Abstinenser skal anerkendes

”For mange mennesker er det her et rigtig stort problem. Der er så mange, der går og tager medicin, som de kun tager for at holde abstinenser væk. Så til at starte med skal det anerkendes. Og så skal retningslinjerne og instrukserne ændres.”

Signe Dalsgaard Jakobsen var 18 år gammel, da hun begyndte på antidepressiv medicin for sin spiseforstyrrelse. Hun var 38, da hun stoppede igen. Ikke fordi hun havde brug for den, men fordi det viste sig at være meget sværere at trappe ud af, end hun havde fået at vide.

Hun er uddannet sygeplejerske, men læser nu fagjournalistik på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Den 18. april 2024 skrev Signe Dalsgaard Jakobsen en kronik om sin historie i Politiken.

Antidepressiva som eksperiment

Signe Dalsgaard Jakobsen fik tilbudt antidepressiv medicin, da hun var i behandling for sin spiseforstyrrelse i ungdomspsykiatrien i 2002.

”Jeg snakkede med en psykolog og fik det ikke rigtigt bedre. Og så sagde hun, at man eksperimenterede lidt med, at antidepressiv medicin måske kunne hjælpe på spiseforstyrrelser. Og om det var noget, jeg kunne tænke mig at prøve,” fortæller hun.

Men hun afslog. Tre måneder senere indvilgede hun dog i at prøve det, med forsikring om at hun kunne stoppe, når hun ville. Herefter begyndte mange års kamp med at komme af medicinen.

En neglefil til undsættelse

Signe Dalsgaard Jakobsen estimerer, at hun har prøvet at komme af den antidepressive medicin 15 gange. Hver gang har abstinenserne været så invaliderende, at hun har været nødt til at tage medicinen igen. Hun kunne ikke mærke bivirkninger eller forskel, når hun var på medicinen – men hun kunne mærke det, så snart hun ikke tog den.

”Det har været så klaustrofobisk at vide, hvis jeg ikke tager det her medicin om morgenen, så bliver jeg virkelig, virkelig syg.”

Det var først, da hun fik et tip af en psykoterapeut om, at hun kunne file lidt af pillen om måneden med en neglefil, at hun kunne trappe ud af medicin. Det tog 13 måneder.

Nu har hun et ønske om, at abstinenserne og den lange udtrapning er noget, der vil blive anerkendt. Både i instrukser og retningslinjer, men også hos praktiserende læger og alle, der har noget med psykofarmaka at gøre:

”Der ligger britisk forskning fra Oxford University, som viser, at det er cirka halvdelen, der oplever en eller anden form for abstinenser. Og en fjerdedel oplever svære abstinenser. Så det skal anerkendes.”

Hun uddyber, at instrukser og vejledninger bør ændres, så man ved, hvor svært det kan være at trappe ud af medicinen, før man tager det. Og at behandlere, der har med psykofarmaka at gøre, bør kende til de alternative måder at neddosere medicinen på. F.eks. ved hjælp af en neglefil, at veje af med en finvægt eller at opløse en del af pillen, før man tager den.