Realløn, fritvalg og fleksibilitet på OK26-dagsordenen

Der er forventninger om en fortsat reallønsudvikling ved OK26. Men også bæredygtig og fleksibel løndannelse, oprustning i Forsvaret og fritvalgsordning bliver centrale elementer i overenskomstforhandlingerne.

Det spår Nana Wesley Hansen, som er vicecenterleder på Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier på Københavns Universitet. Sammen med Mikkel Mailand, der er lektor samme sted, har hun udgivet rapporten ”Fleksibel løndannelse, forsvar og fritvalg – Forventninger til OK26”.

Rapporten kommer ind på nogle af områder, der med stor sandsynlighed kommer til at blive afgørende under forhandlingerne frem mod en endelig overenskomst efter nytår. Løn kommer som altid til at være et fokuspunkt, og her er Nana Wesley Hansen forholdsvis optimistisk i forhold til, om der endnu en gang sikres en fremgang i reallønnen og dermed i bl.a. DSR-medlemmernes købekraft.

”Løn er altid stort, og der er et krav om reallønsudvikling, som man også har oplevet den seneste overenskomstperiode. Nogle har fået lidt mere end andre på grund af trepartsaftalen i 2023 - og dem, der her fik lønløftet, har jo oplevet en noget større reallønsfremgang end andre grupper. Men der er en forventning om generel reallønsudvikling – også denne gang,” siger Nana Wesley Hansen.

Størrelsen på den kommende lønramme er svær at fastsætte, og fra begge sider af forhandlingsbordet er der – belært af OK24 - stor forsigtighed med at melde bestemte tal ud, inden forhandlingerne går i gang. Ved de seneste overenskomstforhandlinger meldte først lønmodtager-siden ud, at man ønskede ’to-cifrede lønstigninger’, hvorefter Finansministeren slog fast, at den økonomiske ramme ikke kunne overstige ’8,8 pct.’. Lønrammen endte på 8,8 pct.

Fælles fodslag om oprustning af Forsvaret

På trods af at statens område i trepartsaftalen ikke umiddelbart er indbefattet af BFL, forudser Nana Wesley Hansen, at Forsvaret kommer til at spille en vigtig rolle i de kommende OK26-forhandlinger.

”Det er et område, hvor politikerne og Christiansborg indirekte spiller en rolle. Man har besluttet, at man i Danmark og EU skal opruste. Overenskomstsystemet skal helst støtte op om, at man kan skabe den offentlige sektor, man har brug for. Lige nu er der rigtig meget snak om, at der er brug for nogle flere lønmidler på Forsvarets område for at kunne fastholde de folk, man har i forvejen – og samtidig fremadrettet at gøre det mere attraktivt at arbejde der,” fortæller hun.

Den ekstraordinære trepartsaftale i 2023 sikrede bl.a. 1,3 mia. ekstra lønkroner til sygehusansatte sygeplejersker for at sikre bedre fastholdelse og rekruttering. Det skete altså på et offentligt område, der fra politisk side blev vurderet til at trænge til et hidtil uset lønløft. Men selvom Forsvarets udfordringer i nogen grad minder om sygehusenes i forhold til fastholdelse og rekruttering, er der ikke udsigt til, at politikerne denne gang går ind med ekstra lønkroner til Forsvarets ansatte. Lønløftet til Forsvaret skal altså komme via overenskomstforhandlinger.

”Jeg tror, at alle lønmodtagere har en grænse for, hvor meget de kan acceptere i forhold til, at man ikke får mindst det tilsvarende i løn som andre. Derfor kan der være en vis modstand mod, at særlige grupper tilgodeses ved en overenskomstforhandling. På den anden side er lige præcis Forsvaret et meget godt eksempel på, at der er en erkendelse af et behov for at løfte lønnen - og at det skal ske inden for overenskomstens rammer. Man kan ikke – hver gang der er behov for ekstra løn til nogen – rende til Christiansborg og sige, at nu er der behov for et ekstraordinært lønløft, fastslår Nana Wesley Hansen og fortsætter:

”Men det er klart, at når der kommer sådan et krav i forhandlingerne, så kommer der også nogle modkrav. De andre på lønmodtagersiden skal kunne gå tilbage til deres bagland og fortælle, at godt nok måtte de støtte op om, at nogle andre fik lidt flere lønmidler – men til gengæld fik man forhandlet sig frem til nogle andre goder.”

Uenighed om fritvalg og fleksibilitet

Et af bumpene på vejen mod en endelig aftale ved OK26 handler om fritvalg og fleksibilitet i arbejdslivet. Der er på lønmodtagerside bred enighed om, at man gerne vil have mere frihed i form af f.eks. barns 3. sygedag eller tid til at følge familiemedlemmer på sygehuset. Til gengæld er der forskellige syn på, hvordan dette skal finansieres – også internt blandt lønmodtagerorganisationerne.

På det private område har man siden 2007 haft en fritvalgslønkonto, der kan bruges til f.eks. betalt frihed, ekstra pensionsindbetaling, seniorordning eller – som det blev forhandlet hjem ved OK25 – barns 3. sygedag. Indbetalingen til kontoen er arbejdsgiverbidrag baseret på den ferieberettigede løn, og der trækkes tilsvarende fra den, når man bruger noget af sin overenskomstforhandlede frihed.

På det offentlige område er der forskellige holdninger til, om det – ligesom på det private område – skal være den enkelte lønmodtager selv, der betaler for sin frihed, eller om det skal være kollektivet, der betaler.

”Det er en stor diskussion. Det private område aftalte ved OK25 bl.a. barns 3. sygedag. Den er koblet til deres fritvalgslønkonto, og de privatansatte har betalt for de goder ved forhandlingsbordet. Man har i dette tilfælde simpelthen bare rykket lidt hurtigere på det private område – hvilket er ret utraditionelt. Det plejer at være det offentlige område, der går forrest i forhold til fleksibilitet og frihed med løn,” siger Nana Wesley Hansen.

Kønsmæssig slagside

Der er flere argumenter for og imod begge finansieringsmodeller. Den kollektivt betalte frihed kommer i højere grad end ved en fritvalgslønkonto alle lønmodtagere til gode. Man vil som lønmodtager have den overenskomstsikrede ret til den frihed, OK26-parterne har forhandlet sig frem til – uanset om man er nyuddannet eller har været på arbejdsmarkedet i mange år. Men modellen kan også have en kønsmæssig slagside, fortæller Nana Wesley Hansen:

”Inden for det offentlige er der store kvindedominerede fag, og det er noget, de offentlige lønmodtagerorganisationer er optaget af ift. fritvalgslønkonto. Hvis man nu skal trække f.eks. barns 3. sygedag ud af egen løn, så ved man, at kvinder er mere tilbøjelige til at vælge frihed frem for løn. Der kunne man sagtens forestille sig, at der var mange kvinder, som – modsat mændene - ville købe sig til den frihed mod, at deres løn blev lidt mindre. Dét er et obs-punkt ift. om det skal betales solidarisk eller, om det skal være det enkelte individ, der betaler for det,” siger hun.

Parterne er meget opmærksomme på, hvordan en aftale om fritvalg vil påvirke ligheden mellem kønnene. I mange familier arbejder manden i den private sektor, mens kvinden er offentligt ansat. I de tilfælde koster det lige nu ikke familien noget, når kvinden tager en barns sygedag, mens manden oplever, at der bliver lidt mindre på hans fritvalgslønkonto, som familien måske ellers gerne ville bruge på ferie eller noget andet.

”Der kan man kan godt forestille sig, at det er kvinden, der ender med også at tage friheden, og det vil jo så være den offentlige sektor, som kommer til at betale størstedelen af de her barns sygedage. Det er sådan nogle overvejelser, aftaleparterne sidder med, fortæller Nana Wesley Hansen, og gør opmærksom på, at en fritvalgsordning kan bestå af flere former for frihed og fridage eller være økonomisk baseret f.eks. i form af udvidet pensionsopsparing.

Bæredygtig og fleksibel løndannelse i fokus

Følger man de kommende overenskomstforhandlinger tæt, vil man uundgåeligt støde på udtrykket ’BFL’. Forkortelsen står for ’bæredygtig og fleksibel løndannelse’, og er et af de elementer, som trepartsaftalen fra 2023 indeholder med den særlige forudsætning, at BFL først skulle forhandles færdig efter OK24.

Begrebet er ikke nærmere defineret, og det er op til parterne selv at udfylde det med indhold. Parterne er dog forpligtet til at have følgende tre elementer med i drøftelserne:

• Fremtidige garantiordninger, der understøtter en fleksibel løndannelse
• Muligheder for øget brug af lokalløn
• Mulighed for at tage specifikke hensyn f.eks. ift. rekruttering. 

Trepartsaftalen stiller én mia. kr. til rådighed for BFL, fordelt på 650 mio. kr. til kommunerne og 350 mio. kr. til regionerne – og ingen til statens område.

”Siden 2024 har man haft partsamarbejder både for staten, kommunerne og regionerne mellem arbejdsgiver og lønmodtager, hvor man har kigget på, hvordan deres løndannelse foregår. Man har set på, om der er noget, der kan og bør skrues på - og det er der altså mange forskellige syn på. Det er ikke sådan, at man her ved forhandlingernes start står parat med en løsning, og er helt enige om den. Slet ikke,” siger Nana Wesley Hansen og fortsætter:

”Arbejdsgiverne er jo særligt optaget af rekrutteringsudfordringerne og mulighederne for at kunne kanalisere nogle af lønmidlerne hen til nogle af de grupper, hvor man ønsker at rekruttere eller har nogle særlige udfordringer. Men de har forskellige ønsker til det. Nogle har f.eks. stærkere fokus på centrale puljer – en slags ”central skævdeling”, hvor man siger, at det er ikke alle, der får ens procentuelle lønstigninger. Andre har fokus på at lægge nogle af de lønmidler, der er forhandlet om, ud til lokal løndannelse efterfølgende og lade dem fordele dem lokalt, hvor der så er mulighed for at satse på nogle områder mere end andre. Det kan både være nogle geografiske områder, men det kan også være nogle indsatsområder, f.eks. i sundhedssektoren, hvor man ved, at der har været særlige rekrutteringsudfordringer,” siger hun og peger på psykiatrien som et eksempel på et indsatsområde, der her kunne komme i spil.

Forbeholden med høje forventninger

Helt overordnet er Nana Wesley Hansen optimistisk i forhold til at få landet en OK26-aftale, som både arbejdstager og -giver er tilfredse med.

”Det er meget vigtigt for mig ikke at tale en krisestemning op, for vi har lige været igennem en enorm lang periode med coronakrise osv. Men vi har samtidig haft en meget lang periode med en virkelig stærk dansk økonomi, og det har vi stadig. Men vi er også en lille, åben økonomi, så det er klart, at hvis der nu f.eks. kommer en AI-boble på markedet, eller der sker noget med de forskellige toldmure, som påvirker økonomien, så vil det også påvirke Danmark. Derfor vil man denne gang nok også se en større forsigtighed og opleve, at parterne er mere forbeholdende med at sætte forventningerne for højt,” siger hun.