"Jeg vil gerne prøve at bruge mit fag lidt anderledes"

”Mine opgaver som selvstændig sygeplejerske her i Nordjylland spænder vidt. Jeg tager f.eks. ud og vaccinerer børn og unge med diagnoser som Asperger eller autisme. Børnene er typisk fire-seks år gamle, men også ældre. De følger det offentlige vaccinationsprogram, men kan have svært ved at overskue en tur til lægen. Både forældre og børn bruger mange ressourcer, især mentalt, hvorfor familierne kontakter mig.  

Andre gange besøger jeg borgere, som har brug for ekstra oplæring i f.eks. at passe deres stomi eller lige er blevet udskrevet fra hospitalet. De er som udgangspunkt velfungerende, men har alligevel behov for hjælp til at lande ordentligt i eget hjem efter indlæggelsen.  

Begyndte som 15-årig

Jeg har i mange år været en ”dobbeltjobber”. Jeg er uddannet operationssyge-
plejerske og har også taget behandleruddannelsen og uddannelsen i akutsygepleje. De seneste 17 år har jeg haft vagter både i akutmodtagelsen på Aalborg Universitetshospital og på et privathospital som operationssygeplejerske for at holde mine kompetencer ved lige.  

Jeg fik mit første job i sundhedsvæsenet som 15-årig - som ufaglært. Allerede da vidste jeg, at jeg ville være sygeplejerske, og det blev jeg i 2001.  

Min bror er også sygeplejerske, og vi har gennem årene talt om, at det kunne være spændende at starte selv. Da Skørping Privathospital lukkede og skulle sælges i 2021, forslog jeg nogle kollegaer, at vi skulle starte et hospice, men det var de ikke helt med på.  

Ro og åndelig omsorg

Jeg har nok altid haft en drøm om at være selvstændig. Jeg vil gerne prøve at bruge mit fag lidt anderledes, og gennem mine mange år på hospitalerne har jeg været meget optaget af, hvad det er, vi udskriver patienterne til, hvorfor det var naturligt for mig at fokusere på sygepleje i borgerens eget hjem.

Og selvom mine kolleger i kommunerne alle gør, alt hvad de kan, og de som udgangspunkt gør det godt, må jeg bare sande, at det offentlige sundhedsvæsen i dag er presset mange steder - tag f.eks. et hjemmehospiceforløb. Her har vi mulighed for at tilbyde borgerne, at vi bliver der lige så længe, de har brug for, også døgnet rundt, hvis det er nødvendigt. Det giver ro og stabilitet og mere tid til åndelig omsorg. Selvom borgeren er tilknyttet palliativt team og hjemmeplejen, kan vi sagtens skabe et godt samarbejde.  

Jeg har tænkt mange tanker om, hvorvidt private tilbud som mit er med til at skabe ulighed i sundhed. Jeg har altid været stolt af at arbejde i det offentlige, og de ydelser, jeg tilbyder, er ydelser, som det offentlige sundhedsvæsen ofte ikke tilbyder.

Tag f.eks. den her normalt velfungerende borger, der kommer hjem efter en indlæggelse. Borgeren har som sådan ikke behov for pleje eller behandling, men er alligevel utryg i forhold til f.eks. ny medicin eller anbefalinger til kost og motion. Og så skal de også lige huske den nye lægeaftale om en uge. De borgere kan ikke visiteres til et offentligt tilbud, da behovet ikke er længerevarende, og dem ser jeg en del af. Ofte er et til to besøg af en times varighed nok.  

Borgere er motiverede

Jeg tager også ud til borgere, som f.eks. har fået stomi eller blevet ordineret faste indsprøjtninger over en længere periode, måske permanent. De kan have en forestilling om, at de aldrig kommer til at lære at gøre det selv. Det passer for nogle, men rigtigt mange lærer det faktisk efter et besøg eller tre. Det er enormt tilfredsstillende for både mig og borgerne, når de finder ud af, at de selv kan klare opgaverne. Og de er nok også ekstra motiverede for at lære det, da de jo selv vælger at købe mig som ressource.  

Mit firma hedder Jysk Sygepleje Service, og jeg er som stifter den eneste ansatte. De første mange måneder gik tiden med administrative opgaver, bare det at skaffe et CVR-nummer tager tid. Og der skulle også skaffes omtale og reklameres for vores tilbud og services. Vi dækker jo hele Nordjylland, og jeg har 10-12 sygeplejersker, jeg kan trække på, hvis jeg får opgaver langt væk fra Sulsted, hvor jeg selv bor, eller hvis nogle opgaver falder oven i hinanden.  

Mere selvomsorg

Jeg åbnede i august 2024. Der var tiden moden for både mig og nordjyderne, tænkte jeg. De har nok ry for at holde på deres penge og tage dem med i graven. Men jeg oplever, at de er begyndt at gå mere op i at gøre noget godt for sig selv. Deres børn og nærmeste pårørende bor måske langt væk, og de vil også gerne ofre lidt for at passe på deres gamle i familien. Så dyre er vores ydelser heller ikke, de koster ofte ikke mere end at gå til frisøren, og i det store samfundsøkonomiske billede tror jeg også, at vi kan være med til at forebygge indlæggelser.

Det, jeg savner allermest, er faste kolleger – det har jeg haft, siden jeg var 15 år. Jeg arbejder derfor stadig som vikar i akutmodtagelsen i Aalborg. De kender mig, og jeg kender dem. Her har jeg så mit kollegaskab, og det sætter jeg stor pris på. På sigt kunne jeg godt tænke mig at ansætte nogle sygeplejersker. Det er mit langsigtede mål om tre år.”