Forsinkelse af Sygeplejersken og evt. kalender
Postomdelingen har beklageligvis været ramt af sygemeldinger, hvilket har forsinket ca. 3000 forsendelser. Sygeplejersken og din kalender (hvis du har bestilt kalender) er på vej hjem til dig.
Sygeplejersken
Nu vil sygeplejerske få færre klager
Antallet af patientklager stiger år for år, men ved årsskiftet blev klagesystemet ændret, så langt færre klager fremover vil være rettet mod den enkelte sygeplejerske. Det vil forbedre læringen af klagesager, vurderer klinisk professor.
Sygeplejersken 2025 nr. 1
Af:
Helle Lindberg Emarati

Foto:
Catherine Temitayo Jørgensen
En patient mente, hun blev udskrevet fra hospitalet for tidligt og klagede derfor over en sygeplejerske på den afdeling, hun havde været indlagt på. En anden blev fortørnet over at blive vækket om natten, fordi patienten skulle opereres og rettede sin utilfredshed mod den sygeplejerske, der havde stået for vækningen.
Ovenstående er blot to eksempler på personspecifikke klager, som Styrelsen for Patientklager har registreret. Alene i 2024 modtog styrelsen i alt 11.350 klager fra patienter, hvoraf 1.152 – såkaldte disciplinærklager – var rettet mod individuelle sygeplejersker.
Men det er slut nu. Siden den 1. januar i år har patienter ikke kunnet klage over specifikke sygeplejersker, læger eller andre sundhedspersoner. Fremover kan patienter som udgangspunkt kun klage over et forløb.
Der vil stadig være enkelte tilfælde, hvor en sundhedsperson kan risikere en disciplinærsag, f.eks. hvis en patient får medhold i sin forløbsklage og derefter ønsker at indgive en disciplinærklage. Det ændrer dog ikke på, at langt færre sundhedspersoner vil opleve at blive klaget over.
Mere medhold, mindre mavepine
et er der flere grunde til at glæde sig over, mener Søren Paaske Johnsen, som er overlæge og klinisk professor ved Dansk Center for Sundhedstjenesteforskning på Aalborg Universitet.
Han har forsket i patientklager og vurderer, at det nye klagesystem f.eks. vil gøre det sværere for ledelseslagene at tørre fejl af på den enkelte ansatte.
”Når patienter har fået medhold i disciplinærklager, har der været tendens til, at man fra ledelsens side ikke har dvælet tilstrækkeligt ved behovet for læring. I stedet har man sagt, ”jamen, ansvaret ligger jo hos den person, der er blevet klaget over.” Men selvom patienten har fået medhold i sin disciplinærklage, er det jo ikke ensbetydende med, at forløbet ikke bør give anledning til ændringer, så lignende sager kan undgås,” forklarer Søren Paaske Johnsen.
Han mener også, den nye klagegang vil gøre op med to grundlæggende problemer ved det gamle system: At for mange ansatte i sundhedsvæsnet oplever at blive klaget over, hvor klagen skulle have været rettet mod et forløb, og at for mange patienter oplever at få deres klager afvist, selvom deres forløb i sundhedsvæsnet har været kritisabelt.
”Erfaringen viser, at færre patienter får medhold i disciplinærklager end ved forløbsklager. Det skyldes formentlig, at det ofte ikke er muligt at placere ansvaret hos enkelte personer, på trods af reelle fejl i patientforløbet,” siger Søren Paaske Johnsen.
Stadig risiko for gabestok
Søren Paaske Johnsen kunne i samme ombæring godt have tænkt sig et opgør med den såkaldte ”gabestok,” hvor sundhedspersoner kan blive hængt ud offentligt, hvis de får kritik i en disciplinærklagesag. Alligevel ser han ændringen i klagesystemet som et godt tiltag. Ikke mindst for ansatte i sundhedsvæsnet.
”En disciplinærklage er jo dybt ubehageligt for f.eks. den sygeplejerske, der bliver klaget over. Selvom Styrelsen for Patientklager har nedbragt deres sagsbehandlingstider, er det stadig flere måneder, hvor man skal gå rundt med ondt i maven, fordi man har en klage hængende over hovedet,” siger han.
Indtil videre kan man stadig risikere at få sit navn offentliggjort i forbindelse med en klagesag. Det kan ske, hvis der gives kritik med indskærpelse, hvis det er tredje gang inden for fem år, at sundhedspersonen modtager kritik, eller hvis der er tale om en afgørelse over et kosmetisk indgreb.
1. næstforperson i Dansk Sygeplejeråd Harun Demirtas roser det nye klagesystem, men mener ligesom Søren Paaske Johnsen, at det bedste ville være, hvis sundhedspersoner ikke længere risikerede at få deres navn offentliggjort i forbindelse med disciplinærsager.
”Moderniseringen af systemet er forhåbentlig begyndelsen til enden for den gabestok, hvor sundhedspersoners navne offentliggøres i tilfælde af gentagne fejl eller alvorlig kritik. Det vil vi i hvert fald fortsat arbejde for,” siger Harun Demirtas.
Et stigende antal klager
Bunken af nye patientklager vokser hvert eneste år. De seneste otte år har antallet af nyoprettede klagesager nærmet sig en fordobling, fra 6.436 sager i 2016 til 11.350 sager i 2024. Kigger man på nyoprettede disciplinærklager, er trenden den samme: Støt opadgående.
Flere klagesager kan dog ikke oversættes til, at patienterne også får tilsvarende oftere medhold. Tværtimod er procentdelen af afsluttede sager, der giver anledning til kritik i både forløbsklager og disciplinærklager, meget stabil. Ifølge Styrelsen for Patientklagers egne opgørelser ender ca. 20 pct. af disciplinærklagesagerne med kritik. For forløbsklagesager er tallet ca. 30 pct.
Selv hvis man tager med i ligningen, at flere patienter formentlig ville have fået medhold, hvis de havde indgivet en forløbsklage i stedet for en disciplinærklage, er der derfor noget, der tyder på, at fingeren sidder løsere på den uberettigede klageaftrækker end før.
Dialog kan forhindre eskalering
Det er en tendens, Jakob Wulff også har bemærket. Han er klinisk sygeplejespecialist og har været tilknyttet Styrelsen for Patientklager som sagkyndig konsulent i syv år. Jakob Wulff har bl.a. bidt mærke i en diskurs på de sociale medier, hvor selv sygeplejersker hurtigt opfordrer misfornøjede patienter til at klage – også over sundhedspersonale – hvis de føler sig dårligt behandlet.
”Jeg synes, jeg ser en bekymrende udvikling, hvor f.eks. sygeplejersker, der ingen viden har om den enkelte sag udover et ensidigt Facebook-opslag på måske 10-20 linjer, lynhurtigt går ind og vurderer, at patienten er blevet dårligt behandlet og bør indgive en formel disciplinærklage. Dels har man kun patientens side af sagen, dels er et dårligt patientforløb ikke nødvendigvis den enkelte ansattes ansvar,” siger Jakob Wulff.
Han opfordrer til, at bl.a. sygeplejersker lige tænker sig om en ekstra gang, inden de farer i blækhuset. De kan nemlig forebygge formelle klagesager ved at opfordre misfornøjede borgere til i første omgang at klage direkte til f.eks. den afdeling, hvor de har haft et dårligt forløb.
”Naturligvis er det ikke alle klagesager, der kan undgås på den måde, men for nogle patienter kan en god og konstruktiv samtale med f.eks. ledelsen på den pågældende afdeling, hvor de har haft et utilfredsstillende forløb, være nok til, at de ikke føler behov for at eskalere yderligere,” forklarer Jakob Wulff.
Den vurdering er Søren Paaske Johnsen enig i. Han henviser til, at Styrelsen for Patientklager faktisk opfordrer til, at ledelsen som led i klageforløb rækker ud og forsøger at tage dialogen lokalt med den pågældende patient.
”Det et en god idé at gøre, for ofte handler patientklager jo om, at patienten har et behov for at blive set, hørt og anerkendt i, at de har haft en dårlig oplevelse,” siger Søren Paaske Johnsen.
Sundhedsvæsentligt
Sygeplejersker skal spotte bivirkninger
Der bliver indberettet for få bivirkninger af medicin til Lægemiddelstyrelsen, og det har fatale konsekvenser. Derfor skal kunstig intellige...
I fremtiden kan sygeplejersker arbejde hjemmefra
Sygeplejersker står over for en fremtid, hvor teknologi og digitale løsninger kan frigøre tid til omsorg og pleje. Men det giver nye arbejds...
Kortere uddannelse, mindre magt
Lækkede dokumenter viser, at regeringen overvejer at forkorte bl.a. sygeplejerskeuddannelsen. Det får forskere og fagpersoner til at råbe va...
