Gå med smerte

FORSKNING FÅR LIV: ’If you don’t fight, you lose’ står der på Morten Kristiansens ryg. Hans fødder bevæger sig skiftevis foran hinanden på et rullende gangbånd, mens han holder fast i håndtaget på maskinen.

Morten Kristiansen har åreforkalkninger i sine ben. Specielt det venstre. Det giver smerter i benene, når han går – og han kan ikke gå så langt. Men det træner han, når han en gang om ugen går til superviseret gangtræning, som han er blevet henvist til af Karkirurgisk Afdeling på Sjællands Universitetshospital (SUH) i Roskilde. Efter 12 ugers forløb kan han nu gå dobbelt så langt, som før han startede.

Der lyder et bip fra maskinen, og Morten Kristiansen sætter sig ned på en blå stol, der er placeret nær gangbåndet, så han hurtigt kan komme til. Han holder fast om knæet.

”Det er en krampagtig smerte, fordi der ikke kommer blod nok dernede. Når jeg sætter mig ned, skyller det ind over benene. Det er meget ubehageligt,” fortæller han.

Gangtræningen er et projekt, der er igangsat af forsknings- og implementeringsenheden ’PROgrez’ i Region Sjælland, der fokuserer på et liv i bevægelse. Projektet skal forebygge amputationer, der både er ekstremt invaliderende for borgerne og dyre for samfundet.

Det fortæller sygeplejerske Anne Dalhoff, der er leder i implementeringsenheden:

”I forbindelse med de amputationstal, der dukkede op i 2022, lavede man en plan i Region Sjælland - bl.a. har regionsrådet prioriteret nogle midler hertil, så vi kunne implementere den superviserede gangtræning og monitorere den i regionen i samarbejde med kommunerne.”

I 2022 viste en analyse fra Region Midtjylland, at 47 borgere om året fik amputeret benet, selvom det muligvis kunne være undgået. En efterfølgende national undersøgelse fra Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram oplyste, at Region Sjælland havde den højeste amputationsrate i landet. Man omtaler sagen som amputationsskandalen, og det er derfor, der er blevet bevilget penge til indsatser som PROgrez for at fremme forebyggelsen af amputationer.

Den nødvendige smerte

På SUH i Roskilde har Karkirurgisk Afdeling etableret et samarbejde med PROgrez, når de henviser borgere med åreforkalkning eller Claudiocatio Intermittens. Sygeplejerskerne og lægerne på afdelingen henviser systematisk til PROgrez’ projekt, der både tilbyder rygestop og superviseret gangtræning i kommuner i Region Sjælland, hvis der ikke kan eller skal tilbydes en operation.

Michala Mundt er en af de sygeplejersker, der henviser til den forebyggende behandling.

”Det gør meget for vores patienter, at vi har noget at tilbyde dem. Mange kommer med et håb om, at vi kan fikse dem, og vi skal jo ikke operere, før det er absolut nødvendigt. Så det er rigtig godt at have et tilbud til dem, som vi ved virker.”

Michala Mundt fortæller, at borgerne, der bliver tilbudt superviseret gangtræning, har smerter, når de går, og det gør dem inaktive.

”Det er en meget naturlig ting, at hvis vi har ondt, så stopper vi. Når vi har ondt i armen, så bruger vi den ikke. Og sådan er det også for de her borgere. Det er derfor, man også kalder det for vindueskiggersyndrom. Man stopper med at gå, indtil smerten er væk,” siger hun.

Og der er en grund til, at det kan betale sig for mennesker med åreforkalkning at gå, selvom det gør ondt.

”Når du går, selvom det gør ondt, finder blodet nye veje inde i musklerne uden om forsnævringen. Derfor gør det ondt i en periode. Og så forsvinder smerten. Smerten bliver mindre, fordi karrene bliver udvidet efter det pres, de bliver udsat for. Men det, der i virkeligheden er problematikken, er, at det skal gøre ondt, fordi ellers kommer der ikke det pres af blod, der skal finde sine nye veje ud i musklen,” fortæller sygeplejerske og implementeringsleder i PROgrez, Anne Dalhoff.

Livskvaliteten forbedres

”Årh, det varer ikke længe nu i hvert fald.”

Morten Kristiansen er tilbage på gangbåndet. Han puster, mens hans skridt er blevet tungere i takt med hvor længe, han har gået.

Fysioterapeuten Camilla Westen Jørgensen står ved siden af gangbåndet og superviserer. Hun har sat et stykke papir foran skærmen på gangbåndet, så Morten Kristiansen ikke kan se, hvor langt han har gået. Han skal nemlig mærke efter, hvor stor smerten er – og ikke gå efter et tidsmæssigt mål.

”Bib,” lyder det, og maskinen stopper. Camilla Westen Jørgensen løfter papiret.

”Hold da kæft,” udbryder Morten Kristiansen.

”Ni minutter!” siger de i kor. Det er hans rekord.

Gangtræningen består af en ugentlig superviseret træning med tre ture på gangbåndet i Maribo Sundhedscenter på Lolland: Først fem minutter uden stigning, og så skal han hvile, til det ikke gør ondt i benene mere. Derefter tager han to ture med en stigning på 4 pct., indtil det gør for ondt til at fortsætte. Hvis han går mere end otte minutter med en stigning på 4 pct., skal han sætte den op til 6 pct. næste gang. Og det har Morten Kristiansen gjort i dag – to gange.

Morten Kristiansen fortæller, at han har set gode resultater med gangtræningen. Da han startede, kunne han gå omkring 200 meter ad gangen. I dag kan han gå 480 meter. Og det giver ham frihed, at hans mobilitet er blevet øget. At han pludselig kan gå en tur på stranden med sin datter, være med til walk and talk på arbejdet og gå ned og handle, mens bilen hviler i garagen.

Morten Kristiansen fortæller, at han har været glad for den superviserede del; at fysioterapeuten Camilla Westen Jørgensen er der hver uge og regner med, han dukker op:

”Jamen det er superfint. For det første føler jeg mig meget, meget motiveret til, at jeg skal møde op. Og at jeg skal træne derhjemme, for det kan også blive flovt og pinligt, hvis man ikke har fået trænet selv. Nu er der jo nogen, der har taget mig med i et projekt og brugt ressourcer på det, så det mindste, jeg kan gøre, er at gøre min del.”

Og så er han klar over, at han også arbejder for at forebygge en operation eller amputation, udover at det øger hans mobilitet. Derfor sørger han også for at træne derhjemme på en gangrute i sin have eller ved at slå græs, som har vist sig også at være en fin form for gangtræning.

Samarbejde med primærsektorer

Lene Brinck Hald er oversygeplejerske på Karkirurgisk Afdeling på SUH i Roskilde, og hun fortæller, at dét, projektet bl.a. gør godt, er at indføre et samarbejde med kommunerne.

”Jeg synes, det er rigtig fint, at man laver det her samarbejde med de primære sektorer, der udfører rygestop og gangtræning. Og at vi har hele forskningsenheden i PROgrez som bindeled til det. Vi får noget evidens og data på det – vi har ikke så meget endnu, fordi projektet ikke har kørt så længe. Men vi regner med mere data, så det kan blive mere evidensbaseret sygepleje,” siger hun.

Selvom der ikke er nok data til, at man kan se, om gangtræningen og rygestopkurserne virker på amputationstallene endnu, oplever de på Karkirurgisk Afdeling i Roskilde det som en investering i den gode forebyggelse. Og hvis det ender med at gå ind og påvirke amputationstallene, er der både økonomiske, ressourcemæssige og menneskelige fordele at hente.

”Hele grundlaget for, at Region Sjælland overhovedet laver indsatsen, er at forebygge de her amputationer. En amputation koster ifølge Medicinsk Teknologivurdering i kommunalt regi ca. 1. mio. kr. om året i 2010-kroner, og patienterne lever i gennemsnit fem år efter, at de er blevet amputeret. Og det er jo en lidt ældre del af befolkningen, så mange vil ikke kunne klare sig uden massiv hjemmepleje. Og så er dét at miste et ben rigtig traumatisk for de fleste,” fortæller Anne Dalhoff.

Forebyggelse af amputationer er motivationen bag projektet og også en stor motivation for Morten Kristiansen. Med sine 50 år er han i den yngre ende af patientgruppen, der oftest er multisyge og ældre.

Morten Kristiansen har tatoveret ’Knæk Cancer’-symbolet på armen, og han fortæller, at han fik kræft i 2009, og at lægen på karkirurgisk afdeling mistænker strålebehandlingen for at stå bag åreforkalkningen.

Derfor er det heller ikke tilfældigt, at der står ’If you don’t fight, you lose’ med store blokbogstaver på ryggen af ham. Den t-shirt har han på hver uge til gangtræning.

”Der skal kæmpes videre for goderne,” siger han.

*Sygeplejersken var med på Karkirurgisk Afdeling på SUH i Roskilde den 3. maj 2024. Siden har oversygeplejerske Lene Brinck Hald skiftet job.