Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Rene hænder, færre syge

Som hygiejneansvarlig sygeplejerske i Tårnby Kommune arbejder Mette Rasmussen for at mindske smitte og forebygge sygdom hos såvel de gamle som de helt små.

Sygeplejersken 2025 nr. 5

Af:

Laura Elisabeth Lind

mit job 5 2025

Foto:

Marcus Emil Christensen / Når Mette Rasmussen er i kontakt med borgerne, følger hun den hygiejniske uniformsetikette.

Jeg vil gerne være med til at udvikle sygeplejen. Det brænder jeg for. Så i 2019 blev jeg ansat her i Tårnby Kommune som uddannelsesansvarlig sygeplejerske for de sygeplejestuderende i Enhed for Kvalitet og Kompetenceudvikling. Så kom covid-pandemien, og jeg arbejdede pludselig meget intenst med hygiejne på ældreområdet, hvor der hele tiden kom nye anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen, som jeg omsatte til brugbare værktøjer.

Jeg arbejdede mere og mere med hygiejne, nok fordi jeg har hospitals-erfaring med mig fra anæstesi- og intensivområderne. Samtidig blev der behov for en mere koordinerende og ensartet hygiejneindsats på tværs af ældre-, skole- og børneområde.

Så jeg blev spurgt, om jeg ville være hygiejneansvarlig sygeplejerske for en fælles hygiejneorganisation, som jeg skulle være med til at bygge op. Der har jeg så været siden januar 2022. Mit job kræver, at jeg hele tiden holder mig opdateret på hygiejneområdet, f.eks. når der kommer nyt fra Statens Serum Institut. Jeg er glad for, at jeg er endt med at arbejde med hygiejne, for min ambition er at forebygge sygdom og dermed styrke patientsikkerheden.

Skal argumentere for evidens

Jeg blev uddannet i 1999 og har siden arbejdet i mange år inden for det akutte felt. Jeg har specialuddannelserne i anæstesi og intensivsygepleje, men indenfor de sidste 10-12 år har jeg bevæget mig over i det mere kvalitetsudviklende. Jeg har også en master i voksnes læring og kompetenceudvikling.

Det var en kæmpe omvæltning at komme fra det akutte område her til. Jeg var vant til udelukkende at arbejde evidensbaseret på hospitalerne. Nu skal jeg præsentere evidensen og argumentere for, hvorfor vi skal arbejde evidensbaseret. Det er motiverende, for der er et behov for det. Og jeg bliver så glad, når jeg kan se, at hygiejnen bliver en del af hverdagen, og medarbejderne er trygge ift. at forebygge smitsomme sygdomme.

 I 2022 var sundhedsplejen og jeg f.eks. på hygiejnetilsyn i dagtilbuddene her i kommunen, som havde et af landets højeste sygefravær blandt medarbejdere. Det førte til et projekt i to daginstitutioner, hvor vi ville indføre Sundhedsstyrelsens anbefalinger for hygiejne. En gang om ugen i næsten et år var jeg i begge institutioner for at forbedre samarbejdet med forældrene om hygiejne, give medarbejderne den nødvendige viden om smitteforebyggelse og derigennem få nedbragt sygefraværet.

Hygiejne i daginstitutioner

Der kom en stor kulturændring, og nu er hygiejne en del af hverdagen. Medarbejderne oplever det f.eks. ikke som en ekstra opgave at vaske hænder med børnene, når de kommer ind fra legepladsen. Når de har børn med symptomer på diarré, er de blevet gode til korrekt håndhygiejne, og de bruger i højere grad de rigtige værnemidler og de korrekte valg til desinfektion af overfladerne.

Når jeg arbejder med kulturforandringer, ved jeg, at jeg skal møde medarbejderne på deres banehalvdel. Jeg kommer ikke langt med forandringerne, hvis jeg tager ud og siger, at vi skal nedbringe sygefraværet i daginstitutionen. Men hvis jeg taler med medarbejderne om, hvor vigtigt det er, at vi passer på dem og børnene, er de åbne for at samarbejde.

Arbejdet med hygiejne i de to daginstitutioner er gået så godt, at det nu skal bredes ud til alle 34 daginstitutioner i kommunen. Jeg er stolt over, at vi som sundhedsplejersker og sygeplejersker kan arbejde med det, vi er gode til, nemlig at være smitteforebyggende.

Færre urinvejsinfektioner

Vi får flere multisyge borgere, der skal passes i eget hjem og på plejehjem, som bliver en slags minihospitalsafdeling. Normalt arbejder vi i et rent område på hospitalet. Derfor står vi pludselig med en anden hygiejnestandard til de samme borgere. Det kan blive en udfordring på den lange bane, og derfor er den kommunale hygiejneindsats vigtig.

Vi har f.eks. været ude på to plejehjem for at ændre arbejdsgange og styrke medarbejdernes kompetencer i smitteforebyggelse, så vi i højere grad kan undgå urinvejsinfektioner. Det er vigtigt for de ældre borgere, og det betyder også, at man bruger mindre antibiotika, hvilket er godt ift. den stigende antibiotikaresistens, vi oplever. Hygiejne er meget vigtigt. Også i det store perspektiv.

Der er et stort flow af medarbejdere på ældreområdet, så det er en ongoing proces at opbygge viden og færdigheder hos medarbejderne. Vi har også en stor ufaglært gruppe, og en stor del har dansk som andet sprog. Det stiller krav til at være mere kreativ. Jeg bruger f.eks. flere film og fantomer og ikke så meget tavleundervisning, når vi underviser i nedre hygiejne.

Hver dag bruger jeg mine kompetencer og erfaringer fra tidligere job. Jeg har en bred hospitalserfaring, og derfor bliver jeg hele tiden involveret i sager, der intet har med hygiejne at gøre. Jeg har f.eks. tidligere arbejdet på Respirationscenter Øst, så da vi pludselig fik en borger hjem med en noninvasiv respirator, som ingen vidste noget om, tog de fat på mig. Det udfordrer min faglighed, og det trives jeg med. Måske er det også derfor, jeg efterhånden har flere sygeplejefaglige kasketter.  

Dansk Sygeplejeråd anbefaler

En styrket hygiejneindsats skal forebygge infektioner og smitte


Kilde: Dansk Sygeplejeråds nye sundhedspolitiske udspil ’Sygeplejersker for et sundere samfund’

Forside nr 5 2025
DSR's fagblad Sygeplejersken
I Sygeplejersken skriver vi om alt det, der er væsentligt for sygeplejerskernes arbejdsliv, fag og fællesskab. Som medlem får du leveret bladet til din postkasse.