Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Musikalsk stuegang

Musikerne spiller for syge børn på enestue

Sygeplejersken 2023 nr. 7, s. 44-45

Af:

Jonas Pryner Andersen, fotojournalist

sy7-2023_observation_musikpaastuen_0

To-årige Ellis har været indlagt på Rigshospitalet i godt to måneder. Det er ikke første gang, hun får besøg af musikerne Lovisa Wennesz (på harpe) og Lisbeth Sagen (på violin) fra MusikBeRiget.

De går ”musikalsk stuegang”, hvor de spiller for syge børn på enestue. Primært for de børn, der efter sygeplejerskernes vurdering har mest brug for et besøg.

Ellis elsker Disney-film, især ’Frost’ og rensdyret Svend. Ellis’ far, Niels Krogsgård, knuger hendes hånd, mens tonerne fra ’Skønheden og Udyret’, ’Aladdin’ og andre Disney-film fylder lokalet.

Han kysser hendes pande, og selv klapper hun lystigt mellem numrene.

Da harpenisten og violinisten vil runde af, får Ellis dem overbevist om at give et ekstranummer.  

Foto: Jonas Pryner Andersen