Sygeplejersken
"De greb samtalen og dermed også ham"
Sygeplejersken 2026 nr. 2, s. 7
Af:
Sofie Twistmann Gregersen
Foto:
Amanda Hjernø
”Det, der kunne have været en dybt angstfuld oplevelse for min far, endte med at være noget, han nærmest omtalte som en fornøjelse,” siger Emma Holten, der bl.a. er foredragsholder og forfatter til bogen ’Underskud’.
Det er ikke nogen hemmelighed, at hun synes, sygeplejersker er meget vigtige, fortæller hun. Men da hun som pårørende tog med sin 75-årige far til scanning af hjertet på Bispebjerg Hospital, blev hun igen bekræftet i hvorfor.
”Da min far hørte, at han skulle ind i et rør, så var han bare sådan aah! Jeg tror, at han blev nervøs og bange,” fortæller hun og forklarer, at hendes far har klaustrofobi i en grad, hvor han ikke kan lide at være i en elevator.
”Det var virkelig ikke nogen leg for ham, at han skulle ind i det rør. Så for at det kom til at ske, skulle han have det godt,” siger hun.
Sygeplejerskerne så ham
De to sygeplejersker i scanningsrummet aflæste hurtigt, hvilken type patient faren var.
”Folk er forskellige. Der er nogle, der vil holdes i hånden og have alt at vide. Den måde min far håndterer det på, er, at han vil snakke om alt muligt andet,” siger Emma Holten.
Så de gav ham plads til at tale. Om sit arbejde, sin musik, sine fire døtre. De greb samtalen og dermed også ham og gjorde det til en god oplevelse.
”De forstod præcis, hvad han havde brug for, og det gjorde ham tryg. Jeg var virkelig imponeret over den måde, det blev gjort på,” siger Emma Holten.
Mennesker kan ikke erstattes
”Der kan sikkert sidde en konsulent derude og sige, at den opgave kunne vi sagtens få AI til at gøre. Han skal bare ind og ligge i røret - hvorfor skal der egentlig være et menneske i den proces?” anfører Emma Holten.
Men for hende var oplevelsen et konkret bevis på den værdi, sygeplejersker skaber – også på lang sigt. Ikke kun ved at få scanningen gennemført, men fordi de to sygeplejersker samtidig var med til at give hendes far et mere tillidsfuldt forhold til sundhedsvæsenet.
”Mænd på hans alder er ikke altid gode til at opsøge sundhedsvæsenet. Den her oplevelse, tror jeg, gør, at de næste 10-20 år, hvor vi forhåbentlig har ham, der vil det være nemmere for ham at tage afsted, fordi de var så dygtige til deres arbejde,” siger hun.