Samarbejdet om borgerne er blevet tættere

Sygeplejerske Inga Smidstrup har hevet sin tablet op af rygsækken og sat sig ved det lysegrå bord i mødelokalet i Hjemmeplejen Sundparken på Amager. Klokken nærmer sig 7.30, og endnu et par sygeplejersker, et par studerende og tre-fire social- og sundhedsassistenter og -hjælpere sætter sig også ved bordet.

Med kaffekopper og vandflasker er Team 2 klar til dagens første opgave: Pusle kørelister. På storskærmen i den anden ende af lokalet er omkring 25 af teamets ca. 70 borgere listet i farvekoder i et sindrigt system, som viser, hvilke ydelser de hver især skal modtage i dag – fra alle faggrupper.

På sin tablet har Inga Smidstrup samme oversigt, men pusle-seancen styres af social- og sundhedsassistent Nour Al-said, som på den centrale PC kan flytte de forskellige borgere og ydelser rundt mellem medarbejderne, efterhånden som de får styr på dagens planlagte og evt. akutte besøg.

”Annemarie skal være klar kl. 11. Hvem har den?” spørger hun.

”Hende tager jeg,” lyder det fra en af assistenterne.

”Jeg er fuldstændig booket, men vi har lige en dispensering i et af de andre teams, en af os skal tage,” siger Inga Smidstrup og kigger på sygeplejerske Anita Rosschou, som sidder til venstre for hende.

For selvom hjemmeplejen er inddelt i tre selvstændige teams, hjælper de hinanden, hvis det er nødvendigt. De får ikke vikarer, men skal selv dække ind ved sygdom, kurser eller lignende.

Kender hinandens kompetencer

Inga Smidstrup nærstuderer sin liste, og kort tid efter er et af hendes besøg videregivet til social- og sundhedshjælper Lars Møller. Nu har hun tid til dispenseringen.

”Når man arbejder i faste tværfaglige teams, lærer vi hinandens kompetencer bedre at kende. Jeg kender borgeren og ved, at Lars kan skifte plaster på borgerens sår. Og når han nu har tid i dag, er det fedt, at han kan tage opgaven, så jeg får plads til dispenseringen,” siger hun og tilføjer, at overlevering af opgaver går begge veje.

”I sidste uge var jeg og en sygeplejestuderende f.eks. hos en borger for at sætte smerteplaster på. Social- og sundhedshjælperen havde ikke været der endnu og sørge for morgenmad, og borgeren skulle egentlig også i bad, men havde allerede vasket sig. Vi klarede morgenmaden, og jeg ringede til hjælperen og aflyste besøget. Der går ikke noget af mig ved at lave morgenmad eller tage noget personlig pleje,” siger Inga Smidstrup.

Under overskriften ”Slip hjemmeplejen fri” har Hjemmeplejen Sundparken de seneste to år været organiseret i tre faste, tværfaglige teams, der også har ergo- og fysioterapeuter og pædagoger tilknyttet.

Netop den tværfaglige organisering og udsigten til at kunne bruge sit kliniske blik og yde helhedspleje var årsag til, at Inga Smidstrup for kort tid siden valgte at søge jobbet i Hjemmeplejen Sundparken til fordel for sit daværende job på Nordsjællands Hospital. Og hun har ikke fortrudt.

”Det er et job med stor selvstændighed, fleksibilitet og ansvar. Vi er selvvisiterende inden for både service- og sundhedslov, og jeg koordinerer jo selv min liste. Når jeg kender borgerne, kan jeg også bedre flytte rundt på besøg, hvis der er behov for det,” siger hun.

Løbende mulighed for sparring

Kl. 7.45 er pusle-mødet forbi, og social- og sundhedshjælperne rejser sig for at begive sig ud til formiddagens borgerbesøg. Inga Smidstrup bliver siddende sammen med social – og sundhedsassistenterne og kigger nu den anden vej, hen på en lidt mindre skærm. Ved siden af står udekørende sygeplejerske og planlægger Kathrine Heiby.

Det er tid til dagens triage-møde, hvor kun teamets sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter deltager. Her vender de borgere med særlige plejebehov og problemstillinger, f.eks. skal de i dag være ekstra opmærksomme på en ældre dame, der kommer hjem fra hospitalet med dårligt funktionsniveau. Det er også her, meget af sparringen foregår sygeplejerskerne imellem - men ikke alt:

”Jeg er uddannet diabetessygeplejerske, og mine kolleger kan altid ringe, hvis de har spørgsmål, ligesom jeg kan kontakte de kolleger, der f.eks. er eksperter i sår eller inkontinens,” fortæller Inga Smidstrup.

Lidt over 8 slutter triage-mødet, og Inga Smidstrup og kollegerne skal nu også på borgerbesøg, Inga Smidstrup til fods, da mange borgere bor lige rundt om hjørnet.

Intet at udsætte på plejen

Klassisk musik og amerikanske gloser lyder inde fra lejligheden, da døren går op. Allan Harm sidder i stuen foran sin pc, hvor Fox News kører live på skærmen. Han har diabetes og er plaget af vand i benene, hvorfor han hver morgen skal have anlagt kompressionsforbindinger. Han skruer lidt ned for musik og speak.

”Jeg fik også fat i lægen i går, så jeg kan få den henvisning til SAHVA, vi har talt om,” siger han til Inga Smidstrup, mens hun smører hans ben, inden forbindingerne kommer på.

Et af målene med mindre, faste tværfaglige teams er at mindske antallet af forskellige medarbejdere i borgernes hjem, hvilket igen er med til at sikre den bedste kvalitet i pleje og behandling. Allan Harm kender Inga Smidstrup godt, men bemærker, at hun langt fra er den eneste, der kommer hos ham. Han har dog intet at udsætte på hverken Inga Smidstrup eller hendes kolleger:

”Plejen er god, uanset hvem der kommer,” siger han.

Inga Smidstrup pakker sammen og begiver sig videre til formiddagens andre besøg, hvor hun både tilser sår, skifter plastre og anlægger flere kompressionsforbindinger og støttestrømper, inden hun sætter kurs mod kontoret igen og det ugentlige tværfaglige borgermøde kl. 11.

I love it!

Inga Smidstrup sidder nu i et større mødelokale, hvor medarbejderne fra alle tre teams samt fysio- og ergoterapeuter og pædagoger er samlet til det ugentlige borgermøde.

På en tavle på væggen har medarbejdere løbende noteret navne på borgere, de gerne vil vende i plenum, så alle kan give deres besyv med.

Mødet ledes af social- og sundhedsassistent Kimie Kristensen, som præsenterer problemstillingerne og samler op på diskussionerne. Efter hver borger noterer hun i CURA, hvilke indsatser og evt. opmærksompunkter, den tværfaglige medarbejdergruppe er blevet enige om, de skal arbejde videre med.

På mødet deltager sygeplejerske og gruppefacilitator Shila Pedersen også. Sammen med sygeplejerske og gruppeleder Tenna Marie Friis Norlöv står hun i spidsen for projektet ”Slip hjemmeplejen fri”, og de bruger begge i øjeblikket en del tid på at turnere rundt i Københavns Kommunes ældrepleje og fortælle om Sundparkens erfaringer med tværfaglige teams. De skal implementeres i hele kommunen i løbet af 2025, og det mener Shila Pedersen er en god ide, især ud fra en sygeplejefaglig betragtning.

”Med tiden er sygeplejerskernes rolle i de tværfaglige teams blevet mere og mere defineret. Vi oplever, at deres faglighed vokser i den tværfaglige organisering. De vejleder, oplærer og superviserer og får udviklet kompetencer i det kliniske lederskab, som jeg ikke ser, er muligt på helt samme måde i en monofaglig organisering.”

Inga Smidstrup er enig:

”De tværfaglige teams fungerer supergodt, netop fordi vi kan sparre med hinanden og bruge hinandens kompetencer. Opgaverne er faktisk de samme, det er bare en anderledes organisering, der giver et større tværfagligt samarbejde omkring og kendskab til borgerne.”

Social- og sundhedshjælper Heidi Ulla Andersen tilføjer:

”I love it. Jeg har været mange steder, og det her er det bedste nogensinde, bl.a. fordi vi selv får lov til at planlægge. Da jeg startede, var alle tre teams samlet i én gruppe, hvilket var lidt kaotisk. Nu, hvor vi er blevet mindre teams, føler jeg, at vi alle tager mere ansvar for alle opgaver. Og det er så givende, at vi kan sparre med assistenterne og sygeplejerskerne.”