Forsinkelse af Sygeplejersken og evt. kalender
Postomdelingen har beklageligvis været ramt af sygemeldinger, hvilket har forsinket ca. 3000 forsendelser. Sygeplejersken og din kalender (hvis du har bestilt kalender) er på vej hjem til dig.
Sygeplejersken
Kugledynen giver depressive patienter mere overskud
Kugledyner er for nogle som et kram, der ikke kun hjælper mod søvnløshed, men også forbedrer livskvaliteten. Sygeplejerske Lone Osbæck har i over 10 år set dynernes gode effekt, og den er nu blevet bekræftet af ny forskning.
Sygeplejersken 2025 nr. 1
Af:
Josephine Stær

Foto:
Kasper Loeftgaard
I et lille, kvadratisk visitationsrum på et lukket sengeafsnit på Psykiatrisk Center København (Frederiksberg) åbner sygeplejerske Lone Osbæck et højskab. Hun trækker en tung dyne ud ad skabet med en smule besvær.
”Den er lidt tung,” siger hun, mens hun placerer den på en kongeblå sofa midt i rummet og tilføjer: ”Men den kan noget helt særligt for vores patienter.”
Grunden til, at dynen er tung, er, at den er fyldt med kugler, som bevæger sig, hver gang man bevæger kroppen. Kugledynen, der er brugt i projektet, er en 7 kilo tung dyne. For mange patienter på afdelingen er kugledynen mere end blot et stykke sengetøj. Med sin vægt og tyngde skaber den nemlig en følelse af tryghed og ro.
Fra uro til ro
Hvordan har natten været? Har du kunnet sove? Har det været en god søvn?”Sådan spørger Lone Osbæck sine patienter som noget af det første hver morgen. På hendes afdeling er søvn en central del af patienternes trivsel, og manglen på søvn kan hurtigt udvikle sig til en ond cirkel af rastløshed og forværrede symptomer.
Hvis patienterne tøver og fortæller, at de har haft mange opvågninger og har oplevet uro, så er kugledynen det første, hun tænker på.
I over et årti har Lone Osbæck brugt kugledyner som en del af sin sygepleje.
”Jeg har gennem årenes løb fået en helt masse klinisk erfaring gennem brugen af kugledyner. På den måde har jeg med egne øjne set, at det har en effekt,” forklarer hun.
Effekten er ifølge Lone Osbæck ikke til at overse.
”De patienter, der ikke kan sove om natten, får lige pludselig en mere stabil søvn. Patienterne finder noget ro ved at blive lagt under en dyne, som tynger dem ned.”
Det lukkede psykiatriske sengeafsnit, hvor Lone Osbæck arbejder, har 12 sengepladser, og mere end halvdelen af patienterne ender ofte med at bruge kugledyner. For mange bliver de en fast del af deres natrutine og en støtte til at overkomme både uro og angst.
Projektet og forskningen bag
Sanne Toft Kristiansen har undersøgt, hvilken effekt kugledyner har på patienter, der lider af depressionsrelateret søvnløshed.
Ph.d.-afhandlingen består af to studier:
Første studie undersøgte, hvilken forskel kugledynen gjorde for den samlede søvnmængde.
Andet studie var et kvalitativt interviewstudie, der undersøgte, hvilken forskel patienterne havde oplevet ved at bruge kugledynen.
Konklusionen er, at patienternes gennemsnitlige søvnlængde blev øget med 12,9 minutter, og at dynen har været med til at skabe både tryghed og ro for dem.
Titlerne på hendes ph.d.-afhandlinger er ’The efficacy of ball blankets on insomnia in depression in outpatient clinics: A randomised crossover multicentre trial’ og ’User experiences of ball blankets in adults with depression-related insomnia: a qualitative content analysis study’.
Dynen, der er brugt i forskningsprojektet, er en Protac Ball Blanket (7 kilo).
Efterspørgsel førte til forskning
Sanne Toft Kristiansen, som er klinisk sygeplejespecialist, ph.d. og forsker ved Psykiatriens Hus i Aarhus, havde lagt mærke til det samme som Lone Osbæck på Frederiksberg: At kugledynerne virker.
”Da jeg var sygeplejerske på den psykiatriske skade-stue, hvor jeg havde mange nattevagter, gik det op for mig, at mange af vores patienter – uafhængigt af diagnoser og indlæggelsesårsager – efterspurgte at komme til at sove med kugledyner.”
Hun fortæller, at patienterne morgenen efter ofte berettede om, at de havde fået en bedre søvn, og at dynen gav dem ro. Blandt patienterne var der både nogle, der havde psykoser, depression og selvskade. Men da hun ville læse mere ind i, hvad evidensen bag kugledynerne var, fandt hun hurtigt ud af, at den var næsten ikke-eksisterende. Det gav hende startskuddet til at undersøge effekten af kugledynerne i sin ph.d.-afhandling.
”Det er vigtigt, at vores praksis bygger på evidens, og forskning er fundamentet for udviklingen af sygeplejen,” fortæller Sanne Toft Kristiansen.
En af forudsætningerne, for at være med i hendes forskningsprojekt, var, at man som patient skulle have diagnosticeret unipolar depression ifølge ICD-10. Patienterne måtte også gerne have angst – hvilket mange af de depressive patienter har i forvejen. Det var samtidig et krav, at patienterne var voksne og var tilknyttet den ambulante psykiatri. Og så skulle de selvfølgelig have symptomer på søvnløshed.
90 pct. døjer med søvn
Sanne Toft Kristiansen var klar over, at helt op mod 90 pct. af personer med depression lider af søvnproblemer. Så hun vidste, at hvis kugledynen viste sig at have effekt, og man kunne få patienterne til at bruge den, ville man potentielt kunne hjælpe rigtig mange mennesker, fordi søvn og depression hænger sammen.
”Søvn kan være den udløsende faktor for depression, men det kan også gøre det nemmere at få tilbagefald, hvis man har søvnproblemer,” forklarer hun.
Derfor valgte hun at undersøge brugen af kugledynen til patienter med depressionsrelateret søvnløshed.
Gode råd til implementering af kugledynen
Kugledynen kan anvendes til at skabe tryghed ved andet end depressionsrelateret søvnløshed – bl.a. ved angst, uro og trang til selvskade.
Giv patienterne mulighed for at fortryde kugledynen. Lad altid den almindelige dyne være der, så patienten kan ombestemme sig i løbet af natten.
Der er flere forskellige typer dyner, og hver patient kan have personlige præferencer. Hvis man har forskellige dyner til rådighed, er det en god ide at lade patienterne ligge under de forskellige typer, så de selv kan mærke hvilken sansestimuli, de bedst kan lide.
Kilde: Lone Osbæck, sygeplejerske på lukket sengeafsnit på Psykiatrisk Center Frederiksberg, og Sanne Toft Kristiansen, klinisk sygeplejespecialist og forsker ved Psykiatriens Hus i Aarhus.
12,9 minutters mere under dynen
Resultaterne af Sanne Toft Kristiansens effektstudie viste, at patienterne i gennemsnit sov 12,9 minutter længere, når de brugte kugledynen, sammenlignet med deres egen dyne. Selvom den øgede søvnvarighed var lidt mindre end forventet, er resultatet stadig både statistisk signifikant og klinisk relevant, da selv små forbedringer i den samlede søvnvarighed kan føre til positive ændringer i patienternes søvnfaser, f.eks. den dybe søvn, som hos mange personer med depression er forringet. Derfor kan en længere søvnvarighed medføre forbedringer for patienterne.
”Vi fandt ud af, at patienternes depressionssymptomer og sværhedsgraden af deres søvnløshed blev reduceret, når de brugte kugledynen. Derudover fandt de en tryghed, når de brugte dynen. For nogle medførte det en bedring af både oplevelsen af søvnkvalitet og søvnkvantitet,” fortæller Sanne Toft Kristiansen.
Udover effektstudiet lavede Sanne Toft Kristiansen også dybdegående interviews med deltagerne.
”Interviewundersøgelsen viste, at kugledynen gav patienterne ro, og at den var med til at aflede deres opmærksomhed fra bekymrede tanker og følelser,” siger hun.
”En sikker kapsel”
Blandt patienterne i projektet sammenlignede flere dét at sove med kugledynen med et kram, en sikker kapsel og en hule, man kunne gemme sig i.
”Jeg oplevede flere, der forklarede, at de havde mere overskud om morgenen til f.eks. at stå op og være noget for deres børn og kom oftere ud på gåture,” siger Sanne Toft Kristiansen.
En af patienterne i Sanne Toft Kristiansens studie udtrykte det på en måde, hun aldrig glemmer.
”Hun forklarede mig, at den her kugledyne fik hende til at føle, at hun var andet end al den uro, hun havde oppe i hovedet, og at hun var mere end sin egen usikkerhed, fordi den fik hende til at mærke, at hun også havde arme, ben, en ryg og en mave,” fortæller hun og tilføjer:
”Og så forklarede hun mig, at hun fik mere energi til at leve og ikke kun til at holde sig selv i live.”
Dyne hjalp mod selvskade
Tilbage på Frederiksberg fortæller Lone Osbæck, hvordan kugledyner er blevet en uundværlig del af hendes arbejde.
”Jeg synes, at kugledynen gør en væsentlig forskel i min sygepleje her på afdelingen, fordi den betyder, at jeg kan hjælpe de patienter, som har svært ved at sove. Vi har ikke så mange andre midler, vi kan tage fat i. Vi har selvfølgelig nogle søvnritualer, som lyder på, at man ikke skal drikke kaffe, at man skal skrue ned for skærme osv.,” siger hun og tilføjer:
”Jeg ser det virkelig som noget positivt, at jeg kan tilbyde patienterne noget, som kan hjælpe dem med søvnen. Vi har jo ikke mulighed for at sidde inde ved alle patienter hele natten for at give dem tryghed, og hvis en kugledyne kan hjælpe med det, er det guld værd.”
Lone Osbæck husker især en situation, hvor kugledynen gjorde en forskel for en ung kvinde, der selvskadede. Kvinden havde svært ved at være i sin egen krop, men kugledynen hjalp hende med at genfinde roen, når hun havde trang til at selvskade.
”Hun havde virkelig god gavn af at bruge kugledynen. Den var medvirkende til at forbygge en del af hendes selvskade,” siger hun og uddyber, at den unge kvinde blev så glad for kugledynen, at hun selv investerede i en magen til, da hun blev udskrevet fra afdelingen.
Isterninger og chillikugler
Lone Osbæck fortæller, at noget af det vigtigste på en lukket psykiatrisk afdeling, er, at patienterne får deres søvn. Derfor bruger hun og hendes kollegaer en del tid på at optimere patienternes søvn, og
her spiller kugledynen en væsentlig rolle i hendes sygepleje.
For Lone Osbæck er det en stor styrke, at kugledynerne nu er understøttet af forskning.
”Der er flere hokuspokus-ting, som der endnu ikke er videnskabelig dokumentation for, men som vi alligevel tester på patienterne. F.eks. bruger vi isterninger eller spiselige chillikugler til at aflede patienternes opmærksomhed med noget fysisk,” siger hun og tilføjer:
”Men det er altid værdsat, når der er konkret forskning, som beviser, at en tilgang eller et produkt er relevant at bruge. Det er fantastisk, at vi kan tilbyde noget, der virker og kan give tryghed.”
Forskning får liv
Scanninger i hjemmet redder liv
Som de første i Europa er akutsygeplejerskerne i Kolding Kommune blevet certificeret til at lave en fokuseret lungeultralydsscanning. Ny for...
Da sygeplejeforskningen for alvor tog fart
Listerne over sygeplejersker, der udvikler og forsker, vokser støt. Blandt pionererne var Doris Christensen, der forskede i sygepleje til pa...
Julie bygger bro til private træningstilbud
Når borgere afslutter et kommunalt forebyggelses- eller rehabiliteringsforløb, har mange af dem svært ved at forblive fysisk aktive. De har ...
