Sygeplejersken
Lang oplæring af nyuddannede lønner sig
Sygeplejersken 2026 nr. 3, s. 25
Af:
Christina Sommer, journalist
Foto:
Privat
5 til forskeren
Hvad viser din forskning?
I 2018 etablerede man på Medicinsk Afdeling i Horsens et toårigt oplæringsforløb for nyuddannede sygeplejersker. Jeg har undersøgt, om vi leverer det, forløbet indeholder, og om det virker.
Min forskning viser, at vi i høj grad leverer det aftalte, og at et længere, struktureret oplæringsforløb kan have betydning for nyuddannede sygeplejerskers overgang til praksis. De efterspørger både udviklingsmuligheder og støtte i hverdagen, og især de såkaldte udeophold er populære.
Som ansat på et sengeafsnit har den nyuddannede eksempelvis ophold i akutafdelingen og den ambulante klinik, der hører til afsnittet, eller en af de kommuner, afsnittet udskriver til. Det giver sygeplejerskerne en større forståelse for patientens vej gennem sundhedsvæsenet og kan styrke samarbejdet på tværs.
Forskningen tyder på, at forløbet gavner patienterne, da de oplever bedre information og involvering end på medicinske afsnit uden et toårigt oplæringsforløb. Forskningen peger også på, at forløbet styrker sygeplejerskernes jobtilfredshed og forventninger om at blive i faget.
Hvordan kan din forskning bruges i praksis?
Den kan bruges som argument for, at nyuddannede sygeplejersker har brug for længere, strukturerede oplæringsforløb, der både rummer faglig udvikling og tæt støtte i hverdagen. De nyuddannede vil have ansvar, udvikle sig og se karriereveje, men har også brug for trygge rammer, faglig støtte og mulighed for refleksion. Forskningen kan også bruges, hvis andre afdelinger skal udvikle eller justere introduktions- og oplæringsforløb.
Kan nogen uden for din kontekst bruge din forskning?
Oplæringsforløbet kan ikke kopieres direkte til andre specialer, da forløbet skal tilpasses den kliniske kontekst. I en medicinsk sengeafdeling giver udeophold i klinik, akutafdeling og kommune mening. Andre steder kan andre samarbejdspartnere være relevante.
Elementer som nyuddannedes behov for supervision, tid til refleksion, faste kontaktpersoner og klare udviklingsveje er dog relevante på tværs af specialer og sektorer.
Hvorfor begyndte du at forske?
Jeg er grundlæggende drevet af nysgerrighed og har altid været optaget af overgangen fra teori til praksis - både på sygeplejerskeuddannelsen, og når nyuddannede får deres første job. Der findes ikke meget dansk forskning på området, og jeg sprang derfor til, da hospitalet ønskede at undersøge det toårige oplæringsforløb.
Har du et råd til sygeplejersker med en forsker i maven?
Vær nysgerrig og tal højt om det, både med din leder og med andre, der arbejder med forskning og udvikling. Man skal typisk have en kandidatuddannelse for at gå ph.d.-vejen, men man kan begynde med at opsøge viden, netværk og mennesker, der forsker, længe før, f.eks. gennem faglige selskaber, forsknings- og udviklingsmiljøer eller tværfaglige netværk. Mulighederne opstår lettere, når nogen ved, at man er nysgerrig og gerne vil bidrage.
Manja Bjerring Rothenberg
Sygeplejerske, cand.cur. og ph.d.
Ansat i en kombinationsstilling mellem Medicinsk Afdeling, Regionshospitalet Horsens og Sygeplejerskeuddannelsen VIA Horsens.
Forsvarede i marts 2026 sin ph.d.-afhandling ’Støtte til nyuddannede sygeplejersker i medicinske afdelinger: Oplæringsforløbs gennemførlighed, betydning for jobtilfredshed og for kvaliteten af sygeplejen vurderet af patienter og sygeplejersker’.
Afhandlingen er gennemført i et samarbejde mellem Regionshospitalet Horsens og Aarhus Universitet, Health.