Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Ny forperson i de studerendes tjeneste

Sygeplejersken 2023 nr. 7, s. 12

Af:

Maya Bille, journalist

Sygeplejestuderendes Landssammenslutning (SLS) har valgt en ny politisk ledelse ved årsmødet 2023.

Årsmødet blev afholdt i weekenden den 19.-21. maj 2023, hvor Trine Løvenskjold og Lucas Otterstrøm Hyttel blev valgt til topposterne som hhv. forperson og næstforperson.

For den nyvalgte forperson Trine Løvenskjold er bedre vilkår i praktikken en mærkesag:

”Jeg har desværre selv haft nogle ærgerlige oplevelser i praktik. Som forperson vil jeg arbejde for, at der er færre, der oplever det i fremtiden,” fortæller hun.

De seneste år har Trine Løvenskjold været aktiv i SLS-Diakonissestiftelsen og i SLS’ landsbestyrelse. Hun ser frem til at bruge mere tid på det politiske arbejde i de studerendes tjeneste.

Den nye ledelse tiltræder den 1. juli 2023.