40 millioner skal udbrede kunstig intelligens

40,6 mio. kr. Så mange penge har regeringen, Danske Regioner og KL afsat til at udbrede kunstig intelligens på tværs af kommuner og regioner. Investeringen skal styrke tre eksisterende løsninger, der skal frigøre arbejdskraft, reducere administrativt arbejde og forbedre den offentlige service til gavn for borgerne, fremgår det af en pressemeddelelse.

”Mere tid med de ældre og mindre tid bag tastaturet. Eller kortere ventetid på akutmodtagelsen. Det er sød musik i mine ører, og det er erfaringer fra løsninger med kunstig intelligens. Den slags succeser skal selvfølgelig ud at leve i flere dele af landet. Her og nu sætter vi 40,6 mio. kr. af til at få tre løsninger udbredt og videreudviklet. Næste skridt er, at vi med den digitale taskforce får sat system i, hvordan vi i fremtiden udbreder de gode løsninger til gavn for danskerne,” udtaler digitaliseringsminister, Caroline Stage (M), i pressemeddelelsen.

Hjælp til knoglebrud og vagtplaner

Den første indsats anvender kunstig intelligens til at analysere røntgenbilleder for knoglebrud og ledskader, hvilket kan reducere ventetid og aflaste akutmodtagelser. Erfaringer fra Region Nordjylland viser hurtigere patientafklaring, mere frigjort personale og færre vikarudgifter. Løsningen skal nu udbredes nationalt.

Den anden indsats anvender kunstig intelligens til at optimere vagt- og ruteplanlægning i hjemmeplejen og hjemmesygeplejen i kommunerne. Indsatsen skal sikre bedre planlægning af vagter og ruter for plejepersonalet, så personalet får mere tid hos borgerne. Varde Kommune har allerede oplevet tids- og kilometermæssige besparelser med løsningen i hjemmeplejen.

Den tredje indsats bruger tale-til-tekst-teknologi til at lette dokumentationsopgaver og frigive tid på sundheds- og ældreområdet i kommunerne. Teknologien skal gøre det muligt at indtale journaltekst, hvorefter en algoritme ved hjælp af kunstig intelligens kan generere en sammenfattet version og støtte medarbejderen til at placere journalteksten korrekt. Indsatsen skal udvikle og afprøve løsninger på tværs af kommuner.

Flere potentialer

Hos Dansk Sygeplejeråd har man efterspurgt fremdriften af kunstig intelligens længe, og forkvinde, Dorthe Boe Danbjørg, er positivt stillet overfor, at der nu kommer skub i den nationale skalering.

”Sundhedsvæsenet skal blive markant bedre til at anvende og udbrede de gode erfaringer, som allerede findes i både kommuner og regioner,” siger hun.

Ifølge forkvinden er der flere potentialer i brugen af kunstig intelligens – herunder frigørelsen af både arbejdskraft og at lette det administrative arbejde for sygeplejersker.

”Manglen på sygeplejersker har været højt på Dansk Sygeplejeråds dagsorden de seneste mange år, og teknologi rummer helt klart en del af løsningen. For jeg mener, der er et stort potentiale for at frigøre tid og ressourcer i sundhedssektoren, som kan komme både borgere og f.eks. sygeplejersker til gode,” siger Dorthe Boe Danbjørg og fortsætter:

”De tre indsatser, som der nu sættes penge af til, er gode eksempler på, hvordan der ligger et uforløst potentiale i at frigive tid gennem kunstig intelligens. På sigt kan den tid være med til at øge kvaliteten og patientsikkerheden og samtidig skabe kontinuitet for borgeren.”

Undgå technostress

Sundhedsvæsenet har gennemgået en række teknologiske forandringer gennem de seneste år. Selvom disse tiltag har ført til positive resultater, såsom øget effektivitet og bedre arbejdsgange, har de også givet anledning til en ny udfordring: technostress.

Det opstår, når personalet i sundhedsvæsenet oplever stress, frustration eller overbelastning som følge af den stadigt voksende brug af teknologi i deres daglige arbejde. 

Fænomenet blev beskrevet i et studie sidste år, hvor sundhedspersonale rapporterede om øget arbejdsbyrde og mental belastning relateret til bl.a. langsomme it-systemer.

Dansk Sygeplejeråd har netop dette for øje, når ny teknologi implementeres i sundhedsvæsenet. Ifølge Dorthe Boe Danbjørg er det afgørende at holde et skarpt fokus på fagligheden, så teknologien skaber den ønskede effekt for borgerne, samtidig med at sundhedspersonalet beskyttes mod technostress.

”Det er altid vigtigt at have sygeplejerskernes faglighed med, hvis f.eks. ny teknologi skal implementeres på en ordentlig måde. Skal potentialet ved kunstig intelligens indfries, kræver det, at vi nøje udvælger de teknologier, der faktisk understøtter det faglige arbejde, og som er grundigt testet, så effekten reelt opvejer omkostningerne,” siger hun og tilføjer:

”Jeg vil gerne understrege, at AI skal være en hjælp og ikke en hindring i sundhedsvæsenet. Det betyder, at de teknologiske løsninger fra starten skal designes i tæt samarbejde med sygeplejersker og andet sundhedspersonale. Skal det lykkes, kræver det investeringer i de rette kompetencer og en implementering, der løfter vores sundhedsvæsen – uden at øge arbejdsbyrden eller skabe technostress.”

Midlerne til indsatserne er udmøntet som led i 10-årsplanen for ny teknologi og automatisering i den offentlige sektor, der er aftalt mellem regeringen, Danske Regioner og KL.

Dansk Sygeplejeråd har udarbejdet 10 anbefalinger til teknologi i sundhedsvæsenet.