Sygeplejersken
Med tandbørsten som våben
God mundhygiejne kan forebygge infektion, sygdom og død, men mundplejen nedprioriteres alt for ofte i den basale sygepleje. På Kæbekirurgisk Afdeling og på flere sengeafsnit på Odense Universitetshospital har sygeplejersker og tand- plejere blæst til tværfaglig kamp mod tandskader og farlige mundbakterier.
Sygeplejersken 2024 nr. 5
Af:
Helle Lindberg Emarati
Foto:
Michael Drost-Hansen
"Jeg kunne godt tænke mig lige at kigge dig lidt i munden. Må jeg det?” spørger tandplejer Hanne Lerche og trækker en lille lommelygte frem.
Det får hun lov til af patienten, en ældre dame, som har været indlagt på afdelingen før, og som sygeplejerskerne på afdelingen derfor allerede kender. Denne gang er hun dog kommet ind med nogle store blå mærker i ansigtet efter et fald derhjemme. Mærkerne breder sig fra rundt om hendes øjne til ned over kinderne og helt ned til kæben. De ser næsten sorte ud i det lette dagslys, der falder ind fra siden gennem de store vinduer på patientstuen.
Hanne Lerche lyser patienten ind i munden, så hun bedre kan se, om der er synlige skader på tænderne, eller om andet ikke er, som det skal være. Det er et grimt fald, kvinden har været ude for, så selvom hun ikke har klaget over at have ondt i mundhulen eller tænderne, er det en god idé at få tjekket efter.
Fra den modsatte sengekant følger sygeplejerske Michala Møgelvang interesseret med. Det er en rolig sommermorgen på Lungemedicinsk Sengeafsnit J1 på Odense Universitetshospital med flere tomme senge, så hun har tid til at kigge Hanne Lerche over skulderen.
Tandplejeren slukker lommelygten. ”Det ser umiddelbart fint ud derinde, men jeg vil gerne lige børste dine tænder også. Har du en tandbørste med?”
Afkoblet mundhygiejne
Tandplejere på et sengeafsnit er et særsyn mange steder, men ikke her. Sammen med sin kollega Helene Mathilde Dalgaard lægger Hanne Lerche vejen forbi sengeafsnittene på hhv. Lungemedicinsk og Infektionsmedicinsk Afdeling fast hver anden uge, eller når personalet kontakter dem.
De to tandplejere er ansat på deltid i projektet ’Mundpleje – en essentiel del af den grundlæggende sygepleje’ på hospitalets Kæbekirurgisk Afdeling. Via tværfagligt samarbejde underviser tandplejerne sygeplejerskerne på afsnittene i god mundhygiejne og mundsundhed, deltager i morgenkonferencer og tilser de patienter, som sygeplejerskerne mener kan have behov for særlig mundpleje.
”Som tandplejer synes jeg, det giver rigtig god mening at arbejde på et hospital og være tilknyttet et sengeafsnit. Udover den basale mundhygiejne er der f.eks. rigtig meget medicin, der kan udtørre munden og give tørre slimhinder. Her på Lungemedicinsk er der også mange patienter, der bruger inhalatorer, som også gør dem sårbare over for tørre slimhinder, der kan øge risikoen for infektioner og huller i tænderne,” fortæller Helene Mathilde Dalgaard.
I spidsen for projektet står Charlotte Nielsen, der er klinisk forsker, postdoc og sygeplejerske. Sammen med daværende oversygeplejerske på Kæbekirurgisk Afdeling Line Louise Rasmussen lagde hun i 2021 grundstenene til projektet, da hun så et behov for at øge fokus på mundhygiejne i sygeplejen.
”Mundpleje er blevet mærkeligt afkoblet, ikke kun fra sygeplejen men fra sundhedsvæsnet generelt. På et hospital kan vi behandle et hav af skader og sygdomme i resten af kroppen og også sørge for den basale sygepleje som mobilisering, mad og bad, men når det handler om mundhygiejne og tænder, så bliver patienterne overladt til sig selv,” forklarer Charlotte Nielsen.
Mister tænder under indlæggelse
Gentagne undersøgelser og studier viser, at mundhygiejne generelt nedprioriteres i sygeplejen. Årsagerne er flere – dem vender vi tilbage til lidt senere i denne artikel – men følgerne kan være alvorlige.
Ifølge tal fra Rigsrevisionen rammes mellem 60.000 og 100.000 danskere hvert år af infektioner under indlæggelse på hospitalet. Det svarer til op mod hver 10. indlagte patient. Infektionerne kan i yderste konsekvens være dødelige, men kan også forlænge indlæggelser, forårsage systemiske sygdomme i kroppen og føje komplikationer til patienternes sygdomsforløb.
Nogle af disse infektioner kan dog forhindres med god mundhygiejne, men på afdelingerne har tandbørster og mundskyl trange kår. Af den kliniske retningslinje for mundhygiejne til voksne borgere og patienter fremgår det, at der f.eks. er påvist nytilkomne patogene bakterier i mundhulen hos patienter allerede efter et døgns indlæggelse.
Det manglende fokus på mundhygiejne i den basale sygepleje kan desuden føre til, at selv patienter, der som udgangspunkt har sunde munde, når de bliver indlagt, f.eks. kan miste flere tænder, få huller i tænderne, udvikle mundsvamp og bakterielle belægninger, inden de bliver udskrevet igen.
Charlotte Nielsen har selv været sygeplejerske i 24 år og undrede sig også over, at der var så lidt opmærksomhed på mundpleje i sygeplejen, da hun selv arbejdede på sengeafsnit.
”Vi ved fra forskningen, at god mundhygiejne er en vigtig del af vores generelle sundhed. Vi ved også, at god mundhygiejne f.eks. kan forebygge infektioner og nedbringe risikoen for indlæggelser og genindlæggelser hos patienter i sundhedssystemet. Alligevel bliver mundplejen ofte sprunget over eller underprioriteret,” siger Charlotte Nielsen.
Brug cirkelmetoden til tandbørstning
- Lad patient eller borger sidde eller stå ved håndvasken. Alternativt kan patient eller borger sidde på sengekanten eller ligge i sengen med hovedgærdet eleveret.
- Vask hænder og påfør handsker.
- Brug en blød tandbørste med lille børstehoved og tandpasta med fluor og minimalt skummemiddel.
- Start med at børste yder-siden af tænderne, derefter indersiden af tænderne og slut af med tyggefladen.
- Brug cirkelmetoden og hold tandbørsten vinkelret mod tændernes flade, evt. let skrående mod tandkøds-randen.
- Udfør cirkulære bevægelser, mens børsten presses mod tænder og tandkød.
- Børst 4-10 sekunder, og gå så videre til næste tand.
- Overskydende tandpasta spyttes ud.
- Hos patienter med dysfagi kan en tandbørste til sug anvendes for at fjerne overskydende tandpasta og vand i munden.
- Tandbørsten skylles ren under vand og stilles til tørre.
- Tandbørster bør udskiftes, når børstehårene er slidte, bøjede eller spredte. Hvor ofte det er, afhænger af børsteteknik, men generelt bør en tandbørste udskiftes efter tre måneder.
Kilde: ’Trin-for-trin guide til mundhygiejne’, Fag&Forskning nr. 2/2021.
Sig mindre ”aaah”
Tilbage på patientstuen rykker sygeplejerske Michala Møgelvang tættere på, så hun kan se med, mens Hanne Lerche gør klar til at børste den ældre dames tænder.
Tandplejeren finder en lille forhåndspakket pose med mundplejeremedier frem – bl.a. tandbørste, tandpasta og bakteriedræbende mundskyl med klorhexidin ¬– som patienten og sygeplejerskerne kan bruge i patientens daglige mundhygiejne. Den ældre dame har godt nok sin egen tandbørste med, men Hanne Lerche forklarer hende, at det er bedre at bruge tandbørsten fra posen, da den er mere fleksibel og derfor lettere kan nå rundt i alle mundhulens krinkelkroge.
Snart skummer det godt med tandpasta i patientens mund. Imens tandplejer Helena Mathilde Dalgaard holder lommelygten, demonstrerer Hanne Lerche sin børsteteknik for Michala Møgelvang og giver hende et par tips – f.eks. er det er bedre at bede patienterne om ikke at gabe alt for højt op, selvom det virker naturligt for dem at forsøge at give så god plads som muligt, når sygeplejersken skal til.
”Ja, det kan jeg godt se. Det er faktisk nemmere at se de bageste tænder, når hun slapper lidt af i munden,” konstaterer Michala Møgelvang.
Da tandbørstningen er overstået, er den ældre dame synligt glad. ”Tusind tak, det var virkeligt dejligt. Det er da godt nok smart, at de har ansat jer til at komme rundt for at børste tænder,” siger hun til Hanne Lerche.
”Det var så lidt, men det er faktisk sygeplejerskerne, der skal børste tænder på patienterne. Vi hjælper dem bare ved at vise, hvad de skal gøre,” svarer tandplejeren.
”Åh nej, endnu en opgave til sygeplejerskerne. I har da ellers nok at lave i forvejen,” udbryder patienten og kigger på Michala Møgelvang.
Mange opgaver tager fokus
Netop mange opgaver er da også én af de årsager, som sygeplejersker hyppigt nævner, når de bliver spurgt, hvorfor mundhygiejne nedprioriteres i den basale sygepleje. Det viser Charlotte Nielsens eget studie også.
Første fase af ’Mundpleje – en essentiel del af den grundlæggende sygepleje’ kredsede nemlig om indsamling af data om sygeplejerskernes tilgang til mundpleje og patienternes oplevelser på de afdelinger, der deltager i projektet. Ud fra resultaterne identificerede hun fire barrierer for mundpleje.
”Én af dem var, at mundplejen simpelthen fortoner sig blandt andre opgaver og de mange andre ting, der er i spil, når en patient bliver indlagt. Selvom sygeplejerskerne sådan set godt ved, at mundhygiejne er vigtigt, så har de ikke fokus på de sundhedsrelaterede argumenter for, hvorfor det er vigtigt. Derfor bliver mundplejen nemmere nedprioriteret,” fortæller Charlotte Nielsen.
En anden barriere, som andre undersøgelser også har peget på, er utilstrækkelig viden om mundpleje hos sundhedspersonalet. Det er et problem ikke blot på hospitalerne, men også i den primære sektor, at bl.a. sygeplejersker ganske enkelt ikke ved nok om, hvordan mundhygiejne udføres korrekt, og hvilke remedier det kræver.
”Derfor ender mundplejen med at basere sig meget på mavefornemmelser og rutiner hos den individuelle sygeplejerske, også selvom der f.eks. findes kliniske retningslinjer for mundhygiejne hos patienter og borgere,” forklarer Charlotte Nielsen.
Fire barrierer for mundhygiejne
- Mundpleje fortoner sig blandt andre opgaver
- Mundpleje baseres på mavefornemmelse
- Også selvhjulpne patienter har brug for hjælp til mundpleje
- Blufærdighed på egne og patienternes vegne.
Kilde: ’Should oral care be about more than a gut feeling? A qualitative study investigating patients' and healthcare professionals' experiences’
Selvhjulpne skal også hjælpes
Den tredje barriere går ud på, at sygeplejerskerne gerne overlader mundhygiejnen til patienterne selv, så længe de virker tilstrækkeligt selvhjulpne. Men det nytter ikke noget, hvis målet er at sikre en sund mund og forebygge komplikationer.
”Ligesom sygeplejerskerne har patienterne ikke tilstrækkelig viden om god mundhygiejne. Ofte ved de heller ikke, hvor vigtig mundhygiejnen faktisk er i forhold til f.eks. risikoen for infektioner. Så springer de måske lige tandbørstningen over, sjusker med det eller gør det forkert. Under indlæggelse har de måske heller ikke de samme ressourcer, de har derhjemme, og det kan komme bag på dem, at de ikke kan de samme ting, de kunne før. Derfor har de selvhjulpne patienter også behov for hjælp til mundplejen,” supplerer Hanne Lerche.
Den sidste hæmsko for god mundhygiejne i sygeplejen handler bl.a. om blufærdighed. For sygeplejerskerne kan det nemlig føles ret grænseoverskridende, når der skal udføres mundpleje i den daglige sygepleje, og det kan ende med at blive en stopklods for mundhygiejnen.
”Nogle sygeplejersker giver udtryk for, at de opfatter munden som en særligt intim del af kroppen. Det foregår jo helt tæt på og inde i munden, der er måske øjenkontakt, og man er meget tæt på hinanden. For mange sygeplejersker er mundplejen nærmest mere intim end f.eks. badet og den nedre toilette,” siger Charlotte Nielsen. Hun fortsætter:
”Det paradoksale er, at sygeplejerskerne tror, patienterne også oplever det som grænseoverskridende og blufærdighedskrænkende, men det gør patienterne faktisk ikke. Tværtimod ser de det som en naturlig del af plejepersonalets opgaver.”
Lille indsats, stor gevinst
På patientstuen er tandplejerbesøget forbi. De to tandplejere skal videre til næste patient.
Michala Møgelvang kan godt genkende nogle af de barrierer for god mundhygiejne, som Charlotte Nielsen, Helene Mathilde Dalgaard og Hanne Lerche peger på. Hun er rigtig glad for, at tandplejerne har deres regelmæssige gang på afdelingen. Trods sin ældre patients medfølelse ser hun det ikke som en byrde eller ekstra opgave, at der nu er kommet mere fokus på mundplejen i den daglige sygepleje på sengeafsnittet.
”Selvfølgelig er det nemt at tænke, ”åh nej, endnu en ting, vi skal huske,” men lige det her med mundhygiejne giver simpelthen så god mening, fordi det har så stor betydning for patienternes sundhed. Som sygeplejerske vidste jeg også godt i forvejen, hvor vigtigt det er. Alligevel har jeg da også prøvet at stå i situationer, hvor jeg f.eks. har haft vildt travlt med mange patienter og tænkt, at der ikke sker noget ved det, hvis vi lige springer tandbørstningen over i dag,” fortæller hun.
For Charlotte Nielsen er det håbet, at indsatsen kan give et varigt løft til mundhygiejnen på sengeafsnittet og måske på sigt bredes ud til hele hospitalet.
”Det er lidt svært at opstille et målbart succeskriterie, for infektioner og sygdom kan jo opstå på mange måder under indlæggelse. Vi kan heller ikke forhindre alle mundproblemer med god mundhygiejne. Men hvis vi kan hjælpe bare nogle patienter med at bevare en sund mund og undgå komplikationer, så synes jeg, det er en stor gevinst. Det er virkelig et område, hvor sygeplejersker med en lille indsats kan gøre en kæmpe forskel,” siger hun.
Foto:
Mikkel Berg Pedersen
”Ingen dør af ikke at få en våd klud i ansigtet, men nogle dør
af dårlig mundhygiejne”
På Aalborg Universitetshospital er en tandplejer tilknyttet næsten alle sengeafsnit. Når sygeplejersker eller andet sundhedsper-sonale sender en patienthenvisning, rykker hun ud for at behandle højtbelagte tunger og andre mundproblemer.