Ny sedering kan give hurtigere hjælp

En ung mand kommer hinkende ind i venterummet på akutmodtagelsen på krykker. I venterummet sidder en anden mand og ømmer sig højlydt over sit knæ.

”Vi er Nordjyllands største akutmodtagelse og har på en almindelig dag op til 200 patienter,” fortæller chefsygeplejerske Rikke Skuldbøl Nielsen.

Hun har arbejdet i akutområdet siden 2002 og har været leder siden 2015, og hun reagerer instinktivt, da der går en alarm. Først da hun ser en sygeplejerske løbe i retning af alarmen, genoptager hun samtalen.

Sygeplejerske Steven Krogh-Larsen slutter sig til. Han er akut- og traumekoordinator og en af initiativtagerne til et forskningsprojekt, der bringer akutmodtagelsen i Aalborg helt i front i Europa og måske endda på verdensplan.

Steven Krogh-Larsen har sammen med kollegaen Dennis Møller Andersen, der er undervisnings- og uddannelsesansvarlig, en baggrund inden for anæstesi, og de to kendte herfra til brugen af præparatet remimazolam.

Præparatet er et benzodiazepin-præparat, der virker hurtigt, men i kort tid. Det benyttes typisk ved mindre indgreb eller ved induktion og vedligeholdelse af fuld narkose.

De to sygeplejersker foreslog for henved 2½ år siden at introducere præparatet som en ny form for sedering på akutafdelingen.

Rikke Skuldbøl Nielsen var positiv og fik inddraget Anne Lund Krarup, forskningsansvarlig overlæge, og Dorte Melgaard, seniorforsker, lektor og ph.d. i forskningsprojektet.

”Unge sygeplejersker vil ikke vente 25 år på kompetenceudvikling, sådan som vi gjorde i min generation, hvor de mere erfarne sygeplejersker stod først for tur, når der var kurser og efteruddannelse. Det mærker jeg tydeligt i forhold til både rekruttering og fastholdelse. Vores afdeling er kendt som et sted, der er positivt overfor udviklingsprojekter, og det sætter medarbejderne stor pris på,” siger Rikke Skuldbøl Nielsen.

Steven Krogh-Larsen nikker.

”Sygeplejersker er blevet mere forskningsorienterede. Jeg har kolleger, som har søgt væk, men er kommet tilbage, fordi der er gode muligheder for faglig udvikling her i akutmodtagelsen.”

Er I allerede færdige?

Steven Krogh-Larsen fortæller om en vagt på akutmodtagelsen, da forskningsprojektet med remimazolam næsten lige var begyndt.

En ældre mand kom ind, fordi hans hofte var gået af led. Manden var i store smerter, da Dennis tilbød ham at være med i projektet og få lidt smertestillende.

”Er der nogensinde en patient, der har takket nej til det tilbud?” spurgte patienten lidt hvast.

Steven Krogh-Larsen fulgte den lokale instruks og stillede et par spørgsmål for at fastslå, at patienten ikke var i risiko for komplikationer pga. eksempelvis overvægt, hjerteproblemer eller leversygdom. Herefter gav han patienten lidt beroligende og remimazolam intravenøst.

Begge virkede inden for et minut, hvorefter lægen satte hoften på plads, uden at patienten overhovedet opdagede, hvad der skete.

”Er I snart klar?” spurgte manden, der næsten ikke troede sine egne ører, da han fik at vide, at han stort set var færdig.

Et røntgenbillede fastslog, at alt var i orden, og patienten kunne forlade sygehuset.

Kortvarigt hukommelsestab

”Remimazolam er kendt for at give et kortvarigt hukommelsestab, og det har vi fået bekræftet i vores forskning. Langt de fleste husker intet overhovedet, og de, der husker indgrebet, er utroligt tilfredse og taknemmelige, fordi de ikke følte smerte pga. kombinationen af præparatet og smertestillende,” siger Steven Krogh-Larsen.

Sederingen bruges ofte til hofter, men også til f.eks. brækkede ankler eller lukserede skuldre. Blandt de patienter, der fik led sat på plads, lykkedes proceduren i 89 pct. af tilfældene.

Steven Krogh-Larsen fortæller også om en kvinde, der kom ind med en skulderluksation for fjerde gang. Efter indgrebet fortalte hun, at hun intet kunne huske fra proceduren. Ved siden af sad hendes ægtefælle, som bemærkede:

”Jeg kan da se på uret, at vi kommer hjem 12 timer tidligere end ved den type bedøvelse, hun plejer at få.”

Løbende dataindsamling

Steven Krogh-Larsen og Dennis Møller Andersen har stået for undervisning af 10 af akutmodtagelsens sygeplejersker i den nye form for sedering.

I personalestuen hænger en seddel med navnene på dem, der har gennemgået kursusforløbet, så man altid kan se, om der er én på vagt, som er klædt på til at bruge remimazolam.

De to sygeplejersker har også fået implementeret en taske, der indeholder kompetencekort med instruktioner og alt, hvad man skal bruge i forbindelse med remimazolam, herunder modgift og iltmaske, hvis præparatet mod forventning giver patienten luftvejsproblemer.

Resultaterne og patienttilfredsheden har været så god, at sedering med remimazolam i dag er en fast del af driften.

Alle uddannede sygeplejersker har deltaget i dataindsamlingen, der foreløbig er blevet til tre videnskabelige artikler, og yderligere tre artikler er under review. Henved 1.000 patienter har modtaget behandlingen de seneste to år.

Dataindsamlingen fortsætter, selvom den nye praksis er implementeret. I den særlige remimazolam-taske ligger en QR-kode, som personalet scanner efter brug. Herefter går de ind og rapporterer oplysninger som patientens navn, alder, højde, vægt og tid fra sedering til indgreb.

”Dataindsamlingen bidrager til flere forskningsprojekter, som kan understøtte, at brugen af remimazolam giver sikre og effektive forløb for vores patienter,” forklarer seniorforsker Dorte Melgaard.

Hun vil desuden undersøge, hvorvidt det er muligt at foretage sundhedsøkonomiske beregninger på brugen af præparatet, der potentielt kan spare både personale og medarbejdere tid samt frigøre operationskapacitet.

Akutafdelingens forskningsresultater har vakt så stor opsigt, at den europæiske akutmedicinske kongres i Paris, European Society for Emergency Medicine, har inviteret Steven Krogh-Larsen til at præsentere projektet her i september.