Børns mistrivsel kalder på flere sundhedsplejersker

I dag er 13 pct. af alle børn overvægtige, når de starter i 0. klasse. 6 pct. har motoriske problemer, 7 pct. forsinket sprogudvikling, og 13 pct. begynder skolelivet med forvarsler om psykisk sygdom – f.eks. problematisk forældre-barn-kontakt eller vanskeligheder i relationen til jævnaldrende. Derudover har 20 pct. en kronisk sygdom som astma, allergi, diabetes eller syns- og høreproblemer.

Når børnene går ud af 9. klasse, er andelen med overvægt steget til 18 pct., mens omkring 20 pct. har mentale helbredsproblemer. 12 pct. ryger og 20 pct. drikker ugentligt, og kun få lever op til Sundhedsstyrelsens anbefalinger om søvn, kost og fysisk aktivitet.

Det viser tal fra Databasen Børns Sundhed, som siden 2002 har samlet data fra sundhedsplejerskers journaler ved hjemmebesøg og elevers undersøgelser i 0. og 9. klasse.

Ifølge Bjørn Holstein, sociolog og professor emeritus ved Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, understreger tallene et stort behov for en stærkere sundhedsmæssig indsats i grundskolen.

Hvor de fleste skoleelever i 1980’erne og 1990’erne mødte sundhedsplejersken hvert år, er antallet af besøg faldet støt. I dag møder mange elever højst sundhedsplejersken tre gange i skoleforløbet: i 0., 5. og 9. klasse.

”Mange børn har allerede i indskolingen væsentlige helbredsproblemer, som påvirker deres skoledag, men som ingen rigtig tager sig af. Vi ved, at sundhedsplejersker kan gøre en forskel i forhold til f.eks. mistrivsel. Efter min mening er mange skolebørn i dag ladt lidt i stikken, fordi der ofte ikke er en sundhedsplejerske, de kan opsøge i løbet af skoledagen.”

Flere faste og spontane besøg

Bjørn Holstein har fulgt sundhedsplejen siden 1980’erne og henviser til flere undersøgelser, der peger på behovet for flere sundhedsplejersker og en stærkere sundhedsfremmende indsats i grundskolen.

F.eks. viser Skolebørnsundersøgelsen, at andelen af piger i 5., 7. og 9. klasse, der er kede af det en eller flere dage om ugen, er mere end fordoblet fra 2010 til 2022 – fra henholdsvis 24, 28 og 23 pct. til 45, 57 og 59 pct. Ifølge professoren ses samme udvikling for bl.a. hovedpine, mavepine, svimmelhed, dårligt humør, ensomhed og lav social kompetence.

”Der er i høj grad brug for at opprioritere sundhedsplejen i grundskolen. Der er behov for flere faste besøg, og børnene skal kunne finde sundhedsplejersken, når de har brug for det,” siger han og fortsætter:

”Sundhedsplejersker har unikke redskaber og kompetencer til at tale med eleverne og se hele barnet. De kan oplyse og undervise i sundhed og livsstil og være bindeled mellem skole og forældre og mellem barn og lærer. Selvom der er brug for mere forskning, ved vi fra dansk forskning, at både faste samtaler og muligheden for spontant at opsøge en sundhedsplejerske har stor betydning – især for sårbare elever.”

En katastrofal afvikling

Bjørn Holstein henviser også til international forskning, som viser, at samarbejdet mellem sundhedsplejersker og lærere er vigtigt i indsatsen mod psykisk mistrivsel, og at sundhedsplejersker bidrager til bedre håndtering af astma og andre kroniske sygdomme. Forskningen peger desuden på, at sundhedsplejersker kan mindske skolefravær, og en amerikansk sundhedsøkonomisk analyse viser, at skolesundhedspleje betaler sig.

Det er især relevant i lyset af en ny analyse, som HBS Economics har lavet for Forebyggelsesalliancen. Sidste skoleår havde flere end hver femte folkeskoleelev over 10 pct. fravær, og analysen peger på, at skolevægring på længere sigt kan føre til et årligt BNP-tab på 8,3 mia. kr., fordi eleverne forventes at få lavere indkomst gennem arbejdslivet.

For Bjørn Holstein understreger det behovet for at styrke skolesundhedsplejen.

”Som jeg ser det, er der sket en fantastisk opblomstring af spædbørnssundhedsplejens kvalitet og opgaveløsning de seneste 20 år, mens skolesundhedsplejen er blevet katastrofalt afviklet. Der går meget tabt i opsporing, forebyggelse og sundhedsfremme blandt eleverne – både fysisk og mentalt.”

Har længe stået for skud

Sundhedsplejerske Pia Rønnenkamp genkender Bjørn Holsteins beskrivelse. Hun er forperson for både Databasen Børns Sundhed og databasestyregruppen i Landsdækkende Database for Børns og Unges Sundhed og ansat som specialkonsulent ved Statens Institut for Folkesundhed.

Hun har arbejdet som sundhedsplejerske i 14 år og derefter 14 år som leder af sundhedsplejen i Brøndby Kommune, hvor hun selv har været med til at finde besparelser. Også her har skolesundhedsplejen flere gange stået for skud.

”Som sundhedsplejersker har vi en sundhedsfremmende og forebyggende tilgang. Det er vigtigt at sætte ind så tidligt som muligt, og derfor er småbørnssundhedsplejen altid blevet prioriteret, mens skolesundhedsplejen er blevet beskåret,” siger Pia Rønnenkamp og tilføjer:

”Her har vi ikke været så godt hjulpet af Sundhedsstyrelsen, som jo ikke kan stille krav, uden at økonomien følger med, og skal der findes besparelser, skeler kommunerne naturligvis til styrelsens anbefalinger. I den seneste vejledning fremgår det dog, at skolebørn også skal ses midt i skoleforløbet og ikke kun ved ind- og udskolingen. Men det er stadig kun anbefalinger.”

Mister fortroligt rum

Pia Rønnenkamp er ikke i tvivl om, at de færre besøg hos skolesundhedsplejen har negative konsekvenser.

”Sundhedsplejen er det eneste universelle sundhedsfaglige tilbud, som opsporer og forebygger tidligt gennem hele barnets opvækst. Vi har faglig viden om både sunde og syge børn og kan identificere tidlige tegn på mistrivsel, udviklingsforstyrrelser eller andre psykosomatiske belastninger, som måske ikke opdages andre steder,” siger hun og fortsætter:

”Børnene har tillid til os og betror sig ofte først til sundhedsplejersken, hvis de ikke kan tale med lærere eller forældre om det, der går dem på. I dag, hvor de faste kontakter er få, og sundhedsplejersken ikke længere er på skolerne dagligt, har børnene mistet adgangen til et fortroligt rum, som gavner alle, men især de sårbare børn.”

Øger uligheden

Det betyder, at mange børn går længere med f.eks. begyndende angst, ensomhed eller syns- og høreproblemer, før det bliver opdaget, siger Pia Rønnenkamp. Ligesom Bjørn Holstein efterlyser hun en højere prioritering af skolesundhedsplejen og mulighed for flere faste kontakter og spontane besøg i grundskolen.

”Vi ved, at børn, der har sundhedsudfordringer eller mistrives, klarer sig dårligere fagligt og socialt. Velfungerende familier finder ofte hjælp andre steder. Det er de mest sårbare børn, der rammes hårdest af, at vi ikke er der, og det øger uligheden,” siger hun og tilføjer:

”Lærerne har heller ikke samme mulighed for sundhedsfaglig sparring, som kan hjælpe dem med at vurdere, om et barn har behov for sundhedsfaglig eller social indsats. Besparelserne på forebyggelsen øger mistrivslen blandt børn og unge, og derfor stiger behovet for specialiserede indsatser. Det er ikke kun et sundhedsproblem, men også et samfundsøkonomisk problem.”