Dilemma: Skal Majbrit lave en underretning på barnet?

“De skændes meget derhjemme. Og min fars kæreste drikker rigtig meget.” 

Nogenlunde sådan lyder ordene fra en pige i ottende klasse, som Majbrit sidder over for til en sundhedsundersøgelse tirsdag morgen i skolen. Pigen har mindre søskende, og Majbrit kan høre, hvor pressede børnene er.

Hun bliver bekymret, beslutter sig for at lave en underretning og tager først fat på pigens far. Han er kendt inden for sportsverdenen, så opkaldet er lidt grænseoverskridende. Han virker irriteret, og der går da heller ikke længe, før skolelederen tager fat på hende. For pigens far har nu ringet til ham - de kender hinanden godt fra sportsklubben. 

Skolelederen er beklemt ved hendes intention om at underrette - er det nu også nødvendigt? Majbrit holder fast, men en lille tvivl er nu plantet i hende. Skolelederen kender jo faren bedre – har hun nu læst situationen rigtigt? Skolelederen foreslår, at de tre drøfter det hele på et møde, i stedet for at Majbrit går direkte videre med underretningen.

“Til mødet forsøger han ikke decideret at tale mig fra det, da jeg understreger min underretningspligt, men det er tydeligt, at han synes, det er ubehageligt. Jeg har ikke hans opbakning, som jeg ellers plejer,” fortæller Majbrit.

Undervejs i samtalen oplever hun, at skolelederen negligerer sagens alvor og kun lige hægter sig på, at Majbrit jo har pligt til at handle på oplysninger, hun får. 

“Han er pinligt berørt. Samtalen får derfor også mere karakter af en privat smalltalk, hvor han spørger faren “hvordan gik kampen i lørdags?” og den slags. Jeg kan næsten mærke min skoleleders klamme hænder, så nervøs er han, mens vi sidder der rundt om bordet.”

Majbrit har på det tidspunkt arbejdet seks år som sygeplejerske og fem år som sundhedsplejerske. Hun føler sig stadig lidt grøn som sundhedsplejerske, men på trods af den uprofessionelle stemning har hun is i maven og fortæller om sin underretningspligt, og hvad der nu vil ske. Samtidig begynder tvivlen at røre på sig igen. Hvad nu, hvis hun har taget fejl af situationen? Pigens klasselærer har godt nok sagt, at hun er glad for, at pigen har åbnet op om tingenes tilstand hjemme. Men pigen er omvendt meget overrasket over den mere alvorlige drejning af sagen. Og faren er uforstående:

“Han er irriteret, vred og syntes, det hele er fuldstændig overdrevet.”

Majbrit mærker tvivlen vokse. På den ene side er en underretning jo bare et sikkerhedsnet, hvor pigen og resten af familien kan få hjælp, hvis der er behov for det. Så er det ikke hendes pligt at gå den vej? Men hvad nu, hvis pigen har overdrevet, fordi hun var sur på sin far den morgen? Hvad med faren og hans gode omdømme? Og kan Majbrit risikere at sætte sit samarbejde med skolelederen over styr?

“Jeg føler mig presset. Det er en svær situation at sidde over for to fuldvoksne mænd, en leder og en kendt far, der begge er imod mig.”

Majbrit formår at holde fast. Men idet de går hver til sit efter mødet, bobler hendes krop over af usikkerhed og tvivl. Skal hun lade den fare, eller skal hun underrette?

Sundhedsplejersken er anonym i artiklen. Redaktionen kender hendes rigtige navn og identitet.

Kommentar fra Sygeplejeetisk råd:

Fokus på relationen til pigen

Umiddelbart kan det se ud til, at dilemmaet handler om, hvorvidt sundhedsplejersken skal følge skolelederen og farens anbefalinger eller sin skærpede underretningspligt. Den skærpede underretningspligt betyder, at hun både kan, skal og bør gøre, som hun gør.

Vi ser dog, at det etiske dilemma udspringer af relationen mellem pigen og sundhedsplejersken. Her er en risiko for, at der opstår mistillid. Der er et potentielt tillidsbrud mellem pigen og sundhedsplejersken, som kan få konsekvenser for pigens forhold til sin far. Måske det er netop her, tvivlen nager sundhedsplejersken.
På den ene side kan situationen blive til skade for forholdet mellem pigen og hendes familie, og på den anden side kan de nuværende forhold skade pigen og hendes søskendes trivsel.

I fremtidige situationer kan sundhedsplejersken tydeliggøre overfor barnet, at hun er nødt til at indberette forholdene, men at pigen samtidig kan regne med, at hun vil værne mest muligt om pigens integritet.
Sundhedsplejersken kan desuden med fordel drøfte situationen med sin leder og drøfte både dialogen mellem hende og pigen, men også de udfordrende relationer til skolelederen og andre, der evt. er involveret.
Lederen bør, i kraft af sit ledelsesmæssige ansvar, støtte sundhedsplejersken i at håndtere dilemmaet.

Det gjorde Majbrit

Majbrit kan mærke, at hun ikke vil kunne se sig selv i øjnene, hvis ikke hun laver den underretning, bare fordi pigens far er kendt – og bare fordi hendes skoleleder ses med ham privat. Hun ved, at hun har pligt til at handle. Derfor laver hun en underretning. Skolelederen nævner sidenhen aldrig sagen. Faren og kæresten går efter noget tid fra hinanden, og hun kommer i behandling for alkoholmisbrug.