Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Alle borgere skal drikke mere med sugerør

I Aalborg har et projekt vist forbavsende resultater ved at skifte et sugerør ud med et andet. Det øger væskeindtaget markant og kan være med til at forebygge indlæggelser pga. dehydrering.

Sygeplejersken 2025 nr. 1

Af:

Anton Kjøller Alexandersen

Sugerørsprojekt i Aalborg 66316187

Foto:

Cathrine Ertmann

Du kender det helt sikkert. Smagen af dit vand eller din juice kan blive en smule underlig. Samtidig klasker det aflange rør sammen, hvis det står for længe i glasset. Det er selvfølgelig papsugerøret, vi taler om.  
En af dem, der også synes, et papsugerør ikke er rart at drikke med, er cand.cur. og APN-sygeplejerske Methe Elbeck. Hun arbejder på det kommunale Akuttilbud Aalborg, og efter en snak med sin leder besluttede hun at kaste sig ud i et projekt om papsugerør.  

På akuttilbuddet tilbyder de sygeplejefaglig udredning, observation og pleje for at forebygge indlæggelser eller genindlæggelser af borgere. Det er typisk borgere, der er skrøbelige og svækkede, fordi de er her efter en udskrivelse fra hospitalet.  

“Nogle borgere døjer med mundtørhed, så papsugerøret klistrer sig fast til deres læber, når de forsøger at drikke. I andre borgeres drikkevarer står sugerøret måske i en time eller to med isterninger i, og så bliver sugerøret helt opløst. Så vi tænkte, det kunne være interessant at prøve at skifte det ud med et tritansugerør og måle borgernes tilfredshed med det,” fortæller Methe Elbeck. 

Det omtalte tritansugerør er lavet af plastmateriale, som gør det mere holdbart og genanvendeligt. I akuttilbuddet anskaffede de sig en række sugerør fra Wibe, der er brudsikre, og som kan renses via en ultralydsmaskine. I samarbejde med en hygiejnesygeplejerske omprogrammerede de maskinen til et slutskyl på 85 grader celsius, så det var hygiejnemæssigt forsvarligt. Herefter kunne deres mindre pilotprojekt om sugerør gå i gang.  

De forbavsende 50 pct. 

Hvordan var det at suge væsken op? Hvordan vurderede du kvaliteten af sugerøret? Det var spørgsmål som disse, 63 borgere i akuttilbuddet blev spurgt om. Papsugerøret og tritansugerøret blev testet med drikkevarer som vand, mælk, kakao, juice, proteindrik, the og kaffe. Og konklusionen var klar. 

”Der er ikke på noget tidspunkt i den her undersøgelse, hvor nogen af patienterne taler om papsugerøret som rarere end tritansugerøret,” siger Methe Elbeck. 

Mere overraskende blev det dog både for patienter og personale, da man i et eksperiment med to borgere over fire dage, registrerede alt, der blev drukket fra morgen til aften med de to typer af sugerør. Tritansugerøret blev brugt på første- og tredjedagen, mens papsugerøret skulle benyttes på anden- og fjerdedagen. Ved brug af tritansugerøret viste det sig, væskeindtaget blev øget markant. Den ene borger drak i gennemsnit 1650 ml. mere med tritansugerøret, mens den anden borger drak 560 ml. ekstra. 

”Så den ene borger har en øgning på 50 pct. ved, at han får et andet sugerør. Jeg synes, det er forbavsende meget mere, ved at man skifter kvaliteten af et sugerør. Og det er tankevækkende, fordi samtlige af vores plejehjem og sygehuse får serveret drikkevarer med et papsugerør,” siger Methe Elbeck.  
Sygeplejerske og cand.cur. Pernille Marie Andersen, der også har været med i projektet, supplerer: 

”Den første borger var selv overrasket over udfaldet med at få et sugerør,” siger hun og fortæller, at flere borgere og pårørende efterfølgende har villet anskaffe lignede sugerør til hjemmet.  

Mere opmærksomhed på væske

Ergoterapeut Tenna Kjærsgaard Nielsen har også været en del af projektet for at sikre at borgerne kunne drikke sikkert – men også for at tale om væske, konsistens og størrelse på sugerørene. I et år har de brugt tritansugerør, uden et eneste er gået i stykker. Og selvom det kan virke som en lille ting – at udskifte et sugerør med et andet – så skal det ses som et led i at forebygge indlæggelser. 

”Det kan forebygge så meget, at de får væske nok. Det er halvdelen af deres behandling i størstedelen af tiden hos os,” siger Methe Elbeck og fortsætter: 

”Vi har et ønske om at se, at alle borgere drikker mere med sugerør. Hvis alle skrøbelige borgere drikker mere, så vil det være verdens mest simple løsning.” 

Mettte Elbeck, Pernille Marie Andersen og Tenna Kjærsgaard Nielsen er  tre er en del af et opfølgende projekt, der hedder ’Drikker man mere ved at anvende sugerør?’. Her forsætter de arbejdet med at kigge på sugerør og væskeindtag. 100 borgeres indtag via sugerør og elektroniske kopper skal måles for at se, om alle borgere som udgangspunkt skal have et sugerør, for at undersøge om man generelt drikker mere med et sugerør end uden. 

”Det handler om at øge opmærksomheden på væskeindtag,” siger Pernille Marie Andersen, inden Methe Elbeck afslutter: 

”Overordnet set, håber jeg, vi får en dybere viden om, hvordan vi kan tilpasse den måde, vi serverer vores drikkevarer på. At vi hele tiden bliver klogere og skaber et bedre liv for de mennesker, der har allermest brug for det.”  

Sygeplejersken forside blad 1 2025
Læs alle artikler i det seneste nummer af Sygeplejersken