Algoritme giver sygeplejersker en hjælpende hånd

Det blåhvide lys fra de fire store logistiktavler oplyser sygeplejerskernes og sundhedsassistenternes ansigter. Klokken er 7 på sengeafsnittet på Vestdansk Center for Rygmarvsskade. Nattevagten har givet stafetten videre, og nu er morgenholdet ved at danne sig et overblik over patienterne. 

Med sig har de en usynlig hjælper. Den har ikke uniform eller kondisko på, men dens input til morgen-mødet kan både ses og mærkes.

”Vi skal lige kigge lidt på B’erne først. Hvem af B’erne har brug for mest assistance?” spørger sygeplejerske Stephanie Hilsløv Bøhm ud i rummet, imens hun ser på skærmene. På en af dem kan man se tre cirkeldiagrammer med hver deres overskrift: Plejetyngde total, stuen og 1. sal. 

Diagrammerne viser antallet af indlagte patienter fordelt efter en plejetyngdescore. Denne morgen er der i alt otte patienter indlagt med plejetyngdescoren B – fire patienter på 1. sal og fire i stuen. På diagrammerne er der også adskillige patienter med plejetyngdescore C, D, E og F.

Scoren hjælper sygeplejerskerne med at koordinere plejen og sikre, at ressourcerne sendes derhen, hvor der er mest brug for dem.

”Den indikerer, hvor plejekrævende vores indlagte patienter er,” forklarer oversygeplejerske Jette Østergaard Lavgesen. 

”A er de mest plejekrævende, og F er de mest selvhjulpne. Typisk har vi dog ingen A-patienter i huset i længere tid, da de som regel vil blive overflyttet til akutafdelingen.” 

Tidligere skulle sygeplejerskerne selv vurdere patienternes plejetyngde. Som noget nyt, er det nu en computer, der klarer opgaven for dem.

Komplekse patienter kræver overblik

Når patienterne på Vestdansk Center for Rygmarvsskade bliver plejetyngdescoret, sker det nemlig helt automatisk via et digitalt værktøj, som sygeplejersker og forskere på centret har udviklet specifikt til formålet. 

En gang i døgnet trækker en algoritme data ud af patienternes journaler og udregner på den baggrund den individuelle score for hver patient. Scoren bliver overført til logistiktavlerne, hvor sygeplejersken hele tiden kan se dem.

Det har i høj grad lettet sygeplejerskernes fordelingsarbejde med patienterne og har frigivet flere ressourcer til de essentielle plejeopgaver, fortæller Jette Østergaard Lavgesen.

”Før algoritmen kunne vi bruge meget tid på at snakke frem og tilbage, og patientfordelingerne kunne trække ud, fordi vi ikke var enige om, hvordan plejeprioriteringen skulle fordeles. Vurderingerne kunne være meget subjektive, hvor én sygeplejerske mente ét og en anden mente noget andet, og måske var en tredje uenig med dem begge,” siger hun.

Det skyldes i høj grad kompleksiteten i rygmarvsskadepatienters plejebehov, forklarer hun.

”Det kan variere utroligt meget, og der er mange markører, der indgår i vurderingen af patienternes individuelle behov for assistance. Kan de f.eks. selv lade vandet, eller skal de have anlagt kateter hver fjerde time? Har de respiratoriske udfordringer? Hvilken grad af funktionsnedsættelse har de? Kan de selv forflytte sig eller skal de forflyttes? Og hvor mange sygeplejersker kræver det?” fortæller Jette Østergaard Lavgesen.

Stephanie Hilsløv Bøhm nikker og supplerer:

”Der er også den psykiske del af plejen. Hvis rygmarvsskaden er ny, og man kun lige er landet på afdelingen, har man måske i højere grad brug for en sygeplejerskes tilstedeværelse, end hvis man er erfaren patient. Og hvordan vurderer man den slags så objektivt og effektivt som muligt? Det kræver et samlet overblik og et fælles sprog.”

Erstatter ikke fagligheden

Ved logistiktavlerne bliver opgaverne hurtigt fordelt. Sundhedspersonalet ved, hvad de skal, og spreder sig ud til patienterne. Det digitale værktøj har igen hjulpet med det effektive overblik – men vejen dertil har krævet en hel del forarbejde.

Sygeplejerskerne og forskerne på centret har arbejdet tæt sammen for at finde frem til de informationer i patientjournalerne, der skulle vurdere plejetyngden pålideligt.

”Vi har arbejdet rigtig meget med maskinlæring. Jeg ser det som en tragt, som vi startede med at hælde en hel masse information i, og som så er blevet smallere og smallere. Der har været mange revurderinger undervejs, nogle markører fra SFI’erne er blevet skiftet ud og andre er kommet til. Det er en proces, hvor vi er blevet ved med at skrue på knapper og forfine – og stadig forfiner værktøjet,” siger Jette Østergaard Lavgesen. 

Det er dog vigtigt for sygeplejerskerne at understrege, at computeren ikke tænker for dem eller har overtaget opgaven med at vurdere patienternes plejebehov.

”Det er et tidsbesparende støtteværktøj, som hjælper os i arbejdet med patienterne. Det er ikke en AI, der går ind og erstatter den sygeplejefaglige vurdering,” forklarer Stephanie Hilsløv Bøhm og uddyber:

”Vi bruger fortsat vores kliniske blik til at vurdere patientens behov, og om vi er enige i den plejetyngdescore, systemet er kommet frem til. Det er vi langt det meste af tiden. Men er der noget ved scoren, der giver anledning til tvivl eller uenighed, så trækker vi dataene ud og kigger på dem. Vi åbner kølerhjelmen, så at sige.”

Bedre dokumentation

Ifølge sygeplejerskerne har det digitale værktøj effektiviseret koordineringen af patientplejen. Den har givet det sygepleje-faglige personale en hjælpende hånd i forhold til at sikre, at patienterne får præcis det niveau af pleje og assistance, de hver især har brug for.

”Det giver os en pålidelig vurdering af patienterne og den samlede plejetyngde på sengeafsnittet. Hvis sygeplejerskerne har været væk fra afsnittet nogle dage, kan de hurtigt orientere sig ift. plejebehovet hos nye patienter, der er kommet til eller hos patienter, hvor behovet måske har ændret sig. Som leder er det f.eks. også blevet lettere for mig at vurdere og sikre, at vi er nok sygeplejersker på arbejde,” siger Jette Østergaard Lavgesen.

Som en sidegevinst har den systematiserede plejetyngdescore ført til en forbedret og mere ensrettet dokumentation i patientjournalerne, fortæller Stephanie Hilsløv Bøhm.

”Vi har f.eks. haft mange snakke om nødvendig dokumentation vs. unødvendig dokumentation, hvordan vi dokumenterer og hvorhenne. Hvis værktøjet skal kunne trække data fra patientjournalerne og udregne en driftssikker patienttyngdescore, så kræver det jo, at vi allesammen dokumenterer de samme ting i de samme felter i patientjournalen, og at vi gør det på samme måde hver gang, ” siger hun.

Kræver tillid til systemet

Det er en forudsætning for algoritmens anvendelighed, at sygeplejerskerne stoler på den.

”Det kræver tillid til systemet, og den tillid har vi naturligvis skullet opbygge. Vi har bl.a. gennemført journal-audits, hvor sygeplejerskerne har vurderet de anonymiserede data og har kunnet se, at de var enige i værktøjets vurderinger,” siger Jette Østergaard Lavgesen.

Hun håber, at værktøjet kan inspirere andre til at udvikle lignende automatiserede redskaber, som forbedrer sygeplejen og sikrer en god ressourcefordeling i arbejdet med patienterne. Til dem har hun et godt råd:

”Man skal huske, at intet er statisk. Patienter og patientgrupper ændrer sig over tid, f.eks. aldersmæssigt eller i forhold til komorbiditeter. Derfor er det vigtigt, at man løbende bliver ved med at justere på hjælpeværktøjer, så de stadig passer til kompleksiteten og patienternes udgangspunkt.”