Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken Årgang 2026 nr. 1

Download
Sygeplejersken 2026 1 forside

Tema: Kvindesygdomme

Kvindesygdomme overses i årevis

Kvinder har symptomer i flere år, før de bliver diagnosticeret med f.eks. endometriose. De uopdagede gynækologiske lidelser giver også højere risiko for depression, viser ny forskning. Nu giver politikerne penge til området. På tide, men ikke nok, mener sygeplejersker og forskere.

Endometriose: Vi mangler viden

Kvindesygdomme, herunder endometriose, er kommet på dagsordenen politisk og i medierne. Nu skal sundhedsvæsenet følge med. Sygeplejerske Helle Ring-Knudsen har arbejdet med endometriose i 15 år, og hun håber på mere viden om og interesse for den invaliderende kvindesygdom. 

Her nørder de dysplasi

Ambulatorium for Kvindesygdomme i Hjørring arbejder i tværfaglige teams efter subspecialer, f.eks. dysplasi. Her kolposkoperer sygeplejerskerne Eva Damsgaard og Charlotte Ejsing Jacobsen selv, og de har også ansvar for at opkvalificere læger og andre kolleger.

Center starter kvinders sundhedskamp

Efter mange års underprioritering af kvindesygdomme har regeringen afsat 160 mio. kr. til Nationalt Center for Forskning i Kvinders Sundhed. Sundhedsminister Sophie Løhde (V) sætter nu ord på, hvad planen er.

Dilemma

Hvem kan komme med ambulanceflyet?

Beboere fra en sydsudansk landsby kommer løbende ad landingsbanen med en mand på en båre. Hvis han skal med flyet, skal andre syge og sårede patienter ud. Men flyet skal flyve nu. Hvad skal sygeplejerske Susanne Norby Bojesen gøre?

Faglig hverdag

Livssamtalen, der ikke må springes over

For patienter med kronisk nyresvigt er det vigtigt at få talt om de barske realiteter og om det, der stadig giver hverdagen værdi, selvom man er livstruende syg. Men det kan være svært for både patienter og sygeplejersker. Derfor har Klinik for Dialyse i Gødstrup nu indført et nyt hjælperedskab.

Forskning får liv

Plejehjem fik digital vågekone

Kan en trådløs overvågning af plejehjemsbeboere, der netop er udskrevet fra hospitalet, opspore forværring og redde liv? Det har et mindre forskningsprojekt undersøgt og afprøvet.

Hørt

Se ud over protokollen

Det er på tide at gøre op med illusionen om, at samlebåndsmodellen er den eneste vej i kræft-behandlingen. Det mener sygeplejerske og cand.arch Hanne Kjær Uhlig.

Mit job

Et dansk hjerte i Slesvig

Som sygeplejerske hos Dansk Sundhedstjeneste servicerer Miriam Nöske det danske mindretal i Tyskland. Hun er selv opvokset i mindretallet, hvor hun nu yder sygepleje med dansk sprog og kultur for øje.

Peer Reviewed

Studerende i praksis

Gylden mulighed i psykiatrien

Et praktikophold i psykiatrien lærte en sygeplejestuderende, at man skal hjælpe patienter med sygdommen, men aldrig glemme mennesket bag.

Tillidsrepræsentanten

171.000 kr. og en højere månedsløn

Tillidsrepræsentant Kirsten Merete Wassard hjalp en sygeplejerske med rumænsk baggrund med at få sit arbejde i Rumænien og Italien talt med i sin anciennitet. Det betød 171.000 kr. på lønkontoen og 7.500 kr. mere i månedsløn.

Øvrige artikler

Sygeplejersker skal undre sig

Betina Stabehl Rasmussen, udekørende hjemmesygeplejerske i aftenvagtteamet i Viborg Kommune, fortæller, hvad hun læser lige nu.

Diabetes: Fra blodsukkerdagbog til monitorering 24/7

De seneste 20 år har diabetessygeplejerskers rolle ændret sig. Mere effektiv teknologi har betydet flere og mere komplekse opgaver. I dag har de en langt mere faciliterende og selvstændig rolle, hvor de afholder kurser, screener for diabetesstress og vejleder om ny teknologi.

For evigt taknemmelig

Håndboldspiller Rasmus Lauge og hans kone Sabrina Jepsen glemmer aldrig de sygeplejersker, der greb dem, da de stod midt i deres livs mareridt.

Kræftsygeplejersken, der blev spydspids

Da Rigshospitalet blev vendt på hovedet og direktøren forlod posten midt i det hele, stod Helen Bernt Andersen midt i omstillingen. Siden navigerede hun som sygeplejedirektør gennem reformer, kriser og en pandemi. Og hun har aldrig glemt, hvem hun arbejder for.

En krise kommer sjældent alene

Ingen strøm, it-nedbrud og mangel på vand. Der er mange scenarier i spil, når sundhedsvæsenet skal være beredskabsklar. Nye anbefalinger skal ruste hospitalerne, men det er langt fra nok.