Skævt arbejde for lige løn

Den 13. juni offentliggør Lønstrukturkomitéen sine konklusioner næsten to år efter, den blev nedsat. Den skal analysere og sammenligne lønstrukturer og lønudvikling i den offentlige sektor samt belyse konsekvenser af eventuelle ændringer. 

Komitéen blev nedsat, da den daværende regering greb ind i sygeplejerskestrejken i sommeren 2021, og skal bl.a. undersøge, om sygeplejersker og andre offentligt ansatte lider under et lønefterslæb.  

Under strejken skabte det røre, da den liberale tænketank CEPOS skrev, at ikke-ledende sygeplejersker ansat i regioner i gennemsnit tjener 41.900 kr. om måneden. 

Mange sygeplejersker kunne ikke genkende deres lønsedler i dét regnestykke, og det er der en god forklaring på.

Der er nemlig forskellige måder at udregne og sammenligne løn på, og én af de centrale forskelle handler om, hvorvidt man medregner genetillæg eller ej.

Hvad er din fritid værd?

Genetillæg er betaling for den gene og belastning, som f.eks. sygeplejersker har ved at arbejde på alle tider af døgnet og hele året. I CEPOS’ beregning indgik genetillæg, og argumentet lød, at skæve vagter er en så integreret del af arbejdet for et fag som sygepleje, at tillæggene må medregnes.

Historiker og postdoc ved Aarhus Universitet, Astrid Elkjær Sørensen, slår fast, at der som sådan ikke er noget forkert i CEPOS’ beregning, for genetillægget er en del af de fleste sygeplejerskers løn. 

”Men diskussionen handler også om, hvad skæve arbejdstider er værd. Hvad er din fritid værd?” spørger hun retorisk.

Arbejde på skæve tidspunkter er en tilbagevendende begivenhed, der belaster sygeplejerskernes personlige, familiemæssige og sociale liv, og som samtidigt er forbundet med en helbredsrisiko.

Derfor mener Dansk Sygeplejeråd i modsætning til f.eks. CEPOS, at man bør tage udgangspunkt i lige vilkår, når man sammenligner løn. Det betyder bl.a., at man skal sammenligne lønniveauer for det arbejde, der foregår i dagtimerne.

”Genetillæg er de penge, man får for at arbejde, når andre holder fri. Vagterne i sundhedsvæsenet skal dækkes hele døgnet rundt og alle årets 365 dage. At regne genetillæg med, når man sammenligner lønningerne, vil derfor være at sammenligne løn, som er optjent på forskellige vilkår,” siger formand for Dansk Sygeplejeråd Grete Christensen.

Ifølge 2019-tal fra Danmarks Statistik har sygeplejersker en gennemsnitsløn på 37.881 kr. ekskl. genetillæg. Efter samme regnemetode tjener en folkeskolelærer 43.515 kr. En sygeplejerske tjener altså godt 5.000 kr. mindre end en lærer trods samme uddannelsesniveau. 

Gennemsnitslønnen dækker desuden over en stor lønspredning blandt sygeplejersker, og en startløn vil typisk ligge langt under gennemsnittet, der trækkes op af erfarne og specialister.

EU: Tillæg bør ikke medregnes

EU-domstolen har fastslået, at løn uden genetillæg anses for det mest retvisende sammenligningsgrundlag, når man sammenligner jobs med og uden gener. 

Det viser bl.a. en ligelønssag fra 1998, som Ligestillingsombudsmanden i Sverige anlagde for to jordemødre, der sammenlignede deres løn med en klinikingeniør, der var ansat på samme sygehus. 

Under sagens behandling opstod spørgsmålet om, hvorvidt deres betaling for arbejde på ubekvemme tidspunkter skulle medregnes, når deres løn blev sammenlignet. Den svenske Arbejdsdomstol valgte at indbringe spørgsmålet for den daværende EF-domstol og bad om en såkaldt præjudiciel afgørelse.

Det betyder, at afgørelsen er bindende både for den svenske Arbejdsdomstol og alle EU’s medlemslande. 

Domstolen afsagde dom i 2000 og fastslog, at når man skal vurdere, om der er ligeløn mellem forskellige jobs, skal betaling for arbejde uden for normal arbejdstid ikke indregnes i lønnen.

”Det betyder, at man ikke bare kan komme og sige, at en sygeplejerske tjener 42.000 kr. om måneden. Man skal bryde lønnen ned i dens forskellige elementer og synliggøre grafisk, hvilken procentdel de forskellige lønelementer udgør for at kunne lave en kvalificeret sammenligning,” forklarer Astrid Elkjær Sørensen.

Prisen for natarbejde

Når Dansk Arbejdsgiverforening (DA), der er hovedorganisation for 11 arbejdsgiverforeninger på det private arbejdsmarked, laver lønlønstatistik, opererer de også med lønbegrebet ”fortjeneste ekskl. genetillæg” ved sammenligning på tværs af brancher.

På hjemmesiden for NetStat, der er DA’s statistikafdeling, fremgår det, at ”lønbegreberne i NetStat er udformet med det formål at gøre det muligt at sammenligne løn for medarbejdere med forskellige aflønningsformer og ansættelsesvilkår på tværs af brancher, sektorer mv”.

Der står desuden, at ”fortjeneste ekskl. genetillæg er det gennemgående lønbegreb i NetStat. Genetillægget er ikke medtaget som en del af fortjenestebegrebet i NetStat, fordi det ikke viser noget om prisen på arbejdskraft, men derimod prisen for at få arbejde udført under særlige omstændigheder, f.eks. om natten”. 

Genetillæg eller ej?

Noget af det, som særligt er på spil for sygeplejersker, når Lønstrukturkomitéen kommer med sine konklusioner, er netop, om komitéen læner sig op ad EU-dommen og det lønbegreb, Dansk Arbejdsgiverforening anvender, eller ej. Hvis genetillæg medregnes, ser sygeplejerskernes gennemsnitsløn højere ud. 

Professor i sundhedsøkonomi ved Syddansk Universitet, Jes Søgaard, er ikke i tvivl om, hvilke konsekvenser det får, hvis Lønstrukturkomitéens konklusion lyder, at sygeplejernes løn ligger, hvor den skal. 

”Det vil smadre vores sygehusvæsen,” lyder det kontant.  

Han understreger, at de fleste sygeplejersker efter hans overbevisning gerne vil arbejde i det offentlige. Det er dér, de føler, at de kan gøre den største forskel. 

”Men både politikere og arbejdsgivere har tilsyneladende glemt, at det her er sælgers marked. Der er altså ikke mangel på jobs, der er mangel på sygeplejersker. Derfor bliver de ikke længere i det offentlige på bekostning af at kunne have et normalt liv og en ordentlig løn. De vil naturligvis blive ved med at sive derhen, hvor de kan få 5.000 - 7.000 mere i løn,” siger han.

Derfor skal der ifølge Jes Søgaard et lønløft på bordet her og nu. Det er langtfra nok, at regeringen afsætter en ”ekstraordinær ramme til løn og arbejdsvilkår” frem mod 2030, slår han fast:

”Det har sundhedsvæsenet simpelthen ikke tid til at vente på.”