Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Nyhed

Kommunal glæde over fokus på fleksibilitet

Fleksibilitet er vigtigt og er en af de ting, der bliver fremhævet i den generelle OK26-aftale for de kommunalt ansatte, der netop er landet. Også af sygeplejerske Karin Fersløv Andersen, der er spændt på at se, hvordan de forskellige dele kommer til at fungere i praksis.

Publiceret: 

27. februar 2026

Senest opdateret: 

27. februar 2026

Af:

Lars Jørgensen

laj@dsr.dk
Karin Fersløv Andersen og Mikkel Mailand

Fleksibilitet og fritvalgskonto er en af de ting, der fylder meget i den overenskomstaftale, der onsdag landede på det kommunale område.

Karin Fersløv Andersen, der er sygeplejerske og tillidsrepræsentant i Københavns Kommunes Udkørende Akutteam, glæder sig over aftalens fokus på fleksibilitet i arbejdslivet. F.eks. indeholder den en fritvalgskonto lig den, der for nylig blev præsenteret på statens område. Ordningen giver medarbejderne mulighed for selv at prioritere mellem frihed, pension eller løn. I fritvalgskontoen indgår midler fra sjette ferieuge, særlig feriegodtgørelse, og så er der blevet oprettet en ny fleksibilitetsdag til dem, der ikke har omsorgs- eller seniordage.  

”Man kan have mange meninger om fritvalgskontoen – og det er der også. Men netop fleksibilitet er noget, som mange medlemmer efterspørger; at man selv kan vælge, hvad man vil. Der kommer så en række spørgsmål ift., hvordan det kommer til at fungere i praksis. Hvor længe kan éns penge ligge på fritvalgskontoen? Kan man gemme 6. ferieuge til man har flere måneder? Det sidste, tror jeg så ikke, bliver tilfældet, men jeg er spændt på, hvordan ordningen rent praktisk kommer til at fungere,” siger Karin Fersløv Andersen, og understreger samtidig, at hun udtaler sig ud fra et overordnet syn på aftalen og ikke har nærlæst alle detaljer i den.

Samtidig giver den nye aftale mulighed for at tage barnets 0. og 3. sygedag – lige som det også blev aftalt på statens område.

Hvem dækker ind?

Helt overordnet er hun positivt stemt over for en øget fleksibilitet, der flugter med, hvor den enkelte medarbejder er i livet.

”Jeg er 63 år og har seniordage, de unge i børnefamilierne har omsorgsdage og børns sygedage. Det er jeg stor tilhænger af, men det bliver i høj grad midtergruppen, der skal trække læsset. Det er derfor rigtig godt, at den også bliver tilgodeset med en fleksibilitetsdag, men der ligger stadig en enorm opgave i at have medarbejdere til rådighed, når der skal dækkes ind for hinanden,” påpeger hun.

Fleksibilitet er altså blevet et vigtigt tema i de aktuelle overenskomstforhandlinger på det offentlige område. Med god grund, forklarer arbejdsmarkedsforsker Mikkel Mailand, der er er lektor på Forskningscenter for Arbejdsmarks- og Organisationsstudier (FAOS) på Københavns Universitet:

”Der er et dobbelt pres. Dels er familie og arbejdslivsbalance noget, som medlemmerne virkelig prioriterer. Dels er der jo kommet en historie om, at pludselig kunne man på det private arbejdsmarked finde ud af nogle ting, man ikke kunne finde ud af på det offentlige arbejdsmarked (ifm. OK25, red.). Det gik mod den overordnede fortælling, der har været om, at det offentlige måske nok havde lidt lavere løn, men til gengæld var bedre på familie- og arbejdslivsemner og fleksibilitet.”

Der har fra flere sider været undren over, at man ikke har fået barns 3. sygedag indført som en ret, men blot som en mulighed. Andre har påpeget, at det i dag kan være svært nok at få afholdt barnets 1. og 2. sygedag. Men OK26-aftalen skal på dette område ikke ses som et endeligt resultat, men som et skridt på vejen, mener arbejdsmarkedsforskeren.

”Børns sygedage og fritvalgsordningen vil begge helt sikkert blive genbesøgt. Parallelt med det private arbejdsmarked, er det noget, man genbesøger, bygger ovenpå og udvider ved kommende overenskomstforhandlinger,” siger han.

Jeg er 63 år og har seniordage, de unge i børnefamilierne har omsorgsdage og børns sygedage. Det er jeg stor tilhænger af, men det bliver i høj grad midtergruppen, der skal trække læsset. Det er derfor rigtig godt, at den også bliver tilgodeset med en fleksibilitetsdag, men der ligger stadig en enorm opgave i at have medarbejdere til rådighed, når der skal dækkes ind for hinanden.

Karin Fersløv Andersen, sygeplejerske og TR i Københavns Kommunes Udkørende Akutteam

Forventet lønramme

I forhold til løn er der i Mikkel Mailands optik ikke de store overraskelser.

”Aftalen flugter med de forventninger, man kunne have, efter at det statslige forlig blev landet for nogle uger siden. Der er en økonomisk ramme, der formodentlig sikrer reallønstigning, og det er jo noget, som lønmodtagerne altid lægger meget vægt på. Samtidig skal rammen jo ikke være større, end at arbejdsgiversiden kan gå ud og sige, at det er et økonomisk ansvarligt forlig. Derfor lander det i det spænd,” siger han.

Aftalens samlede økonomiske ramme er på 9,2 pct. Her udgøres 6,27 pct. af generelle stigninger de kommende tre år. Derudover er der bl.a. afsat en pulje på 2 pct. til forbedringer i de enkelte faggruppers overenskomster. Hvor stor den endelige lønstigning bliver for den enkelte medarbejder, afhænger af de specielle forhandlinger, der venter.

”Jeg regnede med, at aftalen ville lægge sig op ad det statslige område og overenskomsten på det private arbejdsmarked. Så jeg er ikke overrasket over, at det er der, forhandlingsresultatet lægger sig,” siger Karin Fersløv Andersen og fortsætter:

”Rammeaftalen er vigtig, men det er de specielle forhandlinger, der er rigtig interessante for os kommunale sygeplejersker. Det er jo først derefter, vi kan se det endelig resultat i forhold til f.eks. vores løn.”

Ændringer tager tid

Det er altså endnu for tidligt at fælde endelig dom over den nye aftale. De generelle forhandlinger er landet næsten, som Karin Fersløv Andersen forventede og håbede på.

”Vi er flest medarbejdere over 45 år på min arbejdsplads, og vi taler meget om, at vi gerne vil have procentsatsen for vores pension op. Der synes jeg, at vi ligger for lavt. Derudover havde jeg håbet på, at man - når nu man får lavet sådan en fritvalgskonto – havde fået arbejdsgiverne til at komme lidt ekstra i den. Der synes jeg, at de er sluppet for billigt,” siger hun, men er som tillidsrepræsentant også klar over, at det kan tage tid og kræve mange skridt på vejen at få ting igennem.

”Det tager tid, og vilkårene ændrer sig hele tiden. Det har jeg fuld forståelse for. Sådan er det også i lokale forhandlinger. Man bearbejder det jo hele tiden og hen over året frem mod næste forhandling. Som tillidsrepræsentant er det på mikroniveau, men det er også et arbejde frem mod noget, man gerne vil have gennemført. Mekanismerne er de samme,” siger Karin Fersløv Andersen.

Der er lagt et spor

Nu venter de såkaldte specielle forhandlinger, hvor Dansk Sygeplejeråd forhandler om de to pct. af rammen, der er afsat til organisationernes egne prioriteringer. Derudover venter der forhandlinger på det regionale område, før OK26 er i hus for alle områder.

”Man kan sige, at nu er der i dén grad lagt spor frem, som man forventer, at de regionale forhandlinger skal holde sig indenfor. Der er meget, der vil gå igen,” siger Mikkel Mailand og fortsætter:

”Det regionale arbejdsmarked er meget sundheds- og sygehustungt, så der vil vi måske se nogle lidt mere specielle dagsordener, der bl.a. kommer til at handle om f.eks. lægernes vagter, og hvor man bestræber sig på at få en overenskomst, der flugter med sundhedsreformen. Så selvom mange ting fra det statslige og kommunale område vil gå igen, kommer vi nok også til at se nogle andre temaer dukke op.”

Læs hele aftalen her

Læs mere om aftalen og reaktionen fra Dorthe Boe Danbjørg, forkvinde i Dansk Sygeplejeråd, her

Læs mere om aftalen og Ok26 på DSR.dk

Det generelle forlig indeholder bl.a.:

  • Der er indgået en ny overenskomstaftale med en samlet økonomisk ramme på 9,2 pct. + 0,2 pct. i teknisk korrektion, hvilket giver generelle lønstigninger på 6,27 pct. over 3 år. Aftalen sikrer en reallønsudvikling og styrker købekraften for blandt andet sygeplejersker ansat i kommunerne.
  • Ud over lønudviklingen indeholder aftalen en ny fritvalgskonto, som giver mulighed for at vælge mellem ekstra løn, pension eller frihed.
  • Der indføres ret til livsfasesamtale
  • Udvidede muligheder for fravær ved barns sygdom, herunder barnets 3. sygedag og ved hjemkald, hvis barnet bliver syg i løbet af arbejdsdagen (den såkaldte 0. dag).
  • I den økonomiske ramme indgår en organisationspulje på 2 pct., som nu skal forhandles i de specielle forhandlinger. Her forhandler Dansk Sygeplejeråd de krav, der specifikt gælder sygeplejersker.