Fik uventet og rørende tillæg 

Lokallønsforhandlinger er en af fællestillidsrepræsentant (FTR) Lene Odgaards yndlingsopgaver. Hun har en specifik forhandling i tankerne, som har rørt hende mere end andre.  

”Vi forhandler lokalløn hvert år i fjerde kvartal, så når vi nærmer os, sender alle tillidsrepræsentanter en mail ud til vores sygeplejerskekolleger og spørger, hvad de ønsker, der skal honoreres i år. Det kan være et kvalifikationstillæg for at have en høj social kapital eller for at være engageret i at tage imod nye kollegaer,” fortæller Lene Odgaard.  

Efterfølgende kan sygeplejerskerne indstille sig selv til at komme i spil til at få et ekstraordinært kvalifikationstillæg, som Lene Odgaard og hendes TR-kolleger forhandler hjem til dem.  

Men nogle gange sker det også, at sygeplejerskerne eller andre faggrupper indstiller hinanden. Og det er dér, det bliver rigtig rørende, siger hun.  

”Jeg havde en sygeplejerske et år, som ikke havde indstillet sig selv, fordi hun syntes, hun havde søgt så mange gange, og det nok ikke var hendes tur. Men hun var blevet indstillet af en kollega fra en anden faggruppe, som havde skrevet et halvt A4-ark om, hvorfor han syntes, at sygeplejersken skulle have det tillæg.”  

Den indstilling fik Lene Odgaard med ind i et forhandlingslokale, og hun endte med at forhandle et varigt løntillæg hjem til sygeplejersken. 

Skulderklap hver måned 

”Hun blev helt paf og målløs over, at hun fik et tillæg, hun ikke selv havde søgt om. Og det var jo fantastisk. Her var der én, der sad og tænkte, at hun skal have, og det er hendes tur. Og hun blev helt vildt rørt, for hun var jo bare sig selv, sagde hun. Det betyder meget, både i ord, men også i løn,” fortæller Lene Odgaard. 

I Aalborg Kommune vælger de selv, hvad de kalder kvalifikationstillæggene, der bliver forhandlet hjem. Har man f.eks. fået et ekstraordinært tillæg for at have en høj social kapital, står det helt bogstaveligt på ens lønseddel.  

”Så står der ’høj social kapital’, som du får et tillæg for. Og jeg synes, det er så fint og smukt, at hver gang du åbner din lønseddel, så får du lige et skulderklap igen.” 

”Det er noget af det fedeste ved at være FTR og TR at forhandle noget hjem til sin kollega. Det her med at få lov til at kæmpe for noget, som jeg kan give videre. Det føles som juleaften.” 

Ser på andet end nøglefunktion 

Det er nemlig ikke alle opgaver, der er lige rare at skulle udføre som FTR, fortæller Lene Odgaard:  

”Meget af det, jeg laver, er utrolig konfliktfyldt. Men lokal lønforhandling er noget, der ikke gør nogen kede af det. Der er generelt meget mening i mit arbejde, men det er så dejligt ikke altid at skulle slås om en fratrædelsesaftale. Det her er mere en gave, man giver.” 

Lene Odgaard bliver stolt, når hun har forhandlet et løntillæg hjem til en kollega, der bliver så glad og overrasket, som sygeplejersken, der blev indstillet af sin kollega fra en anden faggruppe. Hun mener, at lokallønskulturen i deres kommune, medvirker til, at man også ser mennesket bag fagligheden. 

”Når jeg ellers forhandler til daglig, forhandler jeg jo på deres erfaring, kvalifikationer og funktioner. Men når vi når til fjerde kvartal, kan jeg godt lide, at vi også ser mennesket, at vi er andet end den nøglefunktion, vi er ansat til. At vi, bare ved at være os, bidrager med noget, som så bliver honoreret.” 

”Jeg synes også, at når nogen stikker ud og gør noget ekstraordinært, er det okay at give et ekstra skulderklap for at løfte noget arbejdsglæde, og som ikke er bundet op på f.eks. en AMiR-funktion,” siger hun:  

”Hos os fungerer det, så jeg ville være rigtig ked af at miste det.” 

OK26 som løftestang 

Lene Odgaard er meget glad for den rolle, hun har i lokallønsforhandlingerne i kommunen, men hun er godt klar over, at det ikke er alle steder, det fungerer så godt.  

”Mit bedste råd er at alliere sig med f.eks. FOA og de andre faggrupper, vi arbejder sammen med i MED på de højere niveauer og prøve at lægge et fælles pres på ledelsen i, at det her er en god idé.”  

Og så håber hun, at OK26 kan være en løftestang, når det gælder lokallønnen. Der er nemlig blevet afsat 498 mio. kr. i varige midler og et engangsbeløb på 300 mio. kr. til lokal løndannelse i kommunerne, og der er også et øget fokus på lokallønnen i regionerne.