Søs Egelind: “Sygeplejersken var en gamechanger”

Kræft fra top til tå. Sådan formulerer skuespiller Søs Egelind det selv, når hun skal beskrive de to kræftforløb, hun har været igennem. I 2007 blev hun ramt af lymfeknudekræft og et par år senere af modermærkekræft.

“Det er et kæmpe chok at få at vide, man har kræft. Min første tanke var, at jeg ikke kunne have kræft. Jeg er jo for kendt,” siger Søs Egelind og tilføjer, at det er en latterlig tanke, eftersom hun ikke går op i den slags.

Søs Egelind var “helt væk fra vinduet”. Det var svært for hende at forstå beskeden om, at hun var meget syg. Lægens ord var ikke opmuntrende. Men midt i kaos på Rigshospitalet kom sygeplejersken Kirsten, som endte med at blive en uvurderlig person.

“Hun blev min væbner i flere år. Min wingwoman.”

Kirsten, kemo og kærlighed

I sin solblegede, blå uniform og med sit rødlige hår stod Kirsten, som var oversygeplejerske på kræftafdelingen på Rigshospitalet, klar med kemo og kærlighed. Hun endte med at betyde meget for Søs Egelind. Kirsten favnede hendes sorg, glæde og panik med humor og varme, og hun var i stand til at gribe hende og familien på en omsorgsfuld måde.

“Kender du det, når døren går op, og så kommer der lys ind? Sådan én var Kirsten, og så kom hun også med den gode kemogift, og hun satte sig ned og snakkede med min mor, som nu havde et voksent barn med kræft,” siger hun og slår fast:

“Mødet med hende, hendes ro og åbenlyse erfaring var en gamechanger.”

Kærlighed og taknemmelighed

Sygeplejersken var med til at give Søs Egelind behandling, men også troen på, at det hele nok skulle ende godt, og energi til at kæmpe videre. Og så mestrede hun virkelig at lægge et PVK.

“Det kunne hun bare, du,” griner Søs Egelind.

I dag er Søs Egelind rask, og hun mindes sygeplejersken med respekt og evig taknemmelighed. Hun siger selv, at hun bliver lidt forelsket, når hun ser et billede af Kirsten, for hun har sat et aftryk for livet.

“Hvordan skal jeg dog sammenfatte den taknemmelighed, jeg har?” spørger Søs Egelind og sender en tak til alle de sygeplejersker, hun har været i hænderne på.

“Jeg håber virkelig, at sygeplejerskerne får den credit, de fortjener. Der er ingen helbredelse uden sygeplejersker.”