Derfor er endometriose svær at diagnosticere
Endometriose rammer op mod hver 10. kvinde og pige i den fødedygtige alder, men for mange er vejen til diagnose både lang og kompleks. Ifølge to nye studier fra Aarhus Universitet skal en del af forklaringen findes i almen praksis, hvor sygdommen ofte er svær at genkende i de tidlige faser, fordi symptomerne tit er uklare og overlapper mange andre tilstande. Det ene studie viser bl.a., at lægerne er gode til at reagere på klassiske gynækologiske symptomer. Men når symptomerne er mere uspecifikke, f.eks. mave-tarm-gener, bliver endometriose sjældnere overvejet.
Forskerne mener, at diagnostikken kan styrkes ved at øge opmærksomheden på ikke-gynækologiske symptomer ved endometriose, mere systematisk afdækning af cykliske symptomer, styrket tværfagligt samarbejde og målrettet efteruddannelse. Og det efterlyser lægerne selv i det andet studie.
De to studier ’GPs’ perspectives on patients presenting with endometriosis symptoms: an interview study’ og ’Understanding the diagnostic process of endometriosis in primary care: An interview study with general practitioners in Denmark using clinical vignettes’ er udgivet i hhv. Royal College of General Practitioners og European of General Practice.
/cso
Sygeplejersker kan tage mere kontrol ved nudging
For meget fokus på patienternes ret til at vælge kan bidrage til, at sygeplejersker gør et dårligere arbejde. Der er derfor behov for et mere nuanceret syn på autonomi og paternalisme i sygeplejen. Det påpeges af lektor ved OsloMet, Anne Helene Mortensen, i doktorafhandlingen ’Nudging in nursing: A hermeneutic interpretive study of the meaning of nudging in the nursing home context.’
I studiet observerede og interviewede Mortensen patienter på plejehjem, pårørende og sygeplejersker for at undersøge patienternes ret til selvbestemmelse samt situationer, hvor sygeplejersker påvirker patienternes valg.
Undersøgelsen viste, at patienterne mente, det var naturligt, at sygeplejersker traf flest beslutninger, mens pårørende mente, at personalet burde bruge blid paternalisme for at hindre, at beboerne handlede i strid med egne værdier, som kunne være negativt for deres trivsel og sikkerhed. De pårørende forstod selvbestemmelse som retten til at bevare sin identitet, mens sygeplejerskerne så det som at have et frit valg.
Det understreges i afhandlingen, at autonomi ikke kun er en ret, men også noget, der skal afvejes sammen med værdighed og sikkerhed for den enkelte beboer. Det anbefales at se paternalisme som et spektrum, hvor blid paternalisme og nudging kan fremme både autonomi og værdighed, når det bruges respektfuldt.
/ta
Helbredstjek giver lavere dødelighed
Et forebyggende helbredstjek kan betyde lavere dødelighed blandt 67-årige. Det viser et nyt studie lavet af Regionshospitalet Viborg og Viborg Kommune udgivet i European Heart Journal.
Fra 2014 til 2019 inviterede Sundhedscenter Viborg en gruppe 67-årige borgere til et helbredstjek med fokus på hjerte/karsygdomme og diabetes. Her blev de ældre borgere bl.a. screenet for åreforkalkning, udposninger og forhøjet blodtryk. Borgere, der havde tegn på begyndende sygdom, blev tilbudt forebyggende behandling.
Baseret på data fra Viborg Screening Program (VISP) sammenlignede forskerne de 5.412 inviterede borgere med en kontrolgruppe på 16.236 personer. De fandt, at i gruppen, der havde fået et helbredstjek, var der 24 pct. færre dødsfald efter fem års opfølgning sammenlignet med kontrolgruppen.
/ekk
