Mor og barn skal ikke længere adskilles

FORSKEREN FORTÆLLER: Der er særlig én familie, Michella Runge Kjøbeløv Bjerregaard husker fra sit første job som nyuddannet sygeplejerske på neonatal afdeling på Herlev Hospital, selvom det nu er fem år siden.

”Moren til barnet var indlagt på intensiv afdeling og led virkelig hårdt under, at hun var adskilt fra sit barn. Det er jo starten på et forældreskab, men det var ikke hende, som fik den første hud-mod-hud-kontakt, tog de første billeder, rørte ved og duftede til barnet,” fortæller hun.

Faren led også under adskillelsen.

”Han pendlede frem og tilbage mellem mor og barn og gjorde sit bedste, men organiseringen på sygehuset understøttede ikke familiedannelsen. Situationen med et barn på neonatal og en mor på intensiv eller barselsgang er generelt virkelig svær for fædrene, og både mor og far er i risiko for at udvikle stress og depression,” siger Michella Runge Kjøbeløv Bjerregaard.

Ved siden af jobbet på Herlev tog hun en sundhedsfaglig kandidat på Syddansk Universitet, og kort efter slog Amager Hvidovre Hospital i samarbejde med Aarhus Universitet en ph.d.-stilling op om zero-separation og couplet care.

”Jeg havde jo set, hvad det gør ved familierne at være adskilt, så det var en stor mulighed for at få lov at forske i et felt, som jeg har stor interesse i,” siger Michella Runge Kjøbeløv Bjerregaard, der begyndte på sin ph.d. i 2022 og slutter i 2026.

Kontinuitet for familien

Definitionen på zero-separation er mindst mulig adskillelse af mor og barn efter fødslen, mens couplet care defineres som, at mor og barn skal indlægges på samme afdeling og plejes og behandles af samme sygeplejerske(r).

På Amager Hvidovre Hospital forsker Michella Runge Kjøbeløv Bjerregaard i, at plejen skal foretages af én sygeplejerske for at skabe størst mulig kontinuitet for familien. På Rigshospitalets neonatalafdeling forsker hendes ph.d.-kollega Joan Neergaard Larsen i couplet care, der varetages af flere sygeplejersker. Det skyldes, at børnene der er mere behandlingskrævende og specialiseringsgraden hos sygeplejerskerne ditto større.
Begge steder skal implementeringen ske på de nye supersygehuse, der er under opførelse. Målgruppen på Hvidovre Hospital er mødre med for tidligt fødte børn fra 28-ugers alderen eller alvorligt syge børn, som er op til en måned gamle.

23 stuer til couplet care

Couplet care er ikke nyt i Danmark, f.eks. har sygehuset i Aabenraa en integreret barsels- og neonatalafdeling. På Nyt Hospital Hvidovre bliver der indrettet 23 stuer til couplet care. Forskeren har fået lov at kigge indenfor i det endnu ikke åbnede hospital.

”Familiestuerne er store lyse lokaler med plads til både mor og barn og desuden en alkove, hvor far og eventuelle søskende kan være. Tankegangen bag familiefokuseret sygepleje er, at familiemedlemmer influerer på hinanden, og derfor skal behandlingen også tage hensyn til alle i familien, når den bliver ramt af alvorlig sygdom,” siger Michella Runge Kjøbeløv Bjerregaard.

Indretningen har f.eks. taget hensyn til, at der skal være iltudtag og genoplivningsudstyr til både mor og barn på stuen. På toilettet skal der være plads til en bækkenstol, og i medicinrummet skal der være skabe og hylder til medicin til både voksne og nyfødte.

”Byggeriet er blevet forsinket flere gange, men ved årsskiftet flytter neonatalafdelingen ind, og når den er faldet på plads, kan vi begynde at implementere couplet care,” fortæller hun.

Megastor ændring

Nu skal opkvalificeringen af sygeplejerskerne, der skal arbejde i de nye ’single family rooms’, planlægges.
”Det er en megastor ændring i praksis, som kræver stor ledelsesmæssig opbakning og et veltilrettelagt kompetenceudviklingsprogram. Der er jo ikke en rotation, der sikrer, at sygeplejersker under uddannelsen både har været på en neonatal- og barselsafdeling. Derfor vil det være et nyt speciale for langt de fleste sygeplejersker på neonatal, inklusiv mig selv,” siger Michella Runge Kjøbeløv Bjerregaard, der arbejder i en deltidsstilling på neonatalafdelingen på Hvidovre ved siden af sin ph.d.

Derfor bliver der også tale om en trinvis implementering i løbet af 2025, hvor sygeplejerskerne er under oplæring både teoretisk og praktisk med udveksling på barselsgangen, hvor de f.eks. skal træne at måle værdier og lægge kateter på voksne.

”Derudover skal sygeplejerskerne i højere grad tænke holistisk. I øjeblikket er vi meget fokuserede på enten barnet eller moren, og nogle gange opstår der modsatrettede interesser. Neonatalsygeplejersken vil måske gerne have, at moren begynder at malke ud, fordi barnet skal have mælk fra sin mor, men det synes sygeplejersken på barselsafdelingen er en dårlig ide, fordi moren får stærk medicin eller er for udmattet.”

De nye tankegange er allerede ved at modnes på neonataladelingen på Hvidovre Hospital, hvor Michella Runge Kjøbeløv Bjerregaard sammen med en klinisk sygeplejespecialist forestår en ’journal club’ om forskningsresultaterne om couplet care.