Fra fysisk overlevelse til mental trivsel

Hun savner den stadig. Jernstangen med krogen i den ene ende og det forskydelige lod i den anden, også kaldet en bismervægt. Den var fast følgesvend ved sundhedsplejerske Ellen Eldrups småbørnsbesøg, indtil en instruks fra Sundhedsstyrelsen fastslog, at vejninger fremover skulle foregå med digital vægt.

”Jeg har først ægte lagt den fra mig, da jeg fik job i København i 2022, hvor jeg fik forbud mod at bruge den. Jeg elskede den, men vi skal bruge digitale vægte for at gøre vejningen helt præcis i forhold til anbefalinger om, hvor meget småbørn må tabe sig,” siger hun og tilføjer:

”Vi bliver mere og mere skarpe på, at vejningerne skal være præcise, samtidig med at vores fag bevæger sig væk fra fysisk overlevelse og hen mod sundhed og trivsel – hvordan trives børnene, hvordan trives forældrene, og hvordan er deres relation. Det er lidt tankevækkende.”

Hygiejne, sundhed og trivsel

Sundhedsplejen blev indført ved lov i 1937. Dengang døde otte pct. af alle børn i det første leveår, hvorfor Rigsdagen indførte en opsøgende sundhedsplejeordning for spædbørn og mødre med fokus på ernæring og hygiejne.

Knap 90 år senere arbejder sundhedsplejerskerne nu med forældre og børn op til 18 år, og fokus er groft sagt rykket fra at forebygge sygdom til at fremme sundhed og trivsel.

Udviklingen er sket gradvist, og digitale vægte er blot en ting, som Ellen Eldrup og kolleger, heriblandt Jeanne Vetterstein, har skullet vænne sig til, siden de tog specialuddannelsen i sundhedspleje i hhv. 2007 og 2000, fortæller Jeanne Vetterstein.

”Når man måler et barn i dag, skal hovedet ligge op ad en væg eller anden fast kant, før man strækker benet ud, markerer punktet, fjerner barnet og måler op. Hold nu op, hvor har jeg rendt rundt med mange unger for at finde en ledig væg.”

Ældre børn kommer til

Jeanne Vetterstein og Ellen Eldrup er hhv. forperson og næstformand for Fagligt Selskab for Sundhedsplejersker. I over 20 år har de arbejdet med sundhedspleje i Jylland og på Sjælland, pt. i Sundhedsplejen i Københavns Kommune, hvor de arbejder med småbørn (0-1 år) og faglig koordinering. Jeanne Vetterstein er ansat i en kombineret stilling, hvilket også viser fagets udvikling.

”Frem til slut-1980’erne arbejder sundhedsplejersker primært med småbørn eller skolebørn i tæt samarbejde med skolelægen. Så begynder kombinationsstillingerne at dukke op, og de fleste sundhedsplejersker er i dag ansat i kombinationsstillinger, hvor de også arbejder selvstændigt med skolebørn,” fortæller hun.

Kunsten at kommunikere

En stor del af sundhedsplejen er kommunikation.

”Det var det, der for alvor lokkede mig ind i specialet: At snakke med forældrene og formidle vigtige budskaber. I begyndelsen var jeg især nysgerrig på, hvorfor jeg kunne sige noget, de ikke forstod, mens min kollega sagde det samme, og så gik det rent ind. Eller omvendt,” siger Jeanne Vetterstein.

Ellen Eldrup supplerer:

”Jeg er også optaget af det relationelle arbejde, især kunsten at få sagt svære ting kærligt, varmt og tydeligt, hvis noget skal ændres. Det er sårbart at vejlede om relationen mellem forældre og børn, og det kræver en tryg relation.”

Ifølge Jeanne Vetterstein kan nogle besøg bedst beskrives som ”en and, der ligger helt stille i vandet, men padler som en sindssyg under overfladen.”

”Man kan komme ind i et hjem, hvor alt er rodet og synligt beskidt. Her skal man stadig være rolig og fokusere på barnet. Har barnet det godt? Er det i god udvikling? Er relationen god? Er rodet livsfarligt? Hvis ikke, hvor meget skal man så gå ind i rod, infektionsrisiko og hygiejne, selvom det jo var det, vi blev sat i verden for i 1937?”

Rygning og skærme forbudt

Gennem årene har Sundhedsstyrelsen og andre instanser iværksat sundhedsfremmende indsatser, som sundhedsplejerskerne har været del af.

Jeanne Vetterstein husker f.eks., hvordan hun som nyuddannet kom i mange hjem, hvor forældrene røg. I 2004 lancerede Sundhedsstyrelsen en kampagne mod passiv rygning, og her spillede sundhedsplejerskerne en vigtig rolle på børnenes vegne.

”I dag kommer jeg ikke i mange hjem, hvor der stadig ryges indenfor. Jeg har ikke evidens for det, og vi spillede bare en lille rolle i den landsdækkende indsats, men jeg vil sige, at indsatsen virkede,” siger hun.

Op gennem slut-00’erne begyndte de to sundhedsplejersker at møde flere usikre forældre, og de er ikke i tvivl om, at det især skyldes ”skærmen” og sociale medier.

”Under mine studier på Danmarks Pædagogiske Universitet i 2012 skrev jeg en opgave om mobiltelefoner, hvor jeg forsøgte at undersøge, hvordan forældres skærmforbrug påvirker kontakten med deres børn. Allerede dengang blev de oversvømmet med tvivlsom information. Det gør helt sikkert mange usikre,” siger Jeanne Vetterstein.

Ellen Eldrup tilføjer:

”Og det er kun blevet værre. Der er grupper om alt fra babyudstyr og osteopater til private jordemødre, ammerådgivere og folk, der klipper tungebånd. Det er en kæmpe industri, og nogle gange forsøger vi bare at overbevise forældrene om, at alt allerede er, som det skal være.”

Risiko for at blive hængt ud

Skærmens indtog kan også påvirke relationen mellem sundhedsplejersker og forældre.

”I dag risikerer vi at blive hængt ud på sociale medier, hvor nogle mødre f.eks. skriver, at sundhedsplejersken ikke har opdaget barnets korte tungebånd, og amningen derfor er gået i stå. De aner ofte ikke, hvilken vejledning der ligger bag, og er heller ikke nysgerrige på det,” siger Ellen Eldrup.

”Fagligt er jeg næsten ligeglad med dem, der poster opslagene. Jeg er mere bekymret for de forældre, der bliver usikre på vores faglighed. Derfor er vi ekstra omhyggelige med at journalføre besøg og observationer. Vi arbejder alene og vurderer mange situationer samtidig med, at vi skal passe på børn og forældre. Kommer der en klage, skal dokumentationen være i orden.”

Skærmforbrug har også indflydelse på børnenes trivsel fra lige fødslen, tilføjer Jeanne Vetterstein.

”Vi berører det allerede ved første besøg i hjemmet under graviditeten. Er der en stor fladskærm tændt, bemærker jeg, hvis de ikke slukker, især fordi jeg selv bliver afledt. Er den tændt ved småbørnsbesøg, fortæller jeg stille og roligt, hvordan barnet risikerer at blive overstimuleret af de mange skift i et enkelt billede på TV.”

De senere år har skærme og sociale medier også fået skyld for, at mange børn og unge mistrives. Med god grund, mener Jeanne Vetterstein, som dog er fortrøstningsfuld:

”Når jeg taler med børn i 5. og 8. klasse, kan jeg høre, at langt flere har skærmregler end for få år siden. Jeg tror, de får en meget bedre IT-hygiejne, end mange har i dag. Men det er svært, for meget af deres sociale liv foregår jo her.”

Umage forældre og vold

Selvom sundhedsplejerskerne møder mange usikre forældre, mener begge, at nutidens børn er heldige.

”Den generation af forældre, vi har lige nu, er nok nogle af de dygtigste nogensinde. De er reflekterede og gør sig umage. Også fædrene. Men ikke alt kan fikses. Nogle gange er det en proces, og det tager den tid, processer gør. Det kan være svært, når det ser ud til at lykkes for alle andre med det samme,” siger Ellen Eldrup.

Og der er stadig meget at tage fat på.

”Den næste landsdækkende indsats, vi står overfor, er screening for højt konfliktniveau. Hvert 6. barn i Danmark vokser op med vold i hjemmet, så det er alvorligt. Og hey - det er det, vi kan. Vi er gode til at snakke med forældre om noget, der er så svært,” siger Ellen Eldrup og henviser bl.a. til systematisk screening for efterfødselsreaktioner, som blev indført i 2011.

Sundhedsplejen virker

Selvom sundhedsplejerskerne i dag har stort fokus på både forældre og børns trivsel, er de ifølge Sundhedsstyrelsen først og fremmest sat i verden for at fremme børns sundhed, trivsel og udvikling.

Og det gør de godt. I dag dør kun 4 ud af 1.000 spædbørn i Danmark, hvilket er tæt på verdensrekord. Og i 2017 viste et studie fra det daværende SFI, nu VIVE, at børn, som i deres første leveår havde mulighed for at blive undersøgt af en sundhedsplejerske, havde større sandsynlighed for at overleve, til de fylder 64 år. De havde også lavere risiko for at udvikle hjerte-kar-sygdomme samt færre hospitalsovernatninger sammenlignet med børn, som ikke havde muligheden.

Studiet har været muligt, fordi sundhedsplejeordningen ikke var en skal-opgave i kommunerne før 1973. Også her er billedet et helt andet i 2026, fortæller Ellen Eldrup:

”I dag får alle familier og småbørn tilbud om sundhedspleje. 98 pct. takker ja. Det er helt unikt på verdensplan, og de sidste to pct. prøver vi at blive klogere på.”