Firkløveren samler sygeplejerskerne – også under OK26

Da Dansk Sygeplejeråds emblem blev skabt i 1899, var formålet klart: Emblemet skulle fungere som et samlende symbol for sygeplejerskerne selv og ikke mindst vise omverdenen, at sygeplejerskerne, der bar det, havde gennemført en treårig uddannelse i faget på tilfredsstillende vis og derfor var værdige til optagelse i Dansk Sygeplejeråd. 

Her 126 år efter lever emblemet stadig i bedste velgående, og ”nålen” bliver hver dag båret af tusindvis af sygeplejersker, der alle er en del af det faglige og fagpolitiske fællesskab, DSR har udviklet sig til. Og det er ret unikt, fortæller arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet Laust Høgedahl.

”Forskning viser, at man primært bliver medlem af en fagforening af to årsager. Den ene handler om ”what’s in it for me”, altså hvilken nytte giver medlemskabet mig, f.eks. overenskomstgoder, individuel rådgivning, billige forsikringer eller noget helt fjerde. Den anden er den her klassiske arbejderklasseforståelse – man er medlem for at stå sammen og vise solidaritet,” siger han og fortsætter: 

”Min egen forskning peger også på en tredje årsag, og den går mere på ens profession. Altså som medlem af Dansk Sygeplejeråd bliver jeg bedre til mit fag, jeg læser nogle spændende artikler i Sygeplejersken, og jeg bliver også del af et fællesskab, som ikke kun er bundet op på arbejderkampen, men også på min profession.” 

Stærk identitetsmarkør 

Ifølge Laust Høgedahl er Dansk Sygeplejeråd i høj grad en fagforening, hvor medlemmerne vælger medlemskabet til netop pga. af sygeplejen.

Og det er emblemet med det gyldne firkløver og de rød-hvide farver et klart symbol på den dag i dag, akkurat som det var, da det blev designet i 1899. 

”Nålen er en afgørende identitetsmarkør, som forbinder den enkelte sygeplejerskes faglige identitet med fagforeningen. Min forskning viser bl.a., at fagforeninger, der lykkes med det, er virkelig gode til at organisere medlemmerne. Nålen er et symbol på, at de tilhører det her faglige fællesskab, og det er virkelig et stærkt kort at have på hånden for en fagforening,” siger han og tilføjer: 

”Uden at nævne navne har andre jo forsøgt at overføre nålen til deres organisation for at skabe en lignende identitetsmarkør, men det er ikke rigtig lykkedes. Dansk Sygeplejeråds emblem er en meget stærk identitetsmarkør, den har en lang historie bag sig, også fagpolitisk, det gør den ret unik.”

Vis din støtte

Selvom forkvinde for Dansk Sygeplejeråd Dorthe Boe Danbjørg sjældent har uniform på, er firkløveret fast inventar på striktrøjer, skjorter og blazerjakker, når hun er på arbejde, også under de kommende overenskomstforhandlinger. Og det har emblemet været lige siden, hun blev færdiguddannet sygeplejerske – længe før hun blev fagpolitisk aktiv i Dansk Sygeplejeråd.

”Jeg husker tydeligt, da jeg fik ”nålen” som nyuddannet. Jeg havde glædet mig meget, for som mange andre forbinder jeg emblemet med det at være sygeplejerske. Da jeg fik det, følte jeg både den her enorme stolthed over endelig at være sygeplejerske og også en rimelig stor portion ydmyghed over, at nu skulle jeg så også til at fungere som sygeplejerske.”

Dorthe Boe Danbjørg dvæler et øjeblik ved emblemets historie.

”Emblemet betyder rigtig meget for mig. Det får mig til at tænke på vores fælles historie i både sygeplejefaget og Dansk Sygeplejeråd. Det blev jo lavet som et symbol på, at man var sygeplejerske. Så der er rigtig meget faglig stolthed forbundet med emblemet for mig – tænk, at noget, der blev skabt for 126 år siden, har vist sig at være så langtidsholdbart,” siger hun og tilføjer: 

”Jeg bliver både glad og meget stolt, når jeg ser, at sygeplejersker på hospitaler og i kommuner har emblemet på. Jeg ser det som symbolet på vores fællesskab, både det faglige og det fagpolitiske.”

Og Dorthe Boe Danbjørg opfordrer alle medlemmer til at tage emblemet på og dermed vise deres støtte under de overenskomstforhandlinger, der nu går i gang.

”Det viser jo, at man er medlem af DSR og en fagpolitisk organisation, som lige om lidt sidder og forhandler overenskomster og arbejder for, at sygeplejerskerne har nogle gode løn- og arbejdsvilkår. Det er det fællesskab, man viser, man støtter op om, når man har nålen på.”