Iben har fået forhandlet lokalløn flere gange: Man føler sig anerkendt 

”Det betyder mere, end man aner, at blive anerkendt på den måde.” 

Det fortæller Iben Hvilsom, der er koordinerende sygeplejerske i Aalborg Kommune. Hun er en af de sygeplejersker, der har fået forhandlet lokalløn til et funktionstillæg på baggrund af en ekstraordinær indsats. 

”Jeg har fået to faste tillæg og to enkeltstående tillæg. Nogle gange har der ikke været midler nok til at give et fast tillæg, så i stedet kan man få et beløb for at yde noget ekstra. Det er superrart for mig i en administrativ funktion, for jeg har jo ikke lige mulighed for at tage en ekstra søndagsvagt for at tjene lidt mere.” 

Med sine to tillæg forhandlet hjem fra en lokallønsforhandling, tjener Iben Hvilsom omkring 1.400 kr. ekstra om måneden, og de to engangsbeløb, hun fik for en ekstraordinær indsats, lød på hver 5.000 kr. I sine 17 år i Aalborg Kommune, har hun søgt hvert år – og det bliver hun ved med.  

Anerkendelsen virker nemlig også som en motivationsfaktor, mener Iben Hvilsom. 

”Det er en anerkendelse af, at man er det værd. Man føler sig set. Og fordi det ikke er et funktionstillæg, så følger det med mig, hvis jeg skifter job i kommunen.” 

FTR for sygeplejerskerne i kommunen, Lene Odgaard, peger også på, at lokallønnen har en anerkendende effekt: 

”Dem, der får tillægget, bliver stolte af det. Man bliver stolt, når man får det her forhandlet hjem. Og dét at få overbragt, at man har fået tillægget og begrundelsen bag det – det er jo både en anerkendelse i ord, men også i løn,” fortæller hun.  

Lang tradition med lokalløn 

Lene Odgaard er fællestillidskvinde for sygeplejerskerne i Aalborg Kommune. Hun er, som hun selv formulerer det, vild med lokalløn. Det er hun bl.a., fordi hun synes, det fungerer rigtig godt i kommunen. De arbejder i borgerens faste teams i et tværfagligt setup, og det betyder også, at FOA’s medlemmer, f.eks. social- og sundhedsassistenter og -hjælpere, også er en del af lokallønsforhandlingerne. 

”Det virker, dels fordi, at Aalborg Kommune er interesseret i det, men også fordi, at medarbejderne har stået sammen om det og værnet om det. Det er mit indtryk, at vores ledelse synes, det er en god idé med denne her lønudvikling, for de jo også har en interesse i at honorere de ekstraordinære indsatser. Så det er noget, der bliver værnet om, både fra medarbejdersiden, men også fra ledelsen.” 

Lokallønsforhandlingerne finder sted hvert år i fjerde kvartal. Når forhandlingerne nærmer sig, spørger de tillidsvalgte kollegerne, hvad de synes, der skal honoreres for i år. Det kunne være fleksibilitet eller en ekstraordinær indsats. Og så skal der indstilles. 

”Man kan både indstille sig selv eller en kollega. Og det fine er jo, at sidste år var der faktisk social- og sundhedshjælpere og -assistenter, som indstillede sygeplejersker. Og sygeplejersker, som indstillede social- og sundhedshjælpere og -assistenter. Vi arbejder i faste tværfaglige teams, så de indstillede også hinanden på tværs af fagorganiseringen,” fortæller Lene Odgaard. 

”Det var ret rørende at se.” 

Hvis nogle får, skal alle have 

Lene Odgaard er rigtig glad for, at lokallønnen fungerer så godt i Aalborg Kommune, og at hun har mulighed for at forhandle så mange tillæg frem til sygeplejerskerne i kommunen. Men hun ved også godt, at det ikke er alle, der er lige vilde med det.  

Selv var hun på Dansk Sygeplejeråds ekstraordinære kongres i midten af marts, hvor lokalløn blev diskuteret. Her mente en kongresdelegeret sygeplejerske, at hvis nogle får en slikkepind, bør alle få.   

”Jeg kan godt forstå diskussionen om, at alle bør skulle have det samme. Men når vi sidder og har en lokalløn, så synes jeg faktisk også, at det er okay at honorere for en ekstraordinær indsats. Når du gør noget ekstra – om det er fordi, du er fleksibel, er en god og omsorgsfuld kollega, eller har en speciel viden – så synes jeg egentlig, det er helt fair, at man honorerer det.” 

Hun supplerer: ”Men jeg kommer også fra et sted, hvor det fungerer. Det er ikke alle steder, det gør det. Men hos os ville jeg være enormt ked af at miste det.” 

Når hun bliver spurgt ind til, om hun har nogle råd til, hvordan man får lokallønnen til at fungere godt, siger hun:  

”Jeg tænker, at det handler om organisering. Det skal holdes ved lige, så det er en etableret en del af organiseringen. Og så er vi jo meget enige på tværs af faggrupper, så mit bedste råd ville være at alliere sig med f.eks. FOA og de andre faggrupper, vi arbejder sammen med i MED, og prøve at lægge et fælles pres på ledelsen i, at det her er en god idé.” 

Som en del af OK26 går 2 pct. af den samlede ramme til organisationspuljer, bl.a. til lokalløn. Læs mere her.