Skal skolebørn vejes?

Underernæring, tuberkulose og vækstforstyrrelser. I 1930’erne var sygdomsopsporing grunden til, at man indførte rutine-mæssig vejning for børn og unge. I 2026 er vejning fortsat en del af alle skoleforløb, selvom den i højere grad screener for vækstforstyrrelser, overvægt og trivselsudfordringer. 

Og det er et emne, der skiller vandene for fagfolk: Kritikere mener, at rutinevejningen bidrager til skam og stigmatisering i en generation, hvor kropsidealer allerede fylder massivt. Tilhængerne peger på, at vægt og vækst stadig er centrale indikatorer på børns sundhed.  

Men forskningen på området er sparsom, og derfor har Sofie Elgaard lisager Jensen kastet sig over i et ph.d.-projekt i samarbejde med VIVE. Hun fik øjnene op for emnet, da Kolding Kommune i en periode stoppede de rutinemæssige vejninger af hensyn til den vægtstigmatisering, kommunen oplevede blandt børnene. 

Men forebygger vejningen overvægt og vækstproblemer,  eller gør den i virkeligheden mere skade end gavn? 

Underbelyst hvordan vægt påvirkes

Ifølge Sofie Elgaard lisager Jensen er det underbelyst, hvordan sundhedsplejersker bruger vægten som udgangspunkt for en samtale med barnet om vægt, krop, sundhed og trivsel, og hvordan samtalen påvirker barnet. Forskningen på området er nemlig begrænset, fortæller hun: 

”Vi ved, at data på børns vægt bliver indsamlet til det nationale register, som har stor værdi for forskningen og for at følge folkesundheden. Vi ved, at vejningen kan være gavnlig for forældrene, da forskning viser, at forældre har tendens til at underestimere deres børns vægt,” fortæller hun og fortsætter: 

“Men der er endnu ikke nogle initiativer eller interventioner, som har vist sig at reducere børns vægt på lang sigt, eller forskning, der tyder på, at børns vægt ændrer sig af at få at vide, hvad de vejer.” 

Sofie Elgaard lisager Jensen peger på, at der generelt er et videns- og forskningshul på området. 

Samtidig foregår debatten i en tid, hvor flere børn og unge mistrives, og hvor kropsidealer og vægt fylder meget socialt og kulturelt. Derfor ser Sofie Elgaard lisager Jensen det som væsentligt at kigge på, hvordan sundhedsplejersker forstår vægt og trivsel forskelligt, og hvordan oversættelsen og dialogen påvirker barnet.

Diskussionen er ikke ny hverken i samfundsdebatten eller blandt sundhedsplejersker, og ifølge Jeanne Vetterstein, formand for Fagligt Selskab for Sundhedsplejersker, er de i dag langt mere opmærksomme på de potentielle konsekvenser af vejning.  

”Vi sundhedsplejersker har fået en større bevidsthed om, at det er et meget sårbart emne, og at man virkelig skal italesætte et barns vægt med stor umage og omhu – og kun hvis det er nødvendigt,” siger hun.

Når vægten bliver identitet  

Den tilgang bliver understøttet af et systematisk review fra Danish Medical Journal fra 2023, der peger på, at vejning af skolebørn kan have negative psykosociale konsekvenser. Studiet beskriver bl.a. øget fokus på vægt, lavere krops-
tilfredshed og større følsomhed over for vægt blandt børnene – særligt hos dem, der bliver kategoriseret som overvægtige.  

Psykolog Lene Meyer, som gennem 20 år har arbejdet med spiseforstyrrelser og forsket i vægtstigmatisering, mener, at selve vægtscreeningen er problematisk for de børn, der falder uden for en kurve, der skal indikere normalen.   

”Der foregår stigmatisering af de børn, der ligger over normalen, fordi vejningen og kurven bliver en forkertliggørelse af nogle kroppe frem for andre. Det kan lede til lavt selvværd, depression, angst og i høj grad også spiseforstyrrelser,” siger hun.   

Det øgede fokus på vejningens konsekvenser har betydet, at flere kommuner arbejder med såkaldt ”neutral vejning”, hvor vægten fylder mindst muligt.

Mere fokus på trivsel end vægt

Kolding Kommune er en af de kommuner, der har forsøgt at ændre praksis for vejning af børnene. Her valgte man i 2020 at stoppe de rutinemæssige vejninger i skolesundhedsplejen.   

”Børnene oplevede det som voldsomt ubehageligt at blive placeret over eller under en bestemt kurve, som skulle afgøre, om man var sund eller ej. Det fyldte meget imellem børnene, når de gik tilbage til klassen,” fortæller Maria-Louise Bergmann, ledende sundhedsplejerske i Kolding Kommune.  

I 2021 fik kommunen dog besked fra Sundhedsstyrelsen om at genoptage vejningerne. I dag arbejder kommunen med vejning som et tilbud, der fylder mindst muligt.   

”Det er ligesom, når man får lavet en synsprøve eller en høreprøve, så bliver man tilbudt vejning, og hvis man ikke har lyst til det, så bruger vi ikke tid på det,” siger Maria-Louise Bergmann.  

I stedet forsøger sundhedsplejerskerne i højere grad at tage udgangspunkt i barnets generelle trivsel.  

”Vi spørger mere ind til, hvordan barnet har det generelt, og dér kan vi også få øje på, om der er behov for at dykke længere ned i bekymringer relateret til f.eks. mad, bevægelse eller vægt. Det giver ikke mening at problematisere tallet på vægten, hvis barnet ellers trives”  

Hun oplever samtidig, at færre forældre frabeder sig kontakt med sundhedsplejen af frygt for, at barnets vægt skal blive problematiseret.

Kan vejning være neutral? 

Jeanne Vetterstein fra sundhedsplejerskernes faglige selskab fortæller, at hun har samme tilgang og vejer f.eks. børnene uden nødvendigvis at vise tallet og undgår så vidt muligt at bruge ordet ”vægt”.  

”Jeg taler mere om vækst end om vægt,” siger hun.  

Psykolog Lene Meyer er glad for, at sundhedsplejersker og deres faglige selskab har fokus på, at vægten skal fylde mindre og kommunikationen mere, men hun mener ikke, at begrebet ”neutral vejning” giver mening.  

”Man kan ikke lave en neutral vejning, fordi vægten allerede samfundsmæssigt er tillagt betydning, og det ophæves ikke bare i rummet med sundhedsplejersken.”  

Ikke desto mindre er sundhedsplejerskerne pålagt at veje børnene. Det uddyber Sundhedsstyrelsen i et skriftligt svar:

”Målet med vejningen er tidligt at identificere de forhold, der kræver sundhedsfaglig og/eller socialfaglig opfølgning. Det er vigtigt for alle, der arbejder med børns sundhed at kunne følge barnets vækst.”  

Sundhedsstyrelsen understreger, at vejning skal bruges til at følge barnets generelle sundhed og trivsel – ikke alene vægten.    

Vægten kan afsløre sygdom  

Selvom flere sundhedsplejersker og forskere problematiserer vejningen, mener Jeanne Vetterstein heller ikke, at vægten bør fjernes helt fra skolesundhedsplejen.  

”For mig er det helt basic, at vækst er et udtryk for, om du trives rent fysisk, f.eks. om der er en somatisk sygdom bag.  Vækst er meget mere end overvægt og undervægt – det synes jeg nogle gange, vi glemmer i debatten.”   

Psykolog Lene Meyer frygter dog, at vægten nogle gange kommer til at overskygge andre problemer hos barnet.  

”Hvis et barn har det rigtig skidt, og vægten stiger, kan man komme til at fokusere på vægttab frem for at undersøge, hvad der egentlig ligger bag mistrivslen,” siger hun.  

Og netop dét er ifølge forsker Sofie El-gaard lisager Jensen kernen i debatten: Kigger man på vægten som indikator for trivsel, eller kigger man på trivsel som indikator for vægten?   Det har nemlig også en betydning for, hvor man skal sætte ind, siger hun:

”Jeg håber, at ph.d.-projektet i sidste ende kan bidrage til en dialog om, hvordan vi indretter vejningen i sundhedsplejen – og generelt taler med børn og unge om krop og trivsel.”