”Et bid i armen tager man da ikke skade af”

"Idet min kollega bøjer sig over patientens seng for at låse den, sparker han hende i hovedet.”

Episoden her er fra det virkelige liv og langt fra enestående. Vold og trusler mod sygeplejersker på landets hospitaler er mange steder blevet en del af dagligdagen, og det sker langt oftere end tidligere. Det fortæller en række sygeplejersker rundt om i landet, ligesom udviklingen bekræftes af både tal fra Arbejdstilsynet og Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES).

”Vold og trusler er blevet en af de helt store udfordringer det seneste år. Vi har drøftet det i FTR-gruppen i Kreds Hovedstaden, og der synes at være en generel forråelse i samfundet, for alle hospitalerne meldte om flere aggressive patienter end tidligere,” siger Mikael Møller Christensen.

Han er fællestillidsrepræsentant (FTR) på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital, hvor spørgsmålet om vold og trusler er kommet højt op på dagsordenen.

I den nyeste APV angiver næsten hver femte sygeplejerske at have oplevet vold eller trusler, og to tredjedele oplever vold og trusler som en risiko. Der er også et stigende antal sager om stress og depression som følge af trusler eller vold.

”Lunten er blevet kortere hos patienter og pårørende. Den tendens ses på hele hospitalet og ikke alene på f.eks. akutafsnittet. Derfor har vi netop aftalt i VMU (virksomhedsudvalget, red.), at vold og trusler bliver et hovedindsatsområde for HR i den kommende tid,” siger Mikael Møller Christensen.

Mindst en gang om ugen

Eksemplet med sygeplejersken, der bliver sparket i hovedet, stammer fra Amager Hospital, hvor sygeplejerske Michael Rosenstand fortæller:

”Vi oplever trusler og vold mindst én gang om ugen, men ikke alle tilfælde bliver anmeldt. Det handler også om, at det er meget bureaukratisk at anmelde. Jeg tror, der er et stort mørketal.”

Det kender sygeplejerske og tillids-repræsentant på akutafdelingen på Sygehus Lillebælt i Kolding, Ida Maja Baagø Hartmann, alt til.

Sidste år fik hendes afdeling besøg af Arbejdstilsynet, hvilket udløste et påbud, fordi medarbejderne næsten dagligt var udsat for psykisk eller fysisk vold fra patienter eller pårørende og ikke var gode nok til at få registreret alle tilfælde. Det gav anledning til et intensivt arbejde med at forebygge vold og trusler. Bl.a. ved at anmelde episoderne.

”Påbuddet fik antallet af anmeldelser til at stige eksplosivt, fordi vi blev opmærksomme på, at vold og trusler altså ikke er noget, vi skal finde os i,” forklarer hun.

Vigtigt at registrere

Påbuddet har også sat gang i en kulturændring.

”Før kunne der lidt være en supermandskultur, hvor man tænkte, at ”det bid i armen tog jeg da ikke skade af”, og ”det var da også synd for patienten, at han skulle vente så længe”. Men nu er vi blevet opmærksomme på, at det er vigtigt at få alle tilfælde registreret,” sige Ida Maja Baagø Hartmann og fortsætter:

”Lige pludselig kan en række episoder med trusler og vold hobe sig op hos en medarbejder og føre til en sygemelding. Og så er det vigtigt, at vi har data til at underbygge, hvad den enkelte rent faktisk har været udsat for gennem tiden.”

Det var ikke kun Kolding, Arbejdstilsynet besøgte sidste år. I 2023 udstedte tilsynet 32 påbud, strakspåbud m.m. i forbindelse med vold og traumatiske hændelser på hospitaler. Det er en stigning på næsten 80 pct. ift. året før, hvor der var 18 påbud m.m. Arbejdstilsynet understreger dog, at udsving fra år til år er helt normalt, da bl.a. antallet af tilsynsbesøg og særlige tilsynsindsatser kan have betydning for antallet af afgørelser.

Men Arbejdstilsynets spørgeskemaundersøgelse ’National Overvågning af Arbejdsmiljøet blandt Lønmodtagere’ viser også, at sygeplejersker er mere udsat for vold og trusler om vold end gennemsnittet af lønmodtagere. Sidste år svarede 8,1 pct. af alle sygeplejersker, at de havde været udsat for fysisk vold på deres arbejde indenfor det seneste år, hvor gennemsnittet for alle lønmodtagere lå på 4,7 pct. Forskellen er endnu større for trusler om vold, hvor tallet for sygeplejersker sidste år lå på 18,6 pct., mens det for gennemsnittet af alle lønmodtagere var 7,4 procent.

Antallet af sygeplejersker, der anmelder episoderne som en arbejdsskade, er ligeledes steget. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) fik f.eks. 50 anmeldelser i kategorien ’Slag, spark, kvælertag, knivstik mv.’ i 2020. Sidste år var det tal steget til 68 anmeldelser. I det første halvår af 2024 har AES fået 45 nye skadesanmeldelser i kategorien.

Alarmsystem med GPS

Påbuddet i Kolding satte gang i en stor forebyggelsesindsats. En overgang var der eksterne vagter på afdelingen for at skabe tryghed for patienter og medarbejdere.

”Vi har bl.a. fået et nyt alarmsystem med GPS, der viser, hvor en medarbejder er, når han eller hun udløser overfaldsalarmen. Dermed kan vi komme meget hurtigere frem med hjælp. Vi har også fået overvågning af fællesarealerne og mulighed for at lukke alle døre.”

Akutafdelingen er desuden begyndt at risikovurdere alle patienter, så medarbejderne hurtigt kan danne sig et overblik over, hvem der potentielt kan udgøre en fare.

”Det forebyggende arbejde er en del af vores tværfaglige introduktionsprogram, hvor nyansatte bl.a. lærer om deeskalering. Der er også jævnligt kurser for medarbejderne i forebyggelse. Når der alligevel opstår en situation med trussel eller vold, har vi en defusing umiddelbart efter eller en debriefing et par dage senere, hvor alle involverede fortæller, hvad de hver især oplevede. Flere af vores zoneledere har været på kursus i defusing. Og vi har altid mulighed for akut psykologbistand,” fortæller Ida Maja Baagø Hartmann og fortsætter:

”Vi er ikke gode nok endnu til at få anmeldt alle tilfælde. Det er supermands-syndromet, der slår igennem. Men vi er f.eks. blevet meget bedre til at huske hinanden på altid at bære overfaldsalarm, så vi er på rette vej.”

Deeskalering og uddannelse

På Odense Universitetshospital (OUH) har man også problemer med et stigende antal aggressive patienter og pårørende. Hospitalet har bl.a. e-learning om deeskalering, vejledning i politianmeldelse, og medarbejdere står parat med psykisk førstehjælp og debriefing.

”Forebyggelse af vold og trusler har været et indsatsområde i regionen og på OUH i flere år. Alligevel ser vi, at antallet af anmeldelser bliver ved med at stige, og jeg kan være bekymret for, at der også er et større mørketal,” siger Betina Iroisch Kristensen, FTR og næstformand i Fælles MED-Udvalg på OUH.

Antallet af registrerede arbejdsulykker på OUH med fysisk og psykisk vold samt trusler steg fra 238 i 2021 til 402 i 2023, og antallet af fraværsdage i relation til vold og trusler steg fra 13 til 36.

Tallene underbygges af en medarbejdertilfredshedsundersøgelse og arbejdsmiljødrøftelse, som viser, at flere bliver udsat for både fysisk og psykisk vold. Der er tale om stigninger på hhv. 10 og 21 pct.

”Til efteråret begynder FMU at arbejde med konkrete handleplaner for at følge op på arbejdsmiljødrøftelsen. Vi har allerede mange værktøjer og tilbud, men der kan være behov for at se på, hvem der egentlig har ansvaret for, at vi bruger dem,” siger Betina Iroisch Kristensen.

Forebyggelse af vold og trusler bliver også et hovedindsatsområde på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital den kommende tid, fortæller FTR Mikael Møller Christensen.

Han mener, at der er behov for en mangesidet indsats, hvor tværfaglig kompetenceudvikling går hånd i hånd med tættere samarbejde mellem somatik og psykiatri, ny lovgivning og fysisk sikkerhed på afdelingerne. Han vil bringe spørgsmålet op på regionalt niveau for at få afsat midler til efteruddannelse i f.eks. kommunikation og deeskalering.