Julie bygger bro til private træningstilbud

”Hej Julie!”

Gensynsglæden er stor, da sygeplejerske Julie Prasz fra Odsherred Kommune dukker op ved fodboldbanerne i Højby en solrig tirsdag formiddag i august.

50-årige Birthe Hansen vinker og kommer smilende hen mod sygeplejersken, som bliver modtaget med et kram.

”Hvor er det godt at se jer igen,” siger Julie Prasz og vinker til de andre borgere på boldbanen, heriblandt 76-årige Else Jensen, der også kommer hen og hilser varmt på sygeplejersken, før hun skynder sig tilbage til de andre, der er ved at fordele sig på to hold.

Birthe Hansen er førtidspensionist pga. fibromyalgi, og den kroniske sygdom er ekstra smertefuld for tiden. Derfor springer hun denne uges gå-fodbold i Højby IF over, men hun er alligevel mødt op for hyggens skyld.

”Vi har alle noget med i rygsækken og deltager altid kun i det omfang, vi kan. Og vi er også gode til at samles uden for banerne, især til sommer- og julearrangementer,” uddyber Birthe Hansen, mens Julie Prasz tager en gul overtræksvest på. De mangler en spiller på det ene hold, og sygeplejersken springer til som erstatning, hvilket ikke er første gang.

Trygt fællesskab vigtigt

De fleste på gå-fodbold-holdet kender Julie Prasz fra Sundhedsrådgivningen i Odsherred Kommunes Sundhedscenter - mere præcist et tilpasset patientuddannelsesforløb i regi af projekt ’Aktive Fællesskaber’, som er et udviklings- og forskningsprojekt mellem kommunen, Trygfondens Center for Aktiv Sundhed ved Rigshospitalet, Steno Diabetes Center Sjælland og Det Sektorfri Forebyggelseslaboratorium.

Projektet blev skudt i gang i foråret 2021 med et mål om at styrke brobygningen mellem kommunale rehabiliterings- og forebyggelsestilbud og motionstilbud i foreningslivet, i gå-fodbold-holdets tilfælde altså Højby IF. Målgruppen er borgere med type 2-diabetes, hjertekarsygdom og/eller svær overvægt, fortæller projektleder i TrygFondens Center for Aktiv Sundhed, Marie Lønberg.

”Det, vi primært arbejder med og forsker i, er, at fysisk aktivitet kan noget godt – både for ens livskvalitet og prognosen for en lang række sygdomme. Men vi ved også, at mange borgere med især livsstilssygdomme kan have svært ved at komme i gang med en fysisk aktivitet eller forblive aktive, når de afslutter et kommunalt tilbud,” siger hun og uddyber:

”Med det her projekt ønskede vi netop at afprøve en model for, hvordan vi bedst støtter borgere i at forblive fysisk aktive i civilsamfundet, når de er færdige med et kommunalt forløb.”

Mens Marie Lønberg primært har stået for udvikling og implementering af indsatser, er hendes kollega, ph.d. og postdoc Ida Kær Thorsen med til at undersøge, om indsatserne virker. Nogle af resultaterne fra hendes ph.d.-afhandling er også kommet i spil i projektet.

”Jeg kiggede hovedsageligt på, hvordan man kan bruge IT til at støtte borgere med type 2-diabetes i at være mere fysisk aktive. Men jeg fandt også, at sociale fællesskaber er vigtige. Skal borgerne være aktive, skal der være et trygt fællesskab,” fortæller hun.

Energi og handlekraft

Det var også en form for fællesskab, der for alvor skød projekt ’Aktive Fællesskaber’ i gang, fortæller Marie Lønberg og dvæler ved den såkaldte samskabelsesproces, som foregik i sommeren 2021.

Den bestod af fem workshops, hvor både borgere fra målgruppen, frivillige fra idræts- og patientforeninger og kommunale medarbejdere, ledere og lokalpolitikere bidrog med viden og ideer til forskellige brobygningsindsatser.

Ida Kær Thorsen og Marie Lønberg er medforfattere på en videnskabelig artikel om samskabelsesprocessen, og de håber at kunne inspirere andre.

”Det giver god energi og fælles handlekraft at udvikle i fællesskab og være sammen om at komme med løsninger. Men det kræver, at deltagerne har lyst til forandring. Har de det, er samskabelsesprocessen med til at give motivation, ejerskab og engagement,” siger Marie Lønberg.

Giver tryghed og tillid

Samskabelsesprocessen i Odsherred førte til fire brobygningsindsatser, som alle parter var enige i gav mening at afprøve i kommunen:

1. En digital portal, der giver de sundhedsprofessionelle overblik over mulige motionstilbud i lokalområdet.
2. En besøgsordning, hvor de kommunale hold besøger foreningshold og omvendt.
3. Tilpassede hold i foreninger, skabt i samarbejde mellem kommunale sundhedsprofessionelle og idræts- og patientforeninger.
4. En kommunal ansat brobygger med dedikeret tid til opgaven.

De fire brobygningsindsatser blev afprøvet i halvandet år i perioden 2022-2023. Og det var netop i afprøvningsperioden, Julie Prasz kom ind i projektet i den centrale rolle som brobygger.

Sygeplejersken har også en professionsbachelor i ernæring og sundhed og kendte allerede målgruppen godt fra både individuelle borgerforløb og gennem sin rolle som underviser på forskellige patientuddannelser.

Som brobygger fik Julie Prasz det primære ansvar for at løbe de tre andre brobygningsindsatser i gang, og hun har haft en meget vigtig rolle i ’Aktive Fællesskaber’, understreger Ida Kær Thorsen.

”Julie har været helt central for projektets succes. Hun har primært stået for dialog og samarbejde med de foreninger, der har ønsket at deltage, og så har hun været en stærk støtte for de enkelte borgere, f.eks. ved at tage med dem ud på foreningsbesøg. Hun har skabt tryghed og tillid mellem borgere, foreninger og kommunen,” siger hun.

Kom ikke afsted selv

Det var netop på en patientuddannelse i regi af ’Aktive Fællesskaber’, at Birthe Hansen og Else Jensen mødte Julie Prasz for nu to år siden.

På det otte uger lange forløb besøgte de sammen med sygeplejersken flere motionstilbud i forskellige foreninger i Højby. Og det blev altså gå-fodbold-holdet i Højby IF, der i første omgang vandt deres hjerter, selvom de ikke har interesseret sig for fodbold før.

”Vi var også på besøg i Borren Motion, men jeg har aldrig været begejstret for motionscentre,” fortæller Birthe Hansen, der heller ikke var aktiv i foreningslivet, før hun blev introduceret til det af Julie Prasz.

”Vi prøvede gå-fodbold-holdet et par gange henne i hallen, hvor vi også er om vinteren. Og det var lige mig,” siger Birthe Hansen, der tidligere selv havde svært ved at komme op af sofaen pga. smerter og træthed.

Nu går de to kvinder også til vandaerobic sammen med et tredje medlem på fodboldholdet, og de er blevet mere fysisk aktive og sociale, end de var tidligere.

”Julie har betydet alt for os, uden hende havde vi ikke stået her i dag,” siger Else Nielsen, der kort inden forløbet havde mistet både sin ægtemand og søn og med egne ord var ensom og trist.

Fortsætter som brobygger

De to kvinder er langt fra de eneste, der under projektet har rejst sig fra ensomhed og stilstand i sofaen til et mere aktivt liv og nye sociale fællesskaber, viser resultater fra projektet.

F.eks. var 7 ud af 10 borgere, der ikke var foreningsaktive ved opstart i kommunalt forløb, blevet det seks måneder efter afslutning. Og de 33 borgere, der indgår i evalueringen, har samlet set forbedret deres fysiske funktionsevne og aktivitetsniveau. Resultaterne har ført til, at TrygFondens Center for Aktiv Sundhed har fået flere midler til at følge forankringen af projektet i 2024-2025.

”Vi håber, at nogle af resultaterne fra Odsherred kan komme andre lokalsamfund til gavn. Vi har også etableret NABRO, som er et nationalt netværk for brobygning mellem det nære sundhedsvæsen og aktive fællesskaber i civilsamfundet, da vi ser et stort behov for vidensdeling og sparring,” siger Marie Lønberg.

Lokalpolitikerne i Odsherred Kommune har også afsat ekstra midler i 2024, så Julie Prasz kan fortsætte som brobygger 12 timer om ugen. Hun er ikke i tvivl om, at hun skal bruge en stor del af tiden på at dyrke samarbejdet med de lokale foreninger, så de stadig kan tilbyde træningshold til de ofte sårbare borgere, der afslutter et kommunalt tilbud.

”Fællesskab og tryghed betyder enormt meget for borgerne. Det er vigtigt, at de får en god velkomst og føler sig trygge. De behov vil foreningerne meget gerne indfri, men det kræver nogle gange lidt ekstra, og det er her, jeg som brobygger kan gøre en forskel,” siger hun.