Selvstændige sygeplejersker er sund fornuft

”Det gør en kæmpe forskel i hverdagen.”  

Sådan beskriver formand for Fagligt Selskab for Sygeplejersker i Kommunerne, Inge Jekes, betydningen af det forbeholdte virksomhedsområde. 

”Med det forbeholdte virksomhedsområde kan sygeplejersker sætte undersøgelse og evt. behandling i gang med det samme i stedet for at vente på at få fat på en læge. Det betyder, at vi nogle gange helt kan undgå en indlæggelse - især i akutte situationer,” siger hun. 

Siden den 1. januar 2024 har sygeplejersker bl.a. haft lov til selvstændigt at anlægge og genanlægge katetre og sonder, tage blodprøver og sy overfladiske sår. Den anden og sidste del, der trådte i kraft 1. juli 2025, giver nu også sygeplejerskerne mulighed for at ordinere visse lægemidler (f.eks. smertestillende) og vacciner uden godkendelse fra en læge. 

Mere smidige opgaver

En analyse fra Dansk Sygeplejeråd fra marts 2025 viser, at 41 pct. af de kommunale sygeplejersker anvender den første del af det forbeholdte virksomhedsområde, som trådte i kraft den 1. januar 2024, i deres arbejde. Blandt dem oplever over halvdelen (58 pct.), at de kan handle hurtigere på borgernes behov, og hver fjerde oplever, at de bruger mindre tid på at kontakte læger. 

Det er en vigtig gevinst, når man tænker på en tidligere undersøgelse fra 2020, hvor Deloitte dokumenterede, at kommunale sygeplejersker samlet brugte tid svarende til 600 årsværk om året på at kontakte læger for at få godkendelse til opgaver. 

”Det er stort set en negativ arbejdsopgave at skulle bruge tid på at komme igennem til en læge. Det kan i værste fald forsinke nødvendige handlinger. Så med de nye beføjelser giver vi sygeplejerskerne både større fagligt råderum og fjerner noget af den mest unødige tidskrævende kontakt med lægerne,” siger Jes Søgaard, som er professor i sundhedsøkonomi ved Syddansk Universitet. 

Han understreger, at det forbeholdte virksomhedsområde ikke handler om at overtage lægeopgaver, men om at gøre de opgaver, sygeplejerskerne allerede har, mere smidige at udføre.  

”Jeg tror, det giver en tilfredshed hos sygeplejerskerne, og det er sund fornuft set fra et sundhedsøkonomisk perspektiv.” 

Ro i maven 

Inge Jekes genkender den oplevelse hos sine kollegaer:  

”Du går fra flere borgere med ro i maven, fordi du har fået hjulpet eller udredt borgeren med det samme. Når man står hos en borger og tænker: Kan det her være en infektion, så kan man få det afklaret med det samme. Har borgeren normal CRP, er det måske noget andet, og man kan komme videre i udredningen. Det giver en stor faglig tilfredsstillelse at kunne handle kvalificeret med det samme, i stedet for at skulle vende tilbage senere,” siger hun og tilføjer, at det ikke er rart at forlade en borger, som har det dårligt, men at det nogle gange har været nødvendigt, fordi den næste borger ventede. 

En kommunalt ansat sygeplejerske fremhæver gevinsterne ved det forbeholdte virksomhedsområde i Dansk Sygeplejeråds analyse: 

”Vi kan hurtigere hjælpe borgeren til den rette behandling, og vi kan måske i nogle tilfælde undgå indlæggelse. I nogle situationer oplever jeg også, at vi sygeplejersker ved meget mere om behandlingen end de praktiserende læger, for eksempel i forhold til kateterbehandling.” 

En anden sygeplejerske tilføjer: ”Mere ansvar til den, som står ved borgeren og kender dem. Forhåbentligt letter det arbejdsgange på sigt.” 

Bekymring i nogle kommuner 

Ifølge Inge Jekes er der et stort uudnyttet potentiale i det forbeholdte virksomhedsområde, og hun mener ikke, at nok sygeplejersker bruger det i deres daglige arbejde. 

Hun peger på, at en forklaring på, at kun 41 pct. af sygeplejerskerne i kommunerne arbejder med det forbeholdte virksomhedsområde, kan være en usikkerhed på kommunalt niveau. 

”Der har været en bekymring for, at det her vil føre nye opgaver med sig og dermed nye udgifter. KL har været ude og sige, at man skal passe på med at tage flere opgaver ind, uden at der følger økonomi med. Nogle kommuner er derfor blevet forsigtige,” siger hun.  

KL har nemlig udtrykt bekymring for, at det forbeholdte virksomhedsområde kunne føre til en ufinansieret opgaveglidning - altså at kommunerne reelt påtager sig flere sundhedsopgaver, uden at der følger midler med. 

Men Inge Jekes understreger: 

”Det skal jo netop ikke være nye opgaver. Det er opgaver, vi allerede løser, nu bare med lovgivningen i ryggen.”

Anerkendelse af fagligheden 

Hos Dansk Sygeplejeråd ser man det forbeholdte virksomhedsområde som et stort skridt for fagligheden, også selvom det endnu ikke er alle sygeplejersker i kommunerne, der bruger det.  

”At så mange sygeplejersker allerede har taget opgaverne i brug, er faktisk ret imponerende,” siger forkvinde i Dansk Sygeplejeråd, Dorthe Boe Danbjørg, som tilføjer:  

”Vi er i en tid med mange forandringer bl.a. ældreloven og ændringer på tilsynsområdet. Jeg er glad for den store andel af arbejdsgivere og sygeplejersker, der har kunnet se, at det her er en god ide. DSR har arbejdet for sygeplejerskers forbeholdte virksomhedsområde i mange år. Vi har set, at det fungerer hos vores udenlandske kolleger i bl.a. Holland og England.” 

Hun håber, at det på længere sigt også kan gøre sygeplejefaget mere attraktivt: 

”Det forbeholdte virksomhedsområde er virkelig en anerkendelse af sygeplejerskernes faglighed og kompetencer, og det er en naturlig udvikling af sygeplejefaget. At sygeplejerskerne nu har et forbeholdt virksomhedsområde, har potentiale til at styrke deres rolle og anerkendelse i sundhedsvæsenet.”

Gavnlig udvidelse af området 

Selvom de nye beføjelser stadig er ved at finde deres vej ind i kommunerne, peger flere allerede på næste skridt: En yderligere udvidelse af det forbeholdte virksomhedsområde især til specialuddannede sygeplejersker, eller APN-sygeplejersker (Advanced Practice Nurses). 

”Det ville give rigtig god mening at give særlige beføjelser til de sygeplejersker, der har specialiserede kompetencer. Jeg tror i høj grad, at vi vil kunne udnytte APN-sygeplejerskernes kompetencer godt,” siger Inge Jekes. 

Også Jes Søgaard ser gode perspektiver i at udvide området yderligere: 

”Jeg tror, at vi vil kunne se, at arbejdsgangene i sundhedsvæsenet vil forløbe mere gnidningsfrit, hvis vi får et mere udvidet forbeholdt virksomhedsområde.” 

Tilføjet 6-10-2025: I Dansk Sygeplejeråds sundhedspolitiske udspil anbefaler man, at mulighederne i det forbeholdte virksomhedsområde skal udnyttes til gavn for borgerne. Læs mere om udspilet "Sygeplejersker for et sundere samfund" her.