bror, der er uddannet læge, og vores anden søster, som også er
sygeplejerske, sluttet sig til os i Danmark.
Danmark har gode pædagoger og lærere – jeg kæmper for et godt liv for min søn, men det er hårdt.
Det er dyrt at komme til Danmark. Nogle må sælge deres hus eller lejlighed for at skaffe penge nok.
Når man kommer til Danmark, er det svært at oprette en bankkonto, fordi man ikke har
arbejdstilladelse. Det har jeg i dag, men mine søskende har stadig ikke fået deres, så jeg er nødt til at
hjælpe dem. Jeg arbejder i weekenderne for at tjene penge, og så hjælper mine søskende med at passe min søn
på fem år.
Hvad drømmer du om?
Jeg er halvvejs i min evalueringsansættelse på
demenscentret Pilehuset og håber, jeg får autorisation til at arbejde som sygeplejerske i Danmark.
Foto: Claus Bech
